Tahar Ben Jelloun: Ils se sont tant aimés

 Tahar Ben Jelloun: Ils se sont tant aimés

Denne nye roman af Tahar Ben Jelloun er faktisk en fortsættelse af "Les Amants de Casablanca" (se min omtale). Det var faktisk Barnard Pivot, der foreslog ham at skrive den. Bogen er nu udgivet og kan sagtens læse efter en indledning og resume af det første bind, men man får nok mest ud af det, hvis man læser Les Amats de Casabalnca først.

Med udgangspunkt i Casablanca forelskede Nabile og Lamia sig, blev gift, faldt i utroskab og derefter skilt. Mange år senere mødes de igen. Tiden er gået og har bragt et spor af desillusion med sig, men deres bånd er forblevet intakte. 

 På trods af en stormfuld adskillelse har de aldrig mistet kontakten. Lamia har giftet sig med Ali, en ældre fætter, og Nabile har fundet sammen med sin assistent, Saïda. Tiden går, Ali dør, og Saïda forlader Nabile i et raseri af jalousi. 

Det er en mulighed for venneparret og de elskende til at blive genforenet. Ansporet af Lamia, som er mere lidenskabelig og fri end nogensinde, vil de genopfinde et liv for sig selv og gå imod traditionerne. 

Men som denne bog viser er lykken en skrøbelig ting. De udforsker om kraften i den første kærlighed er der endnu, begærets lunefuldhed og et pars opfattelser, der testes af alderen, i et land, der er splittet mellem modernitet og konservative kræfter.

Tahar Ben Jelloun giver os et katalog over kærlighedsforhold i det moderne Marokko i det 21. århundrede, men det er også en roman om et marokkansk samfund på jagt efter sin modernitet. Tahar Ben Jellouns syn på livet og tilværelsen er fuld af sund fornuft og menneskelighed.

For Tahar Ben Jelloun er der ingen helte og ingen vindere; hver af hans karakterer kæmper i deres skæbnes tumult og forsøger at eksistere, splittet mellem det marokkanske samfunds moral og deres egen samvittighed. Han viser os, hvor svagt kødet kan være, og hvor hurtigt skyldfølelsen forsvinder, når en person bruger sin intelligens til at retfærdiggøre, hvad han har gjort er en fejl. At proklamere sin ret til frihed til at handle, som man vil, må ikke ske på bekostning af de mennesker, man deler sit liv med, eller uden at risikere at såre dem. 

 Uden at ville gå nærmere ind på handlingen kan jeg godt afsløre at Lamia får lungekræft, og det bliver afgørende for parret, der har giftet sig igen. Kan forholdet holde til det?

Tahar Ben Jellouns roman er solidt forankret i verden af i dag, der er splittet mellem massakren den 7. oktober, krigen i Mellemøsten og sammenblandingen af palæstinensere med Hamas-terrorister eller jøder med zionister.

Der er mange temaer der går igen fra første bind, men det er stadig i de borgerlige kredse, hvor der er konfrontationer med forfædrenes skikke. Hykleri er almindeligt for at undgå at tale om gængse regler for opførsel som f.eks. at bryde ægteskabet, tage en elsker eller elskerinde ved siden af.

Romanen bringer mange andre emner ind i kærlighedshistorierne: kløften mellem de sociale klasser, sundhedsvæsenets privatisering, traditionerne i et patriarkalsk samfund, den marokanske kvindes næsten umulige kamp for at blive betragtet som ligeværdige. Homoseksualitet og anderledeshed. Jo, der er nok at tage fat på.

En meget velskrevet og lidt flyvsk fortsættelse, men samtidig et fascinerende billede af et Marokko, der befinder sig i et vadested.

Gallimard (06/03/2025)

 

Lolita Chammah: J'ai regardé la nuit tomber

 Lolita Chammah: J'ai regardé la nuit tomber

 

Lolita Chammah, datter af Isabelle Huppert og producer Ronald Chammah, har oplevet den største tragedie, en forælder kan opleve: at miste et barn.

Den unge skuespillerinde, som allerede var mor til Gabriel på ni år, og som på det tidspunkt var gravid i femte og en halv måned, ventede sin anden søn fra sit seneste ægteskab. Det var bestemt en anstrengende graviditet mellem hendes teaterforestillinger og hendes familieliv, men en tilfredsstillende graviditet, fuld af denne nye kærlighed i støbeskeen. Men netop som hun var ved at finde sig til rette i sin daglige rutine, gik vandet pludselig.

I denne bog fortæller Lolita Chammah sin smertefulde historie gennem et gribende vidnesbyrd: tabet af sit barn, der blev født i 25. uge og døde 12 dage senere.

Hun skriver for alle de kvinder, der har gennemlevet og stadig gennemlever denne tragedie, og som udgør et fællesskab af hjerte og smerte, hvor det er umuligt at glemme. Vi får historien om en efterladt mor og en splittet familie. Livets største prøvelse. En rørende og dybt bevægende roman, et råb om kærlighed og smerte.

Hun skriver, så emnet ikke længere er tabu, så kvinder kan tale åbent om det. 

