Laurent Gounelle: Un monde presque parfait

 Laurent Gounelle: Un monde presque parfait

En dystopisk roman om den nærmeste fremtid hvor vores samfund lever ved hjælp af af kunstig intelligens, som styrer næsten alt. Vores behov analyseres i henhold til algoritmer, og vores følelser holdes inden for normen af sensorer, der er blevet implanteret i os, og som sender os serotonin, så snart behovet opstår. Denne gruppe er "les Reguliers". Næsten ingen behøver at arbejde mere, og alle har et hjem og en løn, de kan leve af. 

Samtidig bor "les Exilés", som nægter at underkaste sig denne verden, på en ø. De har valgt at vende tilbage til naturen og en minimalistisk livsstil. Bygger deres liv på intuition og frihed til at bestemme.

En dag får David Lisner at vide, at han skal tage til øen for at fortælle Eve Montoya, at hendes onkel, en fremtrædende sociolog, som havde forsket i og opdaget huller i de »normales« verden, er død. Det vil ændre hans liv, og det handler romanen om. Skrevet som en spændingsroman med en række filosofiske overvejelse og overvejelser om et samfunds indretning.

Spørgsmålet er også: Er den nye AI-teknologi og de forbundne objekter ved at gøre befolkningen til fremmedgjorte væsener, for hvem algoritmer spiller en stadig større rolle i deres liv? En roman om frihed, beslutningstagning, kontrol, normer, konformitet, indsats, dømmekraft, intuition og risikotagning.

Forfatteren giver os en kritik af samfundet, som det kan blive, ultrakontrolleret af diktatorisk teknologi under dække af gode intentioner: bedre liv og sikkerhed. I dette »fremtidige« samfund er der ikke plads til kreativitet, det uventede eller den frie vilje. I modsætning hertil beskriver han et samfund (les Exilés), som virker tilbagestående og farligt for mange Réguliers.

En velskrevet og vigtig roman, der har givet mig meget stof til eftertanke.

MAZARINE (02/05/2024)