Philippe Manevy: La colline qui travaille

 Philippe Manevy: La colline qui travaille

En dejlig bog der for det meste foregår i og omkring Lyon. Det er en autofiktion, der fornyer genren familiekrønike og samtidig farves af en bittersød nostalgi.

Forfatteren fortæller historien om sin familie under tre republikker, fra 1872 til 2025. det er 4-5 generationer!

Forfatteren vælger bedsteforældrene på mødrene siden som fortællingens akse. Det er historierne omkring Alice og René. Det er ikke en kronologisk skildring, så et stamtræ gør det nemt at finde vej gennem flokken af onkler og fætre.

Alice, hans mormor, var væver af profession. Hun var en meget beslutsom bedstemor og blev galionsfigur for en arbejderbevægelse lige efter Front Populaires sejr. René, hendes mand, var også en engageret typograf og medlem af modstandsbevægelsen.

Disse to stærke personligheder, kærlige forældre til Martine, deres eneste datter og forfatterens mor, ønsker at give hende det bedste ...

Denne familiekrønike fører os gennem to verdenskrige, økonomiske kriser, de tredive glorværdige år og det tyvende århundredes håb og skuffelser. En levende hyldest til arbejderklassen....

Familiehistorien om det tyvende århundrede er mesterligt håndteret. Den er en ode til beskedne generationer, som gennemlevede deres århundrede med ære og gjorde deres yderste for at opdrage deres børn og sikre, at morgendagen bliver bedre end i dag. Den er skrevet med åbenhed, beskedenhed og følsomhed.

En bog som man bestemt kan blive grebet af.

Bogen har fået Le Prix France Télévisions

Le bruit du monde (02/01/2025)

Véronique Olmi: Bakhita

 Véronique Olmi: Bakhita

Endnu en bog af Véronique Olmi: Bakhita fra 2017. Det er ikke en rigtig roman, men alligevel. Det er skildring af en pige der gik fra at være slave til at blive helgeninde. Det er virkelig et usædvanligt liv og en person som man altid vil huske.

Bakhita blev født i Darfur omkring 1869. Hun var kun få år gammel, da hendes liv blev vendt på hovedet. Bortført af to mænd og solgt til muslimske slavehandlere kom Bakhita ind i en verden af vold og underkastelse, en verden af tvangsmarcher, tæsk, ydmygelser, tortur og mord - slavernes verden.

I dette sammenbrud af al normalitet og menneskelighed, fortabt blandt mængden af fanger, bliver Bakhita købt, solgt, altid slået og tortureret. Hun lever i en rasende verden, der fortærer hende. Trods grusomhederne i hendes opvækst er der en dag et håb. Efter seks års ulykke bliver den mand, der køber hende for femte gang, hendes redningsmand. Han er italiener, konsul i Khartoum, og han tager hende med tilbage til Italien.

Bakhita lærer katolicismen, slipper ud af sit slaveri og bliver ordenssøster i Canossa-søstrenes orden i Venedig

Bakhita fortalte selv om sit liv i en lille bog, der blev en stor succes, men i Olmis version af hendes selvbiografi får vi hende placeret i den historiske verden hun levede i. Vi Hun dør i 1947 og har således oplevet både første og anden verdenskrig, set Italien under Mussolino og hans fascistiske styre.

 Bakhitas historie er dybt bevægende og eksemplarisk. Den følsomme, kraftfulde skrivning formidler styrken og storheden hos denne enestående kvinde med hendes utrolige kampe, hendes ubeskrivelige evne til at tilpasse sig og hendes enorme evne til at elske i lyset af universel elendighed!

En så dybtgående roman, at den ikke vil gå i glemmebogen lige med det samme!

I denne indtrængende roman har Véronique Olmi fundet ordene til at formidle menneskehedens lidelse, rædsel og elendighed såvel som Bakhitas skønhed, velvilje og kærlighed - den modige og generøse ørkengazelle, der blev en helgen.