Historien bevæger sig også mellem fortid og fremtid, når forfatteren fortæller om sit daglige liv efter tabet af sin baby Kolia.

Som forfatteren siger, fortsætter vi med at leve efter sådan en tragedie, men livet er ikke længere det samme: Vi lever med fraværet af en baby eller enhver form for sorg.

Et stærkt indlæg og en tekst om rekonstruktion, sorg og familie, men samtidig af almen interesse.

Stock (5. februar 2024)

Philippe Besson: Vous parler de mon fils

 Philippe Besson: Vous parler de mon fils

Har efterhånden læst en del af Bessons romaner på fransk men også de to romaner der er oversat til dansk, og jeg fornemmer, at han bliver bedre og bedre.

Hans nyeste roman "Vous parler de mon fils" er således et sandt mesterværk i beskrivelsen af hvad et barns selvmord kan betyde for forældre, familie, skole og samfund i det hele taget. Et barn der har været så medtaget af mobning i skolen, at et selvmord var eneste vej ud.

I Saint-Nazaire, en måned efter at Hugo på 14 år tog sit eget liv, fordi han ikke længere kunne udholde den ydmygelse, vold, isolation og afvisning, han blev udsat for af to teenagere på sit gymnasium, bliver der arrangeret en hvid march til minde om ham, og Vincent, faren og fortælleren, lader sig overvælde af minderne om den søn, han ikke havde formået at beskytte.

»Vous parler de mon fils« er en hårdtslående roman om et socialt fænomen - mobning - som er blevet forstærket af sociale netværkssider, og som myndighederne og undervisningsministeriet endelig har fået styr på, men som stadig efterlader forældre i vildrede, når de står over for et barn, der meget ofte skjuler, hvad han eller hun går igennem. Det er en tankevækkende roman, som vil efterlade et smertefuldt spor i mig i lang tid fremover.

Når Philippe Besson tager et socialt emne op, gør han det med  sådan en følsomhed og kraft, at det rammer hovedet på sømmet, griber os med følelser og giver os tårer i øjnene. Vi bliver hævet over avisjournalistik og får hele historien gjort almen og menneskelig. Man får stor forståelse for alle de forældre der måske uden deres vidende pludselig befinder sig med en datter/søn, der har valgt at begå selvmord.

En rystende og suveræn roman, som alle bør læse.

Julliard (02/01/2025)

Laurent Gaudé: Chien 51

 Laurent Gaudé: Chien 51

En meget grum historie i denne dystopi hvor verden er delt i tre niveauer og synes styret udefra af voldsomme kræfter.

Et lille resumé af forhistorien: Zem Sparak var engang en engageret studerende og frihedskæmper i sit hjemland Grækenland. Men lander i bankerot og bliver til sidst solgt til højestbydende på trods af oprøret. Og i blodet fra den massive undertrykkelse, der ramte det oprørske folk, forrådte Zem Sparak, der var tro mod sit løfte om altid at sætte livet før politik. På bekostning af sin egen skam og et farvel til sin nation meldte han sig som sikkerhedsassistent i fremtidens megalopolis. 

Nu er han en »hund« - med andre ord en betjent - og han arbejder i zone 3, den mest elendige og forurenede del af denne by, som styres af GoldTex, flagskibet for den hyperforbundne, tvangsprægede postliberalisme. Men i løbet af en efterforskning kommer fortiden ham i møde.

Chien 51 er en mørk og foruroligende roman med en særlig atmosfære, som beskriver en imaginær fremtid, der ikke ligger så langt fra vores nutid. Det er faktisk svært ikke at se mange ting i historien, som desværre er en del af vores verden, om end i mindre grad.

Vi lever i et ultraliberalt samfund, i en forfærdelig verden, hvor store virksomheder kæmper for at opkøbe forgældede lande og derefter organisere livet, som det passer dem. En verden, hvor den sociale uretfærdighed er værst, og hvor kynisme og vold hersker. 

Klimaforandringer med syreregn og uforudsigelige katastrofale fænomener skaber kaos her, undtagen for de få privilegerede, der nyder godt af en kuppel af beskyttelse over deres zone mod disse klimatiske farer.

En mørk roman, meget mørk endda, men fascinerende og skrevet med stor dygtighed og evne til at gribe sin læser.

Læs dem, hvis du tør!

Actes Sud (04/09/2024)

Marie de Palet: Le village retrouvé

 Marie de Palet: Le village retrouvé

Omslaget tiltalte mig, og romanen var bestemt en oplevelse.

Det er historien om Isidore, som i en meget ung alder rejser ud for at tjene i kolonierne og tredive år senere vender tilbage til sin fødeby. Han har tjent godt og er en rig mand og er ikke mere en fattig knægt fra en fattig familie. Hans forhold til moderen og stedfaderen fik ham også til næsten at flygte, men nu vil han trods alt forsøge at hjælpe moderen, der er i stærk nød, men for trodsig til at ville tage imod hjælp.

