Karine Giebel: J'aime votre peur

 Karine Giebel: J'aime votre peur

En lidt ældre novellesamling nu genudgivet på Pocket, og det er en god ide, for det er en bog der nok kan få det uhyggelige og blodige frem. Mørkt, dystert, og det, som hjernen ikke kan forestille sig, og som alligevel eksisterer. Hun udforsker menneskesjælen som ingen anden i et forfatterskab der oftest er krimier.

Samlingen har mange gode og velskrevne historier. Der er et stort udvalg af emner: had, forræderi, sygdom, ydmygelse, vold i hjemmet, manglende respekt for skikke, tortur, håb, fortvivlelse, elendighed, sociale forskelle der gør stor skade, alderdom, krig og mange andre. Og alt det får man i 14 noveller!

Med en karakteristisk skrivestil: rå, skarp, præcis. Korte, slagkraftige sætninger.

Masser af dialog. Spænding. Og en mørkhed, der kun overgås af hendes enorme talent.

Kvinder, mænd, børn – alle søger at undslippe det, der holder dem fanget: tvunget ægteskab, ufrivilligt ægteskab, økonomisk afhængighed, fysisk indespærring, væbnet konflikt, forskellighed, intolerance, chikane, alderdom.

Giebel kan tage os med til en mand der uretfærdigt dømt til en lang fængselsstraf planlægger sin hævn.

Eller et internationalt emne: I Brasilien dræber mænd hinanden i kampen om udnyttelsen eller forsvaret af naturressourcerne.

Eller kvinden der for at give sin søn et anstændigt liv er villig til alle kompromiser.

Vi møder også den voldelige ægtemand der er et ukontrollerbart uhyre. Og den unge mand der for ikke længere at være alene, sårbar og ubetydelig over for andre, har valgt at isolere sig fuldstændigt.

Det var kun et par eksempler, men læs selv denne pragtfulde samling af noveller.

Pocket (27/11/2025)

Olivier Adam: Et toute la vie devant nous

 Olivier Adam: Et toute la vie devant nous

 Et toute la vie devant nous (Og hele livet foran os) af Olivier Adam fortæller en historie, der udspiller sig over fyrre år, fra 1985 til 2025. Vi kender jo Olivier Adam som en forfatter, der er god til at fortælle en historie om få personer, der gemmer på en form for hemmelighed, som langsomt afdækkes. Det kommer også til at passe på hans nyeste roman.

Det er historien om tre venner, to drenge, Paul og Alex, og en pige, Sarah, som alle tre kommer fra samme sociale miljø og danner en uadskillelig  trio.

De mødes i et boligkvarter i en forstad til Paris, da de er ti år gamle. De har altså kendt hinanden siden barndommen, da en dramatisk begivenhed for evigt besegler deres venskab.

Deres historie, historien om deres tre livsbaner, fortælles af Paul og Sarah, der i en alder af omkring 50 år tager på en slags rejse tilbage til deres rødder, til de steder, hvor de mødte hinanden, og især til allée des Sycomores, gaden hvor de bor tæt på hinanden efter at være flyttet fra boligblokkene.

Udvekslingen er kronologisk tilrettelagt, men mærkværdigvis er det kun Paul og Sarah, der deltager. Hvad med Alex, den lidt aparte dreng og unge mand med kunstneriske evner? Det er en af bogens gåder som løses ved slutningen.

Deres liv har været med knuste drømme, og det usagte der kunne have ændret tingene. Vi ser også, hvordan samfundet har udviklet sig på flere områder, hvad enten det drejer sig om mænds adfærd, patriarkatets vægt, børneopdragelse, begrebet samtykke eller den måde, hvorpå seksuel orientering opfattes. 

Som det ofte er tilfældet med Olivier Adam, er romanen en anledning til at beskrive det samfund, som personerne lever i. Det gennemgående tema er forskellen i social klasse mellem de beskedne parcelhuse i forstæderne og de smukke huse, privatskolen kontra den offentlige skole. Han tager mange temaer og situationer op, som vi allerede har set i andre af hans værker, såsom klasseoverløberen, et lille barns død, konfliktfyldte relationer til forældre eller venner, det »perifere Frankrig«.

