Wednesday, June 12, 2024

Goscinny/Uderzo: Astérix aux Jeux Olympiques

 Goscinny/Uderzo: Astérix aux Jeux Olympiques


Det er snart Olympiade-tid igen og ovenikøbet i Paris og andre franske byer, så det er en fin ide at genudsende denne Astérix fra 1968. 

Stor oplevelse at genlæse den med alle de finesser, sproglige virkemidler og tegningerne, der på dette tidspunkt er blevet til en mærkevare for de forskellige personer. Vi tager med landsbyen til det græske Olympia, der i øvrigt skildres med en række historiske facts, men forinden er vi lige omkring Athen og Akropolis, som dog ikke imponerer alle landsbyens beboere.

Der er mange sjove hints til sport og sportudøvere, deres voldsomme træning og undertiden også brug af ulovlige stoffer. Der er gjort grin med arrangerede turistture, der lover mere end de kan holde, så forfatterne var allerede i tresserne opmærksomme på de tricks rejsebureauerne bruger.

Men alt ender dog i fryd og gammen, og Astérix viser sin store næstekærlighed i slutningen.

Det spændende ved denne udgave er et tillæg på 16 sider, der fortæller om bogens tilblivelse, de forskellige emner og episoder som også bruges i andre Astérix-bøger. Der er også bragt noter og optegnelser fra René Goscinnys arkiver. Herligt.

Bogen er trykt i et begrænset oplag, så er du samler, så skynd dig at få fat på den.

Hachette 2024


No comments:

Thomas Clerc: Paris, musée du XXIe siècle - Le 18e arrondissement

Thomas Clerc: Paris, musée du XXIe siècle - Le 18e arrondissement  Som ivrig Paris-farer siden 1968 måtte jeg selvfølgelig have fat i denne ...