I en lille by, isoleret, i bjergene, hvor man er nødt til at være tilknyttet til familien i bred forstand. Hvis man forlader den, bliver man en fremmed, og de gamle regler gælder stadigvæk. Var du landarbejder, skal du forblive landarbejder, selv om du er blevet rigere end din tidligere arbejdsgiver.

Landsbyboerne troede, at han var død, og det er svært at blive en af dem igen, især fordi han gerne vil købe et hus, have tag over hovedet og bo der sammen med sin mor, som han gerne vil have ud af det slumkvarter, hun bor i. Hans mor, som nogle gange virker glad for at have ham tilbage og andre gange ikke kan holde denne fortabte søn ud. 

Plan-gården, den smukkeste bygning i regionen, er til salg, og Isidore ser en stor mulighed, men mod alle odds nægter Plan-arvingen at sælge huset til den mand, der ikke har været andet end en landarbejder hele sin ungdom. Alle begærer Plan-gården, især Lou Bel, kroværten, som meget vel kan være uærlig. For Isidore bliver det ikke så let at genvinde sin plads i landsbyen, som han havde håbet, især ikke hvis der er kærlighed involveret ...

Der bliver til en rigtig god historie om Isidores op- og nedture. Marie de Palet giver os en nøgtern og præcis beskrivelse af livet på landet. Vi får del i fortidens barske liv, landsbyboernes skikke i begyndelsen af det 20. århundrede og skønheden i Lozère, som hun beskriver så godt.

Dejlig roman.

Editions De Borée (14/05/2010)

Jean Echenoz: Bristol

 Jean Echenoz: Bristol

Ny roman fra Jean Echenoz der igen leverer en anti-helt ved navn Bristol.

I dette tilfælde handler det om en uheldig instruktør, som på opfordring af den velhavende forfatter, der har skrevet manuskriptet, skal have en ung kvinde i hovedrollen, en ung kvinde, som viser sig at være uegnet til rollen og får filmen til at få negativ respons og flopper...

Ja, der er også lige en ukendt nabo, som kaster sig nøgen ud af vinduet og falder ned få meter fra Bristol, der straks haster videre ned mod Seinen..

Ja, der er mange andre mærkværdige ting, der bidrager til, at historien falder helt fra hinanden.

Men hvad er det egntlig Echenoz vil med sin bog?

Hvad der er sikkert, er, at det er en historie, der indeholder en masse digressioner og helt sikkert også en masse parodi, satire, besk humor og hån, men også ellipser og tvetydighed for at fortælle os, hvad der kunne gå for at være et dårligt B-manuskript, hvis det ikke var for Jean Echenoz' talent som historiefortæller.

Som læser bliver man både taget i hånd, men samtidig først ud på omveje og afveje, så man skal holde hovedet koldt. Men når det gælder Echenoz, er det måden, historien bliver fortalt på, der virkelig tæller.

Er man forvirret undet forløbet, bringer slutningen slet ikke en løsning. Men læs den alligevel og nyd den overlegne fortæller og hans evner til at beskrive.

Editions de Minuit (02/01/2025)

 

David Foenkinos: Tout le monde aime Clara

David Foenkinos: Tout le monde aime Clara

Ny roman af David Foenkinos der fører læseren vidt omkring, måske ikke altid lige sammenhængende eller præcis, men vi får som sædvanlig en buket af spændende personer og relevante emner.

Denne roman i tre dele fortæller os tre historier. Historien om den mislykkede forfatter, Éric Duprez, som leder en skriveworkshop, dramaet mellem Marie og Alexis, der endelig får et barn, Clara, men skilles efter en del år. Endelig historien om Clara, der bliver udsat for en alvorlig ulykke, ligger i koma, men kommer til sig selv og opdager at hun har fået overnaturlige evner.

Men hvad vil der ske, når Clara åbner sine øjne?

Alexis er en finansmand, der er ca 50 år. Han arbejder solidt, men er måske lidt kedelig og holder på rutinen. Han bliver derfor rystet, da Marie vil skilles efter en hed affære. Det er hans første store nederlag, og det forværres efter datteren Clara kommer alvorligt til skade i en bilulykke. En meget rig kunde har ellers forsøgt at forføre ham, netop den aften hvor han skulle med datteren til en koncert. Det kommer der en fortsat historie ud af.

Alexis vil gerne skrive og går til timer hos en falleret forfatter, der er mystisk, men gemmer på nogle fortrængte ting i sit liv. Endnu en historie at tage fat på.

Clara har fået nogle overnaturlige evner efter sin koma, men kan ikke rigtigt styre dem. Hun er dog i stand til at forudsige nogle ting og grave hemmeligheder frem fra fortiden. Endnu en historie.

I løbet af disse historier indlejres andre af Foenkinos' emner og temaer: livets betydning, tiden der flygter, melankoli, kærlighed, kunst og litteratur.

Men farer ofte vild i den lette og følsomme måde at skrive på som Foenkinos er så god til. Bogens tredje del giver os dog en bedre samling af trådene og får os til at at fordybe os i de måske almindelige mennesker i historien som Foenkinos beskiver så kærligt.

Dejlig bog!

Gallimard (06/02/2025)