Denne rejse gennem tiderne er særligt interessant og giver mulighed for at få det intime og det kollektive til at spejles. Denne roman er en udforskning af, hvad venskab er, med den til tider uklare grænse mellem venskab og kærlighed, og er samtidig et smukt socialt freskomaleri.

Man kommer tæt og grundigt ind på de tre hovedpersoner og det er romanens styrke, men Olivier Adam kunne have have strammet op, sparet lidt på de mere eller mindre politiske anskuelser og gjort det menneskelige til det centrale.

En jævn god roman, men ikke en af hans bedste.

Flammarion (20/08/2025)

 

Christophe Molmy: Brûlez tout

 Christophe Molmy: Brûlez tout

Så er Prix du Quai des Orfèvres 2026 på gaden, og det plejer at borge for god kvalitet. Det gør det også i år!

Christophe Molmy er chef for Brigade de Recherche et d’Intervention (BRI), også kendt som Brigade de l’antigang, i Paris. Han er specialist i organiseret kriminalitet, og det fornemmer og mærker man også i hans roman, der må have hentet inspiration i hans arbejde.

Den nat ødelægger en brand en parlamentsmedlems kontor. Den næste dag eksploderer en 5G-relæstation. Et par dage senere bliver en berømt essayist voldsomt overfaldet, og en advokat modtager dødstrusler. Hver gang er det samme krav og samme signatur: En mystisk gruppe spreder terror... og deler sine bedrifter på sociale medier, mens et chokeret Frankrig ser på.

Over for denne bølge af spektakulære forbrydelser kaster Sacha Letellier, en gammeldags politibetjent, sig ud i et kapløb med tiden. 

Jeg skal ikke røbe et meget mere, men kun sige, at det er en meget intens historie, som griber læseren og holder vedkommende fast. En god thriller med masser af action. En god læseoplevelse, men også ret skræmmende, fordi det hele virker plausibelt og måske endda forudsigeligt. 

Vi er dybt begravet i de sociale mediers verden og deres indflydelse på en stor del af befolkningen, og ikke kun de unge. Vi er vidne til en revolution, der er startet af en psykopat fra hans stue.

Skræmmende!!!

Fayard (05/11/2025)

13 à table 2026

 13 à table 2026

For 12. gang udkommer "13 à table", der giver 5 måltider for hver købt bog. Husk at få den købt, for det er til et godt formål og novellerne er skrevet af de bedste franske forfattere.

Årets tema er oplagt: Sikke en god idé! - Quelle bonne idée, som vi får bøjet i 13 udgaver, for udsagnet kan have både en positiv og negativ retning. Titlen er også tænkt for at fejre Restos du Coeurs 40 års jubilæum.

De fleste af teksterne er gode og velskrevne, så her er nogle udvalgte:

Philippe BESSON tager os med på en rejse sammen med en gruppe på fem venner, Manon, Louna, Enzo, Corentin og Jules, der begiver sig ud på eventyr i en grotte, men så kommer tidevandet... De begynder at spekulere over meningen med deres liv.

Sandrine COLLETTE leverer en trist historie, hvor penge som så ofte erstatter lykke.

Marthe har lige fået et barn, men hun beslutter at tage til hovedstaden for at blive amme og amme de riges nyfødte, mens hun efterlader sit eget spædbarn i sin fattige landsby. En god ide til at begynde med, men det har sine omkostninger, som hun forsøger at rette op på.

Lorraine FOUCHET inviterer os til frokost med veninderne, 15 år efter deres sidste møde... Auregane, Kaelig, Fragana og Sterenn har forandret sig meget... Hver især praler de af deres eget liv med en vis foragt for de andres... Et mærkeligt gensyn, der pludselig tager en ny drejning... 

Agnès MARTIN-LUGAND fører os ind i en historie om projekter og omskoling.

Sophia og Éric elsker hinanden, men Sophia, der er i halvtredserne, er ikke længere tilfreds med sit nuværende liv og har brug for forandring og nyt, så hun kaster sig ud i nye ideer for sin fremtid. Det betyder et andet liv.

Romain PUÉRTOLAS fortæller os en science fiction-historie, der er meget underholdende og overraskende. 

Hovedpersonen er ingen ringere end forfatteren selv, der er bange for døden og underskriver en kontrakt om kryonisering: han vil overleve, uanset hvad der sker, uanset hvordan, uanset hvornår.En voldsom udvikling og slutning.

