Monday, June 10, 2024

Marie Vareille: La dernière allumette

 Marie Vareille: La dernière allumette


Marie Vareille havde stor succes med sin forrige roman Désenchantées, og nu følger så en helt anden slags roman.

Efter en traumatisk oplevelse i barndommen har Abigaëlle nu boet på Sainte-Marie-de-la-Saône-klosteret i Genevigny i Bourgogne i 27 år. Selv om hun har aflagt tavshedsløfte, får hun stadig besøg af sin storebror, Gabriel Mancini, to lørdage om måneden. Han er en kendt forfatter, illustrator og maler og har vundet adskillige priser for sin Abi Colibri-serie. En figur som Abigaëlle er inspirationskilde til. Under disse besøg taler han med hende om sit liv, sine projekter og for første gang om sin kæreste, Zoé Boisjoli. En lys og munter ung lærer. Men Abigaëlle kender sin bror bedre end nogen anden, hun kender dæmonerne i ham, hun kender også de traumer, han har lidt under...

Jeg vil ikke afsløre for meget om denne historie, som behandler temaet vold i hjemmet gennem ofrenes øjne. Ved at skifte synsvinkel og rejse tilbage i tiden gennem Abigaëlles dagbog fortæller Marie Vareille om voldsramte børns traumer, idet hun fejer deres uskyld væk og gradvist afslører de langsigtede konsekvenser af den vold, de blev udsat for som børn.

Indholdet kan på nogle måder karakteriseres som ret mystisk. Overraskelseseffekten er så meget desto mere betagende. Vi føres rundt i manegen og får nogle ture op og ned, hvor der gradvist afsløres en helt anden, uventet og ufattelig sandhed. Med præcision, ondskab og intelligens kaster Marie Vareille os ind i et lusket, ubarmhjertigt, svimlende og glimrende iscenesat plot. Atmosfæren (med hensyn til de emner, der behandles) er mørk og anspændt, men ikke desto mindre lysende.

På nogle måder kunne der godt være strammet lidt op på de mange sider om volden i hjemmet, men på den anden side er det jo vigtigt at få emnet bearbejdet grundigt.

Marie Vareille holder fint niveauet fra den forrige roman og hun har efterhånden fået mange læsere.

Kan anbefales!


CHARLESTON (05/03/2024)




No comments:

Thomas Clerc: Paris, musée du XXIe siècle - Le 18e arrondissement

Thomas Clerc: Paris, musée du XXIe siècle - Le 18e arrondissement  Som ivrig Paris-farer siden 1968 måtte jeg selvfølgelig have fat i denne ...