Albin Michel (23/08/2017)

Fnac - Roman - 2017

Véronique Olmi: J'aimais mieux quand c'était toi

 Véronique Olmi: J'aimais mieux quand c'était toi

En lidt ældre bog (fra 2015) fra Véronique Olmi, der i øvrigt har udgivet mange fantastisk gode bøger de senere år f.eks. Le Gosse.

 En kvinde, Nelly, på en bænk på Gare de l'Est midt om natten gennemgår de sidste 24 timer, der har bragt hende dertil. Nelly er hustru, mor og elskerinde. Nelly er også teaterskuespillerinde, som bruger hele sin dag på den rolle, hun spiller om aftenen: Moderen i Pirandellos Seks personer søger en forfatter.  

Nelly har i aften en stor teaterrolle, der venter på hende. Teatret er fyldt op. Men en mand i midten af femte række føles som et snit, et forræderi. Nelly finder styrken i sig selv til at fastholde sin karakter. Men hendes krop giver op. Forestillingen kæntrer, stykket bliver aflyst!

Mand på femte række forlod hende et par måneder tidligere. Hun elsker ham stadig, men forsøger at fortrænge ham, selv hans navn har hun fortrængt.

Nelly er først og fremmest et såret væsen, totalt ødelagt af sin kærlighed til en mand...

Risikoen i teatret for ikke at være god, for at skuffe publikum, kan forbindes med usikkerheden i et romantisk forhold, hvor lykken kan være flygtig. Man kan ikke undgå at blive rørt, vækket, rystet af denne kvindes skrøbelighed og af forfatteren Véronique Olmis  nøgterne skrivning.. Det er som skrig, som flasker i havet. Sætningerne er korte og slagkraftige. Kapitlerne følger hinanden som små scener. Hvilken vej, hvilket valg vil vise sig, når natten er forbi ?

Opbygningen og skrivningen af denne roman er bemærkelsesværdig. Vi bevæger os fra skuespillerindens følelser og erindringer om sin rolle til Nellys følelser og erindringer som hustru og mor.

En smuk teatralsk monolog om lidelse, nød, kærlighed og lidenskab. En smuk kvinderolle.

Albin Michel (02/01/2015)

 

Gérard Mordillat: Les Vivants et les Morts, vingt ans plus tard

 Gérard Mordillat: Les Vivants et les Morts, vingt ans plus tard

Efter at have læst Les Vivants et les Morts måtte jeg absolut have læst den nye fortsættelse, der altså foregår 20 år efter og følger historien op til 2020'erne. Det har været en stor oplevelse, selv om indholdet i de to bøger på mange måder handler om nederlag. Men hovedpersonerne Dallas og Rudi giver ikke op, kampen mod kapitalismen fortsætter og må ende med revolution.

Efter lukningen af Kos-fabrikken, hvor hun arbejdede, svor Dallas aldrig at sætte sine ben i Raussel igen. Tyve år senere tvinger hendes fars død hende tilbage. Parrets datter er tidligere forsvundet og deres søgen efter hende er forgæves. Dallas og Rudi lever nu alene hver for sig, hjemsøgt af datterens forsvinden, arbejdsløshed og usikkerheden i tiden.

Det er lykkedes forfatteren at skabe en tung atmosfære, hvor tiden synes at have fastfrosset byen i en tilstand af forfald. Beskrivelserne af Raussel med de lukkede butikker, den forladte biograf og den nu højreekstreme administration skildrer et samfund i forfald. 

Atmosfæren i Raussel er skræmmende. Mordillat maler en social freske, hvor han udstiller vanskelighederne i den arbejdende verden, de »små mennesker«, der konfronteres med kapitalismen, fascismen og de store magthavere, der kontrollerer alt. Med sin ærlige, direkte og metaforfyldte stil viser han os, hvor let vi bliver manipuleret, hvor let det er at vende begivenhederne på hovedet, så de kun viser, hvad vi ønsker, de skal vise. Med klar tale om accepten af de stærkt højreorienterede politiske partier, deres voldelige tilhængere, racisme mm er man ikke i tvivl om forfatterens synspunkter.