Meget variation i teksterne og god læsning, der også ofte giver stof til eftertanke.

13 à table ! tome 12 sur 12

EAN : 9782266348942
264 pages
Pocket (06/11/2025) AUTRES EDITIONS

Sarah Chiche: Aimer

 Sarah Chiche: Aimer

En lidt vild historie der fortæller om kærlighed der ikke slukkes mellem to mennesker i vores fortravlede nutid, hvor der ikke altid er plads til følelser.

Schweiz, 1984. Den niårige Margaux kaster sig ud i det iskolde vand i Genèvesøen. Hendes klassekammerat Alexis ser forstenet til, mens hun synker ned. Drengens far Henri dykker ned og redder Margaux. Der opstår et stærkt bånd mellem de to børn. Men snart forsvinder Margaux på mystisk vis og efterlader Alexis med et tomrum, som intet kan udfylde.

Alexis og Margaux mødes tilfældigt igen 40 år senere i Paris. Begge har levet deres liv med mere eller mindre succes og fiaskoer, kærlighed og problemer, glæder og traumer.

Når de mødes igen, og de kun har halvdelen af livet foran sig, kan/vil de så genoptage deres historie, hvor de slap?

Romanen skildrer parallelt de to personers udvikling og tegner samtidig et samfundsbillede af disse 40 år, hvor der er tale om højfinans og kapitalisme og deres giftige forbindelser til medicinalindustrien, en skandale om overudskrivning af opioider, fordi det er rentabelt, og fordi det er ligegyldigt, om det forårsager afhængighed. Folk føler nødvendigheden af konstant at præstere og bevare facaden, især den succesrige.

Sarah Chiche har en speciel måde at flette det intime sammen med det sociale. Aimer er ikke kun en roman om et par, det er først og fremmest en social og generationsmæssig fortælling, der stiller spørgsmålstegn ved vores tids udsvævelser – sundhedskrise, elitenes moralske fallit, nutidens ensomhed. Historien om Alexis og Margaux bliver det prisme, gennem hvilket vi opdager en verden, der er ved at miste sine pejlemærker, hvor kærligheden er det eneste pejlemærke, der er tilbage.

En ganske udmærket roman selv om den ofte er lidt usammenhængende og specielt slutningen burde være droppet.

Julliard (21/08/2025)

Caroline Lamarche: Le bel obscur

 Caroline Lamarche: Le bel obscur

Blandt de sidste fire udvalgte til årets Goncourt, og det er sandelig et godt valg, for det er en roman med det bedste man kan finde blandt moderne litteratur med en nytænkning af romanformen.

Mens fortælleren forsøger at opklare skæbnen for en forfader (fra for ca. 150 år siden), der blev forvist af sin familie, genoptager kvinden historien om sit eget liv. Det viser sig hurtigt, at sammenstillingen af de to skæbner ikke er helt tilfældig og at de på en måde spejler hinanden.

Caroline Lamarche forsøger at forstå, hvorfor hendes forfader Edmond er forsvundet fra familiens stamtræ, og begynder derfor at undersøge sin slægtning, der har efterladt så få spor.

Da hun opdager hans homoseksualitet, som i begyndelsen af det 19. århundrede gjorde denne mand til en udstødt, opdager hun hans mystiske død i 1865, kun 30 år gammel, og søger at rehabilitere ham.

Men denne forskning bringer hende tilbage til sit eget liv som mor, forfatter og kone til en homoseksuel mand. Konfronteret med en intim situation, der mildest talt er forvirrende, søger fortælleren omkring sig efter personer, hun kan klamre sig til, fortællinger, der kan give hende indsigt, og ord, der kan beskrive det, hun oplever. 

Men der er endnu ikke dannet grupper med heteroseksuelle kvinder der er gift med en homoseksuel mand. Hun søger i litteraturen og giver mange eksempler, men det hjælper hende ikke i hendes situation. Hun vil i første omgang ikke søge skilsmisse, men leve i et åbent forhold, men det bliver sværere med årene. Den eneste hjælp og trøst består af at skrive og at kaste sig over Edmonds skæbne.

