Tuesday, December 21, 2021

Philippe Besson: Le dernier enfant

 Philippe Besson: Le dernier enfant


En enkelt dag i en mors liv, men samtidig en dag der vil betyde den store ændring i både hendes og drengens liv. Moderen er Anne.Marie og den unge mand er Théo, der nu flytter hjemmefra. Han er den yngste af tre søskende, en efternøler der har fyldt moderens liv og som også er klar over sin stilling.

I denne roman kommer Philippe Besson ind i sindet på en mor, der ser sit lille barn blive voksent, men for hende er han stadig hendes baby, den yngste. Hvordan fortsætter man med dette tomrum?
Selvfølgelig er der hendes mand, Philippe, hans beroligende tilstedeværelse, men det er ikke det samme.

På denne dag hvor de hjælper Théo med at flytte, gøre værelset klart og spise en frokost sammen, forsøger Anne-Marie at holde tiden tilbage. De to mønd er meget tavse, men hun kan ikke tilbageholde sine tanker og minder. De bryder i brudstykker frem, mens historien skrider frem med de tre personers bevidste og ubevidste tanker.

Enkle mennesker. En simpel historie. En historie, der taler om livet og tidens gang. Vi husker vel alle, da vi som unge brød ud fra barndomhjemmets trygge rammer, og hvor vi måske havde for travl med at se fremad.

En smuk historie om hverdagens småting, der også kan rumme de store omvæltninger.
Meget velskrevet og følsom roman.  


Éditeur : EDITIONS JULLIARD (07/01/2021)


No comments:

Erika Nadège: Mon petit

 Erika Nadège: Mon petit For Érika Nadège er det at skrive et bolværk mod smerte og uretfærdighed. Det er en anden måde at interessere sig f...