Patrice Franceschi: S'il n'en reste qu'une
Rachel, en australsk journalist beslutter sig for at rejse til Rojava (Syrisk Kurdistan) i fodsporene på de kurdiske krigere, der kæmpede mod Daesh og de tyrkiske militser.
Det er i Kobané, en by bygget langs jernbanelinjen mellem Berlin og Bagdad af tyskerne i begyndelsen af det 20. århundrede, at Patrice Francheschi tager os sammen med Rachel Casanova. På militærkirkegården i Kobane opdager hun en ekstraordinær grav, som indeholder to lig, Tekochina og Gulistan. Hun følger i deres fodspor for at finde ud af, hvad der skete med dem.
Rachel er meget optaget i to ekstraordinære kvinders skæbne, kommandør Tekochina og hendes livvagt Gulistan, hvis tragedie vi følger i tre akter: Kobané, Raqua og Sérikani. Blodige kampe, rækker af forbrydelser mod menneskeheden. Man skal ikke at falde levende i hænderne på islamisterne. Hver fighter holder en sidste patron tæt på sit hjerte... for en sikkerheds skyld.
For at forstå de to krigere bliver det nødvendigt for Rachel at møde en række karakterer: Bérivan Kobane - "kvinden der aldrig smiler" - som kendte dem godt, og som vil afsløre en del af historien for hende omkring et glas whisky, derefter general Qaraman, som hun møder godt skjult i Qandils bjerge og til sidst Tulin Clara, som hun i hemmelighed skal møde, trods faren, denne general, som vil fortælle hende, under hvilke omstændigheder disse to kvinder omkom.
Hvis man kun overfladisk har fulgt de kurdiske kvinders kamp, så bliver man sandelig klogere ved at læe denne roman, der bygger på virkelige hændelser. En smuk hyldest til disse unge kvinder, denne skildring bringer os os tættere på disse kvinder, der omkom uden frygt. Vi skal ikke glemme at der stadig kæmpes.
Konstruktionen omkring den udsendte journalist og hele opsætningen af fortællingen er nok lidt søgt og på mange måder unødvendig, for de kurdiske kvinders historie er stærkt nok til at bære den bevægende historie, der fastholdes i den langsomme afdækning af deres skæbne.
No comments:
Post a Comment