Tuesday, July 31, 2018


Laetitia Colombani: La Tresse



En bog fra 2017 der vakte opsigt og blev meget populær, så den måtte jeg lige læse.

Bogen handler om tre forskellige kvinder, der alle har et brændende ønske om frihed og selvstændighed. De vil frigøre sig fra de bånd, skikke og påbud, som på mange måder hindrer dem i at leve et rigtigt liv.

Smita er en ung kvinde der er kasteløs og af samme grund skal rengøre de bedrestilledes lokummer. Et arbejde hun har arvet fra sin mor. Hun vil ikke have at hendes datter ender som hende. Hun skal lære at læse og skrive, men det vil man ikke acceptere i hendes landsby. Hun må tage flugten, som vi følger hende på.

Guilia bor i Italien og arbejder på sin fars fabrik, hvor man har stor indsigt i at behandle menneskehår, farve det og lave det til parykker. Guilia får en vigtig rolle, da faderen bliver meget syg og senere dør. Hun er nu nødt til at overtage fabrikken, men har brug for en partner. Her viser der sig en mulighed, som er ret usædvanlig.

Den sidste kvinde er Sarah fra Canada. Hun er en meget kendt og god advokat, der lever for sit job og sin karriere, hvor hun allerede er nået langt. Hun får brystkræft og mister sin position. Hun er dog stærk nok til at ville kæmpe sig tilbage i protest mod den madsverden hun arbejder i.

Disse tre skæbner flettes sammen i løbet af romanen, hvor vi skiftevis følger deres kamp. De mødes aldrig, men det eneste der fører dem sammen er "håret", la tresse, men jeg skal ikke afsløre hvordan.

En meget medrivende bog og samtidig barsk, når den afslører de umenneskelige forhold, der findes i de tre lande, hvor den foregår. Selv om Sarah er velstillet, er hendes skæbne på mange måder lige så hård som Smitas.

Laetitia Colombani skrives godt og varieret. Der er en solid baggrundsviden om de tre personers forhold og den er konkret beskrevet uden for meget føleri. 

En god bog.

Grasset, 2017

No comments:

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert Ny og usædvanlig bog fra Nicolas Mathieu. En bog der ovenikøbet er forsynet med virkelige gode tegninger af ...