Laetitia Colombani: Le Cerf-volant

 Laetitia Colombani: Le Cerf-volant

Vi husker den rørende historie fra  "La Tresse", og her møder vi igen den kasteløse (dalit) Smitas barn Lalita. Hun er nu hos en slægtning og arbejder i hans restaurant, selv om hun kun er 11-12 år. Hendes fortsatte skæbne kædes sammen med to andre kvinders liv, nemlig Lena og Preeti. Men hvor de tre kvinder i La Tresse aldrig mødes, følger vi de tre i deres liv i Indien.

Léna, en tidligere lærer fra Frankrig, prøver at glemme den tragedie, der har ændret hendes liv og skubbet hende til at forlade alt. En dag, under en morgenvandring på en strand, der stadig er blottet for turister, ser hun en lille pige lege med en drage. Senere under en svømmetur bliver Lena ført ud i havet, men bliver reddet, da pigen med dragen, Lalita, tilkalder hjælp. Lena er stærkt berørt af pigens skæbne, for hun bliver udnyttet af restauratøren. Lena beslutter sig til at lære hende at læse og skrive, så hun kan rejse sig fra sin tilstand ... ligesom denne drage, der trodser tyngdekraftens love.

Under redningen af Lena optræder Preeti, en ung kasteløs kvinde, der har dannet en gruppe af unge piger "Red Brigade", der trodser normerne og behandlingen af de kasteløse. Preeti lærer dem selvforsvar, så de ikke skal blive ofre for meningsløse voldtægter. Gruppen er en magtgruppe i den lille by.

Vi følger Lena i denne verden, som hun ikke ved noget om, på et utroligt eventyr, der kombinerer håb og vrede, viljen over for traditioner og drømmen om at ændre livet gennem uddannelse ...

En smuk og oprørende bog der viser en verden og nogle traditioner, der ligger så langt væk fra vestlig kultur og som i den grad er en underkuelse af kvinder. Stærk appel om ændringer og en værdig efterfølger til "La Tresse".

Éditeur : GRASSET (09/06/2021)

Laetitia Colombani: La Tresse

En bog fra 2017 der vakte opsigt og blev meget populær, så den måtte jeg lige læse.

Bogen handler om tre forskellige kvinder, der alle har et brændende ønske om frihed og selvstændighed. De vil frigøre sig fra de bånd, skikke og påbud, som på mange måder hindrer dem i at leve et rigtigt liv.

Smita er en ung kvinde der er kasteløs og af samme grund skal rengøre de bedrestilledes lokummer. Et arbejde hun har arvet fra sin mor. Hun vil ikke have at hendes datter ender som hende. Hun skal lære at læse og skrive, men det vil man ikke acceptere i hendes landsby. Hun må tage flugten, som vi følger hende på.

Guilia bor i Italien og arbejder på sin fars fabrik, hvor man har stor indsigt i at behandle menneskehår, farve det og lave det til parykker. Guilia får en vigtig rolle, da faderen bliver meget syg og senere dør. Hun er nu nødt til at overtage fabrikken, men har brug for en partner. Her viser der sig en mulighed, som er ret usædvanlig.

Den sidste kvinde er Sarah fra Canada. Hun er en meget kendt og god advokat, der lever for sit job og sin karriere, hvor hun allerede er nået langt. Hun får brystkræft og mister sin position. Hun er dog stærk nok til at ville kæmpe sig tilbage i protest mod den madsverden hun arbejder i.

Disse tre skæbner flettes sammen i løbet af romanen, hvor vi skiftevis følger deres kamp. De mødes aldrig, men det eneste der fører dem sammen er "håret", la tresse, men jeg skal ikke afsløre hvordan.

En meget medrivende bog og samtidig barsk, når den afslører de umenneskelige forhold, der findes i de tre lande, hvor den foregår. Selv om Sarah er velstillet, er hendes skæbne på mange måder lige så hård som Smitas.

Laetitia Colombani skrives godt og varieret. Der er en solid baggrundsviden om de tre personers forhold og den er konkret beskrevet uden for meget føleri. 

En god bog.

Grasset, 2017

Laetitia Colombani : Les victorieuses

Ny roman af Laetitis Colombani efter den store succes med "La Tresse" ,og  jeg må straks siger, at jeg synes, at det er en flot om ikke helt så god opfølgning.

Hovedpersonen er Solène, der har ofret alt for at få en karriere som advokat, men en dag får hun et chok, da en mand hun har forsvaret, men som alligevel bliver dømt, kaster sig ud over rækværk, falder ned og slår sig ihjel. Hun får et alvorligt burn-out og har i det hele taget svært ved at foretage sig noget som helst.

Hendes psykolog foreslår, at hun skal påtage sig noget frivilligt arbejde. Hun påtager sig et job som offentlig skriver i "Le Palais de la Femme", der tager sig af kvinder i nød og uden bolig. De kan få et værelse med bad og et lille køkken.

Vi følger nu Solène og hendes sejre og nederlag hos en række kvinder af forskellige nationaliteter, hvor hun får afprøvet sig selv, og hvor hun finder lag, som hun ikke var bevidst om.

Parallelt fortælles historie om Blanche Peyron, der i 1926 sammen med sin mand Albin, var med til at åbne "Le Palais de la Femme". Blanche Pyrons liv var også meget omtumlet, men hun går som ung ind i Frelsens Hær. Hun er en vidunderlig taler, der overbeviser folk om at støtte Frelsens Hær og gøre noget for de fattige og nødstedte. Hendes eget liv er en stadig kamp og opførelsen af "Le Palais de la Femme" bliver en enorm bedrift. Bygningen findes stadigvæk i rue Charonne og har stadigvæk samme formål.

Ved således at knytte en faktisk persons liv og virke sammen med den fiktive hovedpersons liv, åbner der sig nogle meget vide perspektiver specielt med hensyn til kvindefrigørelse og kvindekamp. men også en forskel mellem starten af det tyvende århundrede og det enogtyvende århundrede. Har mennesket udviklet sig? Er det blevet bedre og mere opmærksomme på næsten? Hvordan er kvindens stilling?

Der er to sejrrige i romanen/skildringen, men det bliver lidt anstrengt at køre de to historier samtidig. Det bliver let til adskilte episoder, hvor den store sammenhæng kan være svær at finde. Men til gengæld er der mange af disse episoder, der sidder lige i skabet.

Grasset, maj 2019