Wednesday, February 25, 2026

Patrice Gain: Seules les rivières

 Patrice Gain: Seules les rivières


Meget dramatisk roman der følger en ung pige gennem et liv fyldt med forhindringer, og hvor umiddelbare sejre hurtigt ændres til nederlag.

I Seules les rivières er det Cevennerne, der danner den storslåede kulisse for Jessicas lange flugt, efter at hun har forladt forstaden, familien og kæresten efter dennes sidste kriminelle overgreb. Hvor vil floderne i både konkret og overført betydning føre hende hen?

Jessica kunne ikke længere udholde en alkoholisk mor og en kæreste, der er fristet af alfonseri. Jess er kommet for tidligt ud af teenageårene til at blive konfronteret med den voksne verdens grusomhed, og som 16-årig rejser hun rundt på blafferture, bor i besatte huse, har småjobs og er involveret i narkohandel, møder venlige mennesker og kommer ud for farlige situationer.

 Men denne forfatters lysende poesi bringer os altid tilbage til flodernes bred lidt som ved magi. Bogens heltinde er rørende, skrøbelig og uforudsigelig. Lige så frygtindgydende og omvæltende, som dette element antyder. Men også smuk i sit forsøg på at genvinde sin frihed... 

Voldsom skæbne, men hvordan mon det går hende? Læs selv denne velskrevne bog.

02/01/2026
Albin Michel  




Friday, February 13, 2026

J.M.G. Le Clézio: Trois Mexique

 J.M.G. Le Clézio: Trois Mexique


Ny bog fra Le Clézio der tager os med til Mexico på tre forskellige perioder og til tre forfattere som han sætter meget højt.

Digteren og nonnen søster Juana Inés de la Cruz (1651-1695), et ukendt geni og feminist før sin tid; forfatteren Juan Rulfo (1917-1986), den mytiske forfatter til romanen Pedro Páramo og en enkelt novellesamling, den egentlige opfinder af den magiske realisme; og Luis González y González (1925-2003), historiker fra sin fødeby, der ligger højt oppe i bjergene, og som er det første udtryk for det, der senere skulle blive mikrohistorien.

Le Clézio finder sin tilgang til de tre personer i den dybde, hvormed hver enkelt person skildres i sin kontekst og med sine modsætninger. Søster Juana fremstår som en oprører og feminist i sin kritik og flugt fra den koloniale kultur og søger gennem sit forfatterskab et skrøbeligt rum for frihed. På samme måde går analysen af Rulfos værk over mod den magiske realisme, hvor myten og erindringen er et svar på samtiden.

Luis González y González fremhæves gennem eksemplet med byen San José de Gracia, hvor han afslører en metode: fokus på lokale fortællinger og almindelige menneskers liv som grundlag for al historisk forståelse. 

Der er tale om en veldokumenteret fremstilling, der viser Le Clézios enorme viden og indsigt i Mexico. Han skriver blændende om de tre forfattere, og jeg har sjældent læst så god litteratur og sprog som kapitlet om "L'orage à SanJosé de Gracia, la fête à San Juan Nueva". Man føler sig løftet til nye højder af denne Nobelpristagers sprog og stil.


08/01/2026
Gallimard / Blanche


Friday, February 06, 2026

Delphine de Vigan: Je suis Romane Monnier

 Delphine de Vigan: Je suis Romane Monnier


En meget speciel historie der samtidig afslører vores enorme afhængighed af smartphones, Facebook, What's Up og hvad der ellers findes af digitale medier.
Delphine de Vigan har et meget skarpt blik på sin/vores nutid og analyserer, beskriver og bruger litteraturen til at sættr et spind op, som vi fanges i.

En af historierne, for der er flere der krydser hinanden, drejer sig om Thomas. En aften i en bar får han sin smartphone byttet ved en fejl, hvilket han opdager, da han vil tænde den, da han kommer hjem. Han kommer på sporet af en ung kvinde, der sad ved bordet ved siden af. Hun hedder Romane Monnier og via et bud giver hun ham hurtigt telefonen tilbage, men hun ikke ønsker at få sin egen tilbage. Hun giver ham endda sin PIN-kode, hvilket giver ham adgang til hele hendes liv: aftaler, noter, søvn, smag...

Thomas fårstår ikke rigtigt noget, men bliver fascineret af denne gestus og begynder at følge Romane digitale spor og fordyber sig efterhånden i den trediveårige kvindes liv. 
Hendes smartphone indeholder faktisk hendes liv, og Thomas begynder langsomt at åbne forskellige apps, billeder, lydoptagelse. Han vil forsøge at forstå hende og hendes motivationer for at udlevere sit liv.

En anden af historierne er Thomas' møde i en alder af tyve år med en spændende pige Pauline, der er meget selvstændig og som søger væk fra det stereotype liv. Hun forsvinder pludselig en dag, og han ser hende ikke mere. Men en dag dukker Paulines mor op og fortæller, at Pauline fik en datter efte deres møde, moderen kan ikke blive ved med at passe hende, da hun er dødssyg. En gentest viser at Thomas er faderen! Han må altså ind i en rolle som far for en pige på to år. Vi får i flere afsnit hans liv til datteren flytter hjemmefra, da hun er 18 år og Thomas nærmer sig de halvtreds.

