Franck Delorieux: Roger Vailland - Libertinage et lutte des classes

 Franck Delorieux: Roger Vailland - Libertinage et lutte des classes

Sidste læsning i 2021, hvor der ellers har været megen tid til at læse franske bøger. Grunden til valget af denne bog er, at jeg for snart 50 år siden skrev et speciale om Roger Vailland hos professor Per Nykrog. Han var imidlertid ikke inde i hans forfatterskab, så jeg kørte løbet alene og skrev 100 sider på tre måneder og fik en flot karakter for anstrengelserne.

Jeg var meget optaget af hans romaner, måske mindre af hans begejstring for kommunismen. Det var denne underlige sammenstilling af libertinage og klassekamp, der gjorde ham til en meget særpræget forfatter.

Denne bog, der oprindeligt udkom i 2008, har i mange år været umulig at få fat på, men nu er der heldigvis et nyt optryk på gaden. Det er en række essays der forsøger at fange Vailland som surrealist, kommunist og endelig som den suveræne søger af lykken og lysten.

Det har for mig været spændende at generindre Vailland og få et overordnet syn på hans liv og karriere, men bogen er nok mest for kendere af hans værk. Det har imidlertid givet mig lyst til at grave hans gamle romaner frem og prøve at læse dem med friske og gamle øjne. Nu må vi så se om det bliver til noget i det nye år, for der er jo mange andre spændende ting på vej.

Collection Petites Ligatures

Manifeste, édition

2021

Yannick Grannec: Les simples

 Yannick Grannec: Les simples

Notre-Dame du Loup er en barsk fæstning beliggende i bjergene ved Vence. Her driver kvindelige benediktinere ledet af Moder Marie-Vérane, abbedisse for livet, et kloster med et hospital for syge kvinder og handel med lægeplanter. Kvinderne er oftest ofre for hustruvold eller graviditet. 

Men klostret bliver truet af biskoppen af ​​Vence. Faktisk bestiller den gejstlige i år 1584 en undersøgelse af klostret af sine præster, herunder den unge og smukke Léon de la Sine, med henblik på at finde fejl hos søstrene. De har nemlig store økonomiske fordele ved deres handel med lægeurter. Biskoppen ønsker også at få overdraget ​​relikvieskrinet med resterne af Sainte-Vérane. Men prælaten støder på en store vanskeligheder: Klosteret rummer en anden skat, den smukke novice, Gabrielle d'Estéron ... 

Det er en historisk roman der ikke bygger på en konkret begivenhed eller et bestemt kloster, men romanen rummer  et meget stort kendskab til perioden, skikkene og de værdier som søsterene er i besiddelse af. Det er en viden om planterne, som er givet videre fra person til person. Det er desuden er roman der afdækker kvindens rolle og betydning i tiden. 

Det er tiden for den ubarmhjertige kamp mellem almindelige gejstlige og verdslige præster. Et magtspil, hvor kvinder, indehavere af empirisk medicin først og fremmest tiltænkt de fattigste, ved, at det vil være umuligt at udøve og videregive deres viden i fremtiden. En mærkelig epoke, hvor man tror på mirakler, men brænder kvinder, fordi man frygter deres magt over kroppe og sjæle. 

Vi får nogle meget fine beskrivelser af hovedpersonerne, der gennem romanens specielle struktur skiftevis får deres kapitler. Det er samtidig en spændingsroman, for hvordan skal det gå med den unge Gabrielle og den kommende præst den unge Léon, der bliver forelsket? Hvordan kommer Clémentine og hendes kendskab til planter (les simples) til at spille en stor rolle.? Hvordan går det med biskoppens planer og hans skjulte elskov? Ja der er nok at tage fat på i den storslåede roman, skrevet med stor kunstfærdighed og brug af mange vinkler.

 

         Éditeur : ANNE CARRIÈRE (23/08/2019)

Philippe Besson: Le dernier enfant

 Philippe Besson: Le dernier enfant

En enkelt dag i en mors liv, men samtidig en dag der vil betyde den store ændring i både hendes og drengens liv. Moderen er Anne.Marie og den unge mand er Théo, der nu flytter hjemmefra. Han er den yngste af tre søskende, en efternøler der har fyldt moderens liv og som også er klar over sin stilling.

I denne roman kommer Philippe Besson ind i sindet på en mor, der ser sit lille barn blive voksent, men for hende er han stadig hendes baby, den yngste. Hvordan fortsætter man med dette tomrum?

