Monday, December 06, 2021

Alexandre Arditti: La conversation

 Alexandre Arditti: La conversation


En første roman bygget op som en samtale mellem den 20-årige Charlotte og den 90-årige Victor. En allerede kendt romangenre, men her i en opdatering til nutiden med covid og andre ting fra vores nutid.

Charlotte, en tyveårig journalist interviewer Victor Esmenard, en 90-årig tidligere præsident for republikken: to generationer, to karakterer, to visioner om tilværelsen, to baner støder sammen. En indvielsessamtale, hvor ideerne flyder og grænserne trækkes op.

Charlotte er stadigvæk kun i starten af sin journalist-karriere, men da der ikke er andre til at tage interviewet på grund af ferie mm., får Charlotte opgaven. Hun er selvfølgelig rystende nervøs, men er samtidig forberedt til tænderne  

Interviewt foregår på Hôtel Plaza Athénée i Paris, et hotel i en klasse som hun ikke kender. Victor Esmenard, der ellers er kendt som hård ved journalister, modtager hende med et glas Chablis og stemningen bliver efterhånden afslappet. Efterfølgende frokost og fortsættelse til sidst på eftermiddagen, et langt og spændende interview, der får en meget usædvanlig afslutning.

Med sin lange erfaring giver Victor Charlotte - ikke uden humor og et strejf af provokation - sit syn på verden.

Alle de temaer, der indgår i et menneskeliv, bliver berørt og uddybet: journalistikkens udvikling, venskabets desillusioner, smagen for eventyr, forfatterskab, globalisering, rejser i forfædrenes forstand, masseturisme, kunsten at leve i Frankrig, selvkritik som led i den gode tænkning, kærlighed og forandringer i parmønstret, infantiliseringen af ​​samfundet, forvandlingen af ​​byen og endda fordelene ved alkohol.

Man kan godt fornemme, at det er skildringen af et rigt liv med både op- og nedture, lykkelige øjeblikke og grove forsømmelser.
Samtalen er fyldt med gode råd, skarpe blikke på nutiden og et råb om ikke at give slip på den enkeltes frihed.

En klog bog, som man kan læse med stort udbytte. Flot debut for Alexandre Arditti som romanforfatter.


Éditeur : LES PRESSES LITTÉRAIRES (20/05/2021)

No comments:

Erika Nadège: Mon petit

 Erika Nadège: Mon petit For Érika Nadège er det at skrive et bolværk mod smerte og uretfærdighed. Det er en anden måde at interessere sig f...