Selvom der mangler en egentlig handling i helheden, tegner romanen et portræt af en kvinde, der er både stærk og sårbar, på jagt efter sig selv. Fortælleren inddrager os i sine refleksioner og introspektioner. Til tider bliver læseren til lytteren, og vi læser om denne kvindes liv på en anden måde.

Det er skrevet med neutralitet og elegance, så det er op til hver enkelt at danne sig sin egen mening. Skrivestilen er sober og elegant, veksler den mellem introspektive passager og symbolske scener. Den delikate skrivestil, der er fyldt med litterære referencer, skrider frem i korte refleksioner, der bevæger sig frem og tilbage mellem det 19. og 21. århundrede, og tegner med små, lette, men bestemte strøg et intimt portræt af en forfatterinde, der åbner for sig selv.

Der er meget mere at sige om romanen, men læs den nu hellere selv, for den har en dybde og en usædvanlighed, man sjældent finder.

Seuil (22/08/2025)

Astérix en Lusitanie

 Astérix en Lusitanie

Så er årets Astérix på banen, og jeg kan kun sige, at jeg har moret mig kosteligt ved læsningen. Det er album nr. 41.

En smuk forårsdag ankommer en fremmed til landsbyen. Han kommer fra Lusitania (Portugal), det solrige land vest for Hispania, som også er underlagt Rom. Denne tidligere slave, som vi møder i  Domaine des dieux , er kommet for at bede vores ukuelige gallere om hjælp, da han kender til den magiske driks kraftfulde virkning. Nu må vi se om det virker i Lusitania

Man kan kun elske det andet album af Fabcaro og Didier Conrad, der indeholder utallige eksempler på den portugisiske saudade  (en stærk og vemodig nostalgi, men samtidig glæden ved minderne), kritik af kapitalismen, pensionsreform og tydelige links til vor tid med smukke og kraftfulde tegninger.

Man smiler hele vejen igennem, ordspil og morsomme situationer følger hinanden i hurtig rækkefølge. Personernes navne er som sædvanlig meget opfindsomme. Det er virkelig et fremragende album, hvor helten måske snarere er Obélix end Astérix.

Hachette (23/10/2025)

Yanick LAHENS: Passagères de nuit

 Yanick LAHENS: Passagères de nuit 

Endelig en forfatter fra Haïti der er indstillet til Goncourt 2025 i andet valg. Yanick Lahens har allerede en lang og glorværdig karriere bag sig og indtager en ledende plads i haïtiansk litteratur.

I denne nye roman, som om den er revet ud af hendes kaotiske hverdag i Port-au-Prince, hylder Yanick Lahens med håb og modstand den slægt af kvinder, hun stammer fra. Den første af dem, Élizabeth Dubreuil, blev født omkring 1818 i New Orleans. Regina født fattig blandt de fattige i en lille landsby på den sydlige del af Haiti, er den anden kvinde, der også udfordrer skæbnen.

Romanen foregår i to perioder mellem 1750 og 1850. Første del i Santo Domingo og New Orleans, anden del i Haiti.

Elisabeth Dubreuil giver ikke op, da hun bliver udsat for to voldtægtsforsøg af en af sin fars venner. Hendes bedstemor, en tidligere slave, der var kommet fra Haiti med sin herre, som havde frigivet hende, bliver for hende et eksempel på stille modstand.

Bedstemoren introducerer Elisabeth til voodoo og hjælper hende med at flygte fra New Orleans til Port-au-Prince. Vi møder Elisabeth igen mange år senere, som mor til en mand, der krydser byen som befrier: general Leonard Corvaseau. Regina kobles på historien, da hun bliver Leonards elskerinde.

Der er mange oprivende ting i fortællingerne, Slaveri, psykisk og seksuel vold – disse kvinder er vidner til en epoke, og langt fra usynlige takket være deres mod. De er »Les passagères de nuit« (natpassagererne), der videregiver deres ønske om frigørelse og frihed til de kommende generationer. De trodser  det hårde liv under undertrykkelse af herren (og fruen) eller mænd med magt.

En vidanderlig og smukt skrevet bog på en historisk barsk baggrund, der endnu ikke har fået givet kvinderne den frihed og lighed, som de bør have. En bog som denne kan også være et angreb på urimelige forhold i dagens Haïti.

Skal den have Goncourt 2025? Vi får se...

Sabine Wespieser (28/08/2025)