Thursday, August 22, 2019


Franck Bouysse: Né d'aucune femme


En helt speciel roman med en hjertegribende dyster historie, der starter med at en fattig mand af nød må sælge den ældste af sine fire døtre, Rose, til en godsejer og hans mor, der bor på en afsides beboelse, hvor der ikke er adgang for fremmede.

Men hvordan får vi denne historie præsenteret? Byens præst Père Gabriel bliver under et skriftemål om at komme hen på et asyl for sindssyge og bede for en afdød. Under hendes nederdel er der nogle papirer som han bedes tage med sig i skjul. Det lykkes for ham og han begynder at læse Roses optegnelser, der er en fremstilling af hendes liv på godset.

Det er en grum fortælling og en slavetilværelse, hvor den eneste som hun har lidt tillid til at staldkarlen Edmond. Bogens titel og forsidebillede er bestemt også en vigtig del af bogen.

Roses beretning er sat sammen med tre andre stemmer: père Gabriels kommentarer og tanker, staldkarlen og hestepasseren Edmonds oplevelse af livet på godset og endelig Roses far der har store samvittighedskvaler.

Det er en vanvittig godt skrevet bog, hvor man følger en skæbne, der på grund af sin sociale status kan blive en kastebold. Det er en præst, der kæmper med at forstå hvordan mennesker kan være onde og samtidig har problemer med at stole på sin tro. Det er had, men også kærlighed, det er ondskab men også godhed. 

En sprogbrug og en fortælleevne af høj kvalitet. Bogen har allerede fået mange priser, og den fortjener flere



Manufacture des livres, januar 2019

No comments:

Erika Nadège: Mon petit

 Erika Nadège: Mon petit For Érika Nadège er det at skrive et bolværk mod smerte og uretfærdighed. Det er en anden måde at interessere sig f...