Édouard Louis: Combats et métamorphoses d'une femme
En selvbiografisk fortælling om en mor/en kvinde, der berøves ungdommens frihed, møder brutale og alkoholiserede mænd, lever i absolut fattigdom og har problemer med sine børn. En barsk historie, der heldigvis på en måde ender godt.
Édouard Louis formulerer det selv således: Meget af sit liv levede min mor i fattigdom og nødvendighed, isoleret fra det hele, knust og undertiden endda ydmyget af mandlig vold. Hendes eksistens syntes altid at være begrænset af denne dobbelte dominans, klassedominering og det, der var knyttet til hendes tilstand som kvinde. Men en dag, i en alder af femogfyrre, gjorde hun oprør mod dette liv, hun flygtede og lidt efter lidt etablerede hun sin frihed. Denne bog er historien om denne metamorfose.
Der er præcise beskrivelser af livet i hjemmet med den alkoholiske far, men moderen har allerede været gift før med en mand der ligeledes var tyrannisk og alkoholiker. Hun får de to første børn, førend hun er 20 år og er således bundet til hjemmet. Det bliver ikke meget bedre, da hun får Édouard med mand nummer to. Det er desuden et hjem, hvor man lever på fattigdomsgrænsen.
Édouard kommer væk via sin dygtighed i skolen og forlader hjemmet uden at se sig tilbage. Forholdet til moderen er meget tvetydigt, men ved at fortælle om sin egen opførsel går det op for ham, at han også har været med til at nedgøre hende.
Velskrevet og med en stor ægthed får vi historien om klasseskel, kvindens undertrykkelse, homoseksualitet og fattigdom på landet. Men der er heldigvis en anden tone i sidste afsnit, hvor moderen gør sig fri.
Kan anbefales.
No comments:
Post a Comment