Selvfølgelig er der hendes mand, Philippe, hans beroligende tilstedeværelse, men det er ikke det samme.

På denne dag hvor de hjælper Théo med at flytte, gøre værelset klart og spise en frokost sammen, forsøger Anne-Marie at holde tiden tilbage. De to mønd er meget tavse, men hun kan ikke tilbageholde sine tanker og minder. De bryder i brudstykker frem, mens historien skrider frem med de tre personers bevidste og ubevidste tanker.

Enkle mennesker. En simpel historie. En historie, der taler om livet og tidens gang. Vi husker vel alle, da vi som unge brød ud fra barndomhjemmets trygge rammer, og hvor vi måske havde for travl med at se fremad.

En smuk historie om hverdagens småting, der også kan rumme de store omvæltninger.

Meget velskrevet og følsom roman.  

Éditeur : EDITIONS JULLIARD (07/01/2021)

Patrice Franceschi: S'il n'en reste qu'une

 Patrice Franceschi: S'il n'en reste qu'une

Rachel, en australsk journalist beslutter sig for at rejse til Rojava (Syrisk Kurdistan) i fodsporene på de kurdiske krigere, der kæmpede mod Daesh og de tyrkiske militser. 

Det er i Kobané, en by bygget langs jernbanelinjen mellem Berlin og Bagdad af tyskerne i begyndelsen af ​​det 20. århundrede, at Patrice Francheschi tager os sammen med Rachel Casanova. På militærkirkegården i Kobane opdager hun en ekstraordinær grav, som indeholder to lig, Tekochina og Gulistan. Hun følger i deres fodspor for at finde ud af, hvad der skete med dem.

Rachel er meget optaget i to ekstraordinære kvinders skæbne, kommandør Tekochina og hendes livvagt Gulistan, hvis tragedie vi følger i tre akter: Kobané, Raqua og Sérikani. Blodige kampe, rækker af forbrydelser mod menneskeheden. Man skal ikke at falde levende i hænderne på islamisterne. Hver fighter holder en sidste patron tæt på sit hjerte... for en sikkerheds skyld.

For at forstå de to krigere bliver det nødvendigt for Rachel at møde en række karakterer: Bérivan Kobane - "kvinden der aldrig smiler" - som kendte dem godt, og som vil afsløre en del af historien for hende omkring et glas whisky, derefter general Qaraman, som hun møder godt skjult i Qandils bjerge og til sidst Tulin Clara, som hun i hemmelighed skal møde, trods faren, denne general, som vil fortælle hende, under hvilke omstændigheder disse to kvinder omkom.

Hvis man kun overfladisk har fulgt de kurdiske kvinders kamp, så bliver man sandelig klogere ved at læe denne roman, der bygger på virkelige hændelser. En smuk hyldest til disse unge kvinder,  denne skildring bringer os os tættere på disse kvinder, der omkom uden frygt. Vi skal ikke glemme at der stadig kæmpes.

Konstruktionen omkring den udsendte journalist og hele opsætningen af fortællingen er nok lidt søgt og på mange måder unødvendig, for de kurdiske kvinders historie er stærkt nok til at bære den bevægende historie, der fastholdes i den langsomme afdækning af deres skæbne.

Éditeur : GRASSET (25/08/2021)

Alexandre Arditti: La conversation

 Alexandre Arditti: La conversation

En første roman bygget op som en samtale mellem den 20-årige Charlotte og den 90-årige Victor. En allerede kendt romangenre, men her i en opdatering til nutiden med covid og andre ting fra vores nutid.

Charlotte, en tyveårig journalist interviewer Victor Esmenard, en 90-årig tidligere præsident for republikken: to generationer, to karakterer, to visioner om tilværelsen, to baner støder sammen. En indvielsessamtale, hvor ideerne flyder og grænserne trækkes op.

Charlotte er stadigvæk kun i starten af sin journalist-karriere, men da der ikke er andre til at tage interviewet på grund af ferie mm., får Charlotte opgaven. Hun er selvfølgelig rystende nervøs, men er samtidig forberedt til tænderne  

Interviewt foregår på Hôtel Plaza Athénée i Paris, et hotel i en klasse som hun ikke kender. Victor Esmenard, der ellers er kendt som hård ved journalister, modtager hende med et glas Chablis og stemningen bliver efterhånden afslappet. Efterfølgende frokost og fortsættelse til sidst på eftermiddagen, et langt og