Philippe Djian: Les inéquitables

Jeg har læst mange af Djians romaner siden 37.2 le matin. I en periode faldt niveauet en del, men hans seneste romaner er faktisk vældig godt skrevet med et specielt persongalleri.

I denne roman der foregår i en havneby er hovedpersonerne Diana og Marc. Dianas mand er blevet myrdet under omstændigheder, som vi ikke helt får at vide. Hun lider meget under det, forsøger flere selvmord og er blevet lettere invalideret, hun er ca 50 år. Marc der er hendes mands lillebror er ca 20 år yngre. Han flytter ind i hendes hus for at støtte hende.

Dramaet starter da Marc finder tre pakker kokain der er skyllet ind på stranden. Han giver den ene til Joël, Dianas bror, som han arbejder lidt for. Han har åbenbart de rette forbindelser, bl.a. borgmesterens søn, Serge, der også er gode venner med politiet. Nogle unge narkohandlere uden form for moral kommer på banen.

Denne del af historien får et barsk forløb. Det er en rigtiog roman noir

Samtidig er der et indviklet spil med venskab, kærlighed og sex mellem Diana, Serge, hans kone, Joël og hans kone, Marc og en gammel veninde til Diana, Denise.

Historien er fint fortalt med mange løse ender, som læseren selv skal føje sammen. Personerne ved godt, at de ikke alle er af den bedste slags, men de forsøger at nærme sig sandheden om sig selv og de andre. Det giver dybe sår og flere dødsfald.

Djian har bestemt fat på noget væsentligt i nutidens samfund: hvem kan man egentlig stole på, ikke engang sig selv?

Gallimard, 2019