Sarah Barukh: Envole-moi

 Sarah Barukh: Envole-moi

En smuk roman om barndom, venskab, som står for hårde prøvelser.

Der er gået næsten ti år siden Anaïs og Marie, et par tætte barndomsvenner, hverken har set eller talt sammen, da Marie kontakter Anaïs, fordi hendes mor døde. Og straks dukker minderne op igen, og Anaïs ved, at hun bliver nødt til at være der for Marie og også for Brigitte, hendes mor, som var så meget mere skør end hendes.

Vi kommer tilbage til 90'erne, 19. arrondissement i Paris, Anaïs ser Marie dukke op i sit liv, så meget smukkere, så meget mere sikker på sig selv. Marie der skal tilbage til Paris Opera for at dyrke sin dans, Marie der forsvarer hende hele tiden, Marie hvis liv ikke er så smukt som Anaïs tror, ​​fordi hendes mor nogle gange (ofte...) opfører sig som en retarderet teenager eller værre..

I dag har Anaïs overvundet sine fysiske komplekser, hun har en god stilling, en god følgesvend, men kæmper for at blive gravid. Marie var en trofast veninde, men Marie opførte sig nogle gange meget dårligt, nogle gange uden at vide det. Perfekt venskab eller giftigt venskab? Lidt af begge dele, men i dag skal Anaïs være der. Ved mødet med Marie, og ved mødet med hende selv...

Det bliver et møde, der medfører adskillige omslag og som bliver afgørende for de to kvinders fremtid. Der bliver et kapløb fgor at nå ind til hinande, men også en tragedie som Anaïs har holdt for sig selv.

Bestemt værd at læse.

ALBIN MICHEL (29/01/2020)

Victoria Mas: Miracle

 Victoria Mas: Miracle

Et mirakel er en flerstemmig roman med stort fokus på religion.

Der er nonnen søster Anne, der har modtaget en enestående profeti: Jomfru Maria vil vise sig for hende i Bretagne. Hun lader sig overflytte til en ø i det nordlige Finistère, men opdager, at en teenager Isaac hævder at have haft den vision, som hun havde fået at vide.

Der er Isaac og hans far, moderen er død for nogle år siden i en bilulykke. Der er familien Bourdieu, hvor faderen ikke forstår sønnen Hugo, men ofrer sin energi på datteren Julia, der lider af astma Der er en række lokale bl.a. kroejeren Madeen, der er stærkt troende og styrer øen.

Stillet over for en begivenhed, som ingen kan bevise, gør et helt område oprørt, fordi Isaac går i trance og ikke siger, hvad viser sig for ham andet end det er en kvinde...

Efterhånden som begivenhederne udvikler sig, ændrer forholdet mellem mennesker sig, sår dukker op igen, linjer bevæger sig, alle er tvunget til at ændre deres forhold til verden, og når elementerne bliver involveret, bliver drama uundgåeligt.

Ved at forankre sin historie i Bretagne tager Victoria Mas udfordringen op med at bringe læseren ind i dette land af fortællinger og legender, af tro, af overtro, hvor vi overalt støder på kristen, keltisk, hedensk arv... Hendes beskrivelse af landskaberne og livsstil på øen er sublime, og de psykologiske portrætter er overbevisende.

 Albin Michell (17/08/2022)

Sandrine Collette: On était des loups

 Sandrine Collette: On était des loups

En fortælling hvor natur, drifter og overlevelse spiller de vigtigste roller.

Fortælleren Liam bor i en region med bjerge og stadig vilde skove, hvor han lever af jagt. Han bor med Ava og den fem-årige søn Aru. De to er ofte efterladt alene hjemme under hans lange og meget hyppige fravær. Liam elsker sin ensomhed i naturen.

En aften, da Liam vender tilbage fra de bjergrige skove, hvor han har været på jagt, gætter han straks på, at der er sket noget. Hans fem-årige søn, Aru, venter ikke på ham uden for huset. I gården opdager han fodsporene af en bjørn. I nærheden, under Avas livløse krop, finder han sin søn. Levende. Ava dør efter bjørnens overfald på hende.

Midt i sin smuldrende tilværelse har Liam én vished. Denne vilde verden er ikke skabt til et barn. Fast besluttet på at betro sin søn til andre end sig selv, forbereder han en lang rejse til byen. Her får han afslag fra familien.

