Julie de Lestrange: Danser, encore

Her er så fortsættelsen til Hier encore, c'était l'été, hvor vi er nået længere frem i tiden. Hovedpersonerne er nået ud over første ungdom, er blevet 30 år og har fået ansvar og børn.

Det gælder dog ikke Marco og Anouk, der stadig har svært ved at leve sammen med andre i et forhold. Flere af dem har forladt Frankrig til fordel for London og Singapour. Verden er blevet større.

Der er alle sorger og glæder, som almindelige mennesker kan møde. Der er samtidig henvisning til konkrete begivenheder som attentatet på Charlie Hebdo, der er med til at fjerne den ungdommelige naivitet og uskyld. Bjælkehytten er stadigvæk et samlingspunkt, men da bedsteforældrene er bort, tales der om salg. Læs selv hvad det ender med.

Bogen er lidt kortere end første bind, men jeg synes faktisk, at det styrker den. Forfatteren har fået styr på sin fortælleform, der er kortfattet men uden at glemme vigtige detaljer. Der er et godt flow, der holder en fast.

Titlen henviser til en sang af Calogero, hvor man opfordres til at komme videre, ikke lade sig slå ned af sorg, ulykkelig kærlighed, slægtninges død etc. Vi har kun et liv, så lad os leve det, men samtidig ikke bare skøjte hen over det.

Håber næsten at der kommer et tredje bind!

Éditeur : MAZARINE (04/10/2017)