Makenzy Orcel: Une somme humaine

Makenzy Orcel: Une somme humaine

Makency Orcel er en forfatter fra Haîti, der allerede har flere romaner og digtsamlinger på sin samvittighed, men denne roman har fået et specielt stempel, da den er blandt de sidste 8 romaner til årets Prix Goncourt.

Jeg må sige med det samme, at jeg slet ikke bryder mig om bogen, specielt fordi Orcel ikke bruger punktum i romanens 600 sider, at han har et overdrevent brug af komma og ... Umådeligt irriterende og et unødigt besvær at læse den. Det er ellers en roman der er speciel, idet den fortælles af en død kvinde.

Fortælleren skriver fra den anden side af graven og fortæller os om sit liv, sit ønske om lykke, sine smertefulde prøvelser og sine skuffelser indtil sit selvmord. Både anonymt og legemliggjort er det én kvindes og alle kvinders stemme.

Efter at være vokset op i en provinslandsby, hvor sladder og sladder hersker, forsømt af sine forældre, især af sin mor, der foretrækker roserne i hendes have. Hun flygter til Paris i håb om at leve et liv fri fra fortidens spøgelser. Hun studerer litteratur på Sorbonne, får en kæreste, arbejder, men det ender med at hun forsumper i fattigdom. 

Bogens temaer er meget stærke gennem de frygtelige prøvelser, hun gennemgår fra en vanskelig barndom i en provinslandsby til terrorangreb på Bataclan. Hun mister den mand, hun elsker, kvinders ynkværdige status. Det er kort sagt liv, død, kærlighed, immigration, racisme…..

Ærgerligt at den er så svær at tilgå.

PAYOT ET RIVAGES (17/08/2022)