Splittet mellem sin rolle som far og udfordringen med at opdrage et lille barn alene i isolationen af ​​disse ugæstfrie omgivelser, beslutter manden sig for at skille sig af med sin søn og begiver sig ud på en rejse, hvis eventyr alligevel vil fortsætte i et forsøg på at forpurre hans planer. 

Men i disse øde områder er der ingen, der ved, hvad der kan ske. Endnu mindre med en mand gal af raseri og smerte ledsaget af et rædselsslagent barn.

Stærk roman, der viser et menneske på sit yderste og et lille barn, der også vil tage ansvar. God læsning.

J.-C. LATTÈS (24/08/2022)

Makenzy Orcel: Une somme humaine

Makenzy Orcel: Une somme humaine

Makency Orcel er en forfatter fra Haîti, der allerede har flere romaner og digtsamlinger på sin samvittighed, men denne roman har fået et specielt stempel, da den er blandt de sidste 8 romaner til årets Prix Goncourt.

Jeg må sige med det samme, at jeg slet ikke bryder mig om bogen, specielt fordi Orcel ikke bruger punktum i romanens 600 sider, at han har et overdrevent brug af komma og ... Umådeligt irriterende og et unødigt besvær at læse den. Det er ellers en roman der er speciel, idet den fortælles af en død kvinde.

Fortælleren skriver fra den anden side af graven og fortæller os om sit liv, sit ønske om lykke, sine smertefulde prøvelser og sine skuffelser indtil sit selvmord. Både anonymt og legemliggjort er det én kvindes og alle kvinders stemme.

Efter at være vokset op i en provinslandsby, hvor sladder og sladder hersker, forsømt af sine forældre, især af sin mor, der foretrækker roserne i hendes have. Hun flygter til Paris i håb om at leve et liv fri fra fortidens spøgelser. Hun studerer litteratur på Sorbonne, får en kæreste, arbejder, men det ender med at hun forsumper i fattigdom. 

Bogens temaer er meget stærke gennem de frygtelige prøvelser, hun gennemgår fra en vanskelig barndom i en provinslandsby til terrorangreb på Bataclan. Hun mister den mand, hun elsker, kvinders ynkværdige status. Det er kort sagt liv, død, kærlighed, immigration, racisme…..

Ærgerligt at den er så svær at tilgå.

PAYOT ET RIVAGES (17/08/2022)

Roger Gau: Jean, classe 1915

 Roger Gau: Jean, classe 1915

Da jeg har læst meget om La Grande Guerre, var det en særegen oplevelse pludseligt at finde denne gratis e-bog på nettet.

Roger Gau fortæller om, at der i efterladenskaberne fra hans svigerforældre var en stor skotøjsæske. Han bliver nysgerrig og tager den til side. Den viser sig at indeholde en række breve, som Jean skrev til sine forældre, familie og venner, da han var blevet indkaldt til hæren i 1914.

Det er i bund og grund en bog baseret på autentiske dokumenter, der viser livet for en ung Toulouse-mand, der døde på Artois-fronten i en alder af 20. Hans breve taler om de gode sider: "Her forsikrer jeg dig om, at livet næppe er trist, og at nu, hvor vi kender hinanden godt blandt sergenterne, forkæler vi hinanden med gode stunder med sjov..." Som det værste: "Vores hytte blev lavet på døde kroppe med planker placeret over dem. Det er overflødigt at sige, at jeg sov disse to dage på maddikerne omgivet af fluer... "

Krigen 1914-1918 er blevet fortalt mange gange og vil være det i lang tid fremover.  Men Roger Gau giver os beretningen om Jean, en exceptionel infanterists korrespondance, og får os til at deltage i begivenhederne i hans daglige liv time efter time under den allestedsnærværende dødstrussel. 

Vi er sammen med denne obskure helt, når han er sulten og tørstig, når han fryser, når han med enkelthed, naturlighed, beskedenhed og realisme fortæller om de lykkelige øjeblikke og de forfærdelige scener, der leves i skyttegravene..

En fantastisk beretning i disse personlige breve, der bringer os tæt på et menneske, der gav sit liv i et umenneskelig krig.

Hvorfor skal det blive ved på den måde?

Du kan downloade bogen ved at søge på titlen.