Der er tale om to frivillige forsvindinger, der er tale om dramatiske dødsfald hos Thomas' og Romanes forældre, men hvad er sandheden, siger Ramone i sine optegnelser om sine forældres skilsmisse. Thomas kan på mange måder følge hende i hendes syn på omverdenen, hvor folk glor på deres skærme og smartphones hele tiden, i en grad så smartphonen tager mangten og nærmest fortærer dem.

Romane kommer mere og mere i tvivl om, hvad der er sandheden, for hun opdager, at mennesker er i stand til at omforme virkeligheden. Når de fortæller om en begivenhed eller oplevelse, bliver den aldrig fortalt på samme måde og med samme indhold. Romane registrerer og Thomas har nu adgang til det, for Romanen har åbenbart villet efterlade nogle spor, inden hun forsvinder.

Ja, der kan fortælles meget mere om bogen, men I skal selv læse den, for den handler meget om os.

Je suis Romane Monnier illustrerer på glimrende vis vores afhængighed af skærme og apps. Alle vores data (helbred, rejser, udgifter, interesser, meninger osv.) registreres og analyseres, undertiden uden vores viden. Pluselig kan den kunstige intelligens styre os.

Det er umuligt ikke at føle sig berørt af denne tekst, der stiller spørgsmålstegn ved vores brug af et objekt, som vi tror, vi har kontrol over, men som holder os fanget, bekymrede og afhængige. Heldigvis kan jeg huske tiden før smartphones og er ikke i den grad fanget af den, men jeg kan se på de yngre, at den er uundværlig, erstatter samtale og hindrer fordybelse. Livet bliver til rollespil og uden selvstændig identitet, der giver simpelt hen ikke mulighed for at gribe sandheden. 

Romane skriver at: Snart vil vi ikke længere grine. Vi vil blive begravet under en strøm af billeder, historier og informationer, hvor vi ikke længere vil kunne skelne mellem sandhed og løgn. Snart vil vi ikke længere være i stand til at vide, om en stemme er menneskelig, om et foto er uberørt eller er blevet ændret, om billedet i en video er ægte eller er blevet genereret ud af ingenting.

Men som Niels Bohr sagde: Hvad er det modsatte af sandhed -- det er klarhed. Der kan ikke gives et endeligt svar, der skal graves dybere, og det er hvad Romane forsøger, og det smitter af på Thomas, der også gennemgår en afklaring.        

Traumer, svigt, forældrerollen, identitetssøgning, ensomhed, hvilke spor efterlader vi,  depression, selvudslettelse...  Delphine de Vigan holder sig som sædvanlig ikke tilbage i sine bøger med at stille evige og essentielle, intime spørgsmål.

Det er foreløbig den bedste af hendes bøger, jeg har læst.


15/01/2026
Gallimard / Blanche







Monday, February 02, 2026

Cécile Coulon: Le visage de la nuit

 Cécile Coulon: Le visage de la nuit


Ny roman fra Cécile Coulon der er en af mine yndlingsforfattere, hvis bøger jeg har omtalt flere gange (søg i bøgerne her i bloggen).

»Han var 7 år og hans ansigt var ødelagt.« Sådan begynder Le Visage de la nuit, hvor læseren genfinder barnet fra Cécile Coulons forrige roman (La langue des choses cachées), der blev reddet af en healer, men var blevet vansiret. 

Det er som den første roman med barnet en gyserhistorie der foregår i en forbandet landsby "Le Fond du Puits". Her skal vi vi til bunden i mennesket og se, hvordan man behandler og opfatter et menneske, der er kommet til at ligne et uhyre efter sin helbredelse.

Det er en roman om samfundets grusomhed, siger forfatteren:  »Hvad sker der, når man ikke lever op til sin families eller sin landsbys forventninger, når man træder ud af kredsen?«

Barnet bliver ganske vist fjernet fra andres blik af den præst, der tager sig af ham sammen med en blind gammel lærerinden. Men han vokser op og må gå ud om natten, når der ikke er nogen der kan se ham.

I Le Visage de la nuit udviskes grænserne mellem menneskekroppen og naturens ånd. Cécile Coulon, der ikke fornægter sin shamanistiske inspiration, ophæver grænserne mellem roman og poesi, og det giver romanen en styrke, autenticitet og lyrik, som er helt speciel for Cécile Coulon. Litteratur på højt niveau.

Drengen møder tilfældigt en nat en ung pige, og der opstår et tæt venskab mellem dem under de natlige møder. Det er et forhold, der svinger mellem begær og fascination, det hellige og det kødelige.

Men pigen har et problem: hun er storesøster til en dreng, der er så smuk at han fortryller alle der ser ham. Vi kan nu se at forskellen på de to drenge, men også ligheden, for de kan ikke accepteres af andre end nogle få.

Et moderne mørkt eventyr der dirieres af en suverøn forfatter, der leverer endnu en roman af meget høj karakter. En bemærkelsesværdig forfatter, der ikke skuffer.



08/01/2026
L' Iconoclaste  


Emma Becker: Le Mal Joli

 Emma Becker: Le Mal Joli Nyeste bog fra Emma Becker, hvis bog om " La Maison " var den seneste jeg har læst. Den handlede om hend...