Olivier Adam: Une partie de badminton

Olivier Adams nye roman er ikke en sportsroman, men henter sin titel i denne strofe: « la vie est un putain de sport de rue et non une partie de badminton" . Med andre ord er det ikke en let leg, men en sand mængde af problemer, der rammer forfatteren Paul Lerner.

Han skriver faktisk ikke længere bøger, for efter en tid med stor succes er interessen for ham forsvundet. Oprindeligt flyttede han fra Bretagne til Paris for at dyrke sin karriere der, men efter fem år vender han tilbage til en by nær Saint Malo med sin kone Sarah og datteren Manon og sønnen Clement.

Paul er 45 år og har fået et job som journalist på en lille lokal avis, han skriver petitstof, har et alkoholproblem. Selv om han tænker meget på sit liv og situation, og erkender, at han ikke er én der samler venner omkring sig. Han er afvisende og hård, men samtidig med et følsomt sind, som han holder nede.

Det er et meget udførligt portræt af en mand, der ikke vil i konflikt, som flygter, når problemerne viser sig. Han flygter på mange måder både fra sin fortid, sin nutid og sin fremtid.

Hans ægteskab knirker, han er ved at blive rodet ind i en politisk konflikt i byen, bliver via sin kone inddraget i problemer omkring en gruppe migranter, ja der er meget mere bl.a. en kvinde der hævder at hun er hans søster.

Man får meget for pengene i denne roman, men smukkest af alt er skildringerne af Bretagnes kyster, det ustadige vejr og de omskiftelige himmel. Det er en fin baggrund for en skildring af et moderne menneskes liv i et Frankrig med alle dets følsomme konflikter..

Værd at læse!

Flammarion, august 2019