Måske ikke helt så velbalanceret som den første bog med hensyn til skildringen af de forskellige karakterer, men alligevel en bog der er værd at læse, fordi den tager fat på nogle væsentlige og aktuelle sider af den sociale kamp i Frankrig, hvor de sociale uligheder øges.

Bind 1 bør læses først.

Calmann-Lévy (02/01/2025)

Gérard Mordillat: Les vivants et les morts

 Gérard Mordillat: Les vivants et les morts

Rudi og Dallas arbejder på Kos, en plastfiberfabrik. Den dag, fabrikken bliver truet med lukning, bliver deres liv slået i stykker, og alt omkring dem går op i flammer.

Les Vivants et les Morts er en saga bygget op omkring ca. 50 personer. Det er på den ene side en kærlighedshistorie om et ungt par og på den anden side en samtidshistorie fra ca 1980 til 2000 i det nordlige Frankrig. Det er Rudis lidenskab og oprør og Dallas' pinsler. Vi følger oprør og hemmeligheder også dem, der findes i en by, hvor kampen for overlevelse sætter den ene op mod den anden, ødelægger familier og bryder intime, sociale og politiske regler.

Det er en meget stærk tekst, der trods sine 650 sider holder læseren fanget med sin indgående skildring af et lille samfund der bryder sammen trods modstand. Vi ser det mange steder i udkantsFrankrig, hvordan kan man modstå konkurrencepresset? Hvad gør Paris for lokalsamfundene, der mister deres levevej?

Les Vivants et les Morts er en roman om et socialt sammenbrud, en  moderne klassekamp, en klargørelse af hvad magt og penge betyder og til sidst en inspirerende kærlighedshistorie illustreret gennem flere pardannelser.

Hvem skal dø i en verden, hvor økonomisk fornuft er vigtigere end menneskelige hensyn? Det er store og væsentlige spørgsmål, som teksten stiller. De der ikke slutter sig til kampen, blver en del af nederlagt.

ps. I år kommer der en roman med samme titel, men med tilføjelsen "vingt ans plus tard". Den kaster jeg mig straks over!

Calmann-Lévy (12/01/2005)

Yann Moix: Paris

 Yann Moix: Paris

Selvbiografisk roman der handler om en ung mand, der kun har én drøm: at blive forfatter og udgive en bog.

Han er flyttet til Paris for at slæbe sig gennem hovedstadens gader med en enkelt besættelse, eller næsten: at blive forfatter.

Hvordan kan man modstå fristelsen til at gå en tur i hovedstaden? Desværre bliver byen næsten ikke nævnt. Det, der interesserer forfatteren her, er ham selv og hans møder med potentielle, drømte og nogle gange virkelige elskerinder og med hans ofte lyssky venner.

Portrætterne er dejlige. Det, han beskriver eller fortæller, er ofte hverken smukt eller behageligt. Men som en fotograf, der dygtigt bruger lyset, gør han det, der kan være grimt, kunstnerisk.

Der er faktisk sjove passager. Vittigheden forbliver ironisk, sarkastisk, for ikke at sige ondskabsfuld. Det gælder overfor kvinder, forbipasserende venner, men frem for alt med sig selv.

Sproget behersker han perfekt fra det højeste stillag og brug af højlitterære vendinger til rå slang. Virker konstrueret og ofte lidt latterligt.

Ikke en bog jeg har brudt mig særligt om at læse. Selvoptagelsen er for voldsom.

Grasset (31/08/2022)

Philippe Claudel: Wanted

 Philippe Claudel: Wanted

En ny bog fra Philippe Claudel, der lægger ud i bedste western-stil og tager fat på den nuværende politiske situation i USA. Vi kommer til at opleve, når virkelighedens monstre bliver helte i en dystopisk farce

Så da Elon Musk får den idé at tilbyde en milliard dollars til den person, der dræber Putin, gyser vi. Der er også penge til et dræbe et par af hans ministre. Vi har nu sluppet den aktuelle politiske situation, og Trump Musk-duoen er så karikeret, at man får lyst til at grine. Desværre er mange elementer i romanen desværre sande.

Mon man kan betale sig til at få udryddet en modstander ? Helliger hensigten målet? Det er nogle af de ting der diskuteres i denne korte bog, for roman vil jeg nu ikke kalde den.

Der er mange barokke scener, hvor nogle er sande, andre er Claudels fantasi, der har det med at løbe ret hurtigt. Hvordan får han Putin slået ihjel og hvad er konsekvenserne? 

Jeg skal ikke afsløre for meget, men når pengene tager over og bestemmer retten til liv og død, er vi måske tæt på virkeligheden. En skræmmende fabel.

Hurtig læst og sjov på en ikke behagelig måde, og meget af stoffet er hentet fra aktuelle aviser og nyhedsudsendelser.

Er Claudels satire ikke for blød i forhold til de bitre kendsgerninger om magt og krig? Men han skriver jo godt og skarpt, så lad det være en nydelse.

Stock (14/05/2025)

Bérénice Pichat: La petite bonne

 Bérénice Pichat: La petite bonne

Virkelig en anderledes bog der har fået årets Prix des Libraires 2025.

Det er en på mange måder rørende historie, men også en historie om tre personer der afslører des intimitet på trods af deres klasseforskelle og sociale positioner. Forfatteren giver os en historie mellem en tjenestepige og et par, der består af en stor krigsinvalid, en bitter tidligere pianist og et offer for slaget ved Somme, og hans hengivne kone. Forholdet mellem hver af personerne udvikler sig subtilt hen over siderne med uudtalte ord og hviskede afsløringer. Historien foregår i et forstadskvarter ved Paris i 1930'erne

Som tjenestepige i borgerskabets tjeneste er hun hårdtarbejdende, modig og hengiven. Hun tager sig af flere familier, men en weekend frygter hun at tage til parrets hus, da hun er blevet bedt om at bliver der nogle dage. Historien begynder, da Madame tager på en lang weekend for at besøge venner på landet. Undtagelsesvis overlader hun sin invalide mand til den lille tjenestepige. Hun skal passe ham og hjælpe ham med personlig hygiejne, måltider og at gå i seng. 

Den lille tjenestepige bliver således nødt til at bo alene med Monsieur.  Hun er vant til at gøre rent, lave mad etc, men den direkte kontakt til herskaberne har hun kun sjældent. Monsieur, der har lukket sig inde på sit værelse, taler kun sjældent og med besvær på grund af sit gueule cassée. Tjenestepige vil forsøge at opmuntre ham lidt, men Monsieur har en anden plan i tankerne. 

Vrede. Sorg. Modløshed. Kærlighed. Skyldfølelse. Bitterhed. Skam. Udmattelse. Sløvhed. Vrede. Magtesløshed. Fortvivlelse. Frygt. Hvis følelserne er til stede, er det, fordi vi gradvist kommer ind i karakterernes intimitet og inderlighed.

Med stor følsomhed og finesse tager forfatteren fat på de komplekse temaer lidelse, død og sociale klasseforskelle. Vi får i brudstykker og tanker indsigt i personernes fortid og planer for fremtiden.Uden at dømme lader forfatteren sine karakterer udtrykke deres mest hemmelige, mest unævnelige tanker, og det er det, der skaber denne smukke medfølelse for læseren.

En enestående flot opbygning af teksten der består af almindelig prosa og prosalyrik, hvor teksten har en musisk rytme, stilhed og melodi i sin narrative ramme og form. Der er en vekselvirkning mellem stemmer, tidsforløb og synsvinkler. De er forskellige, enige, modsatte eller kolliderer. Personernes psykologi er særligt veludviklet og nuanceret, hvilket afspejles i prismet af de følelser, de oplever og formidler.

En perle af en bog!

Les Avrils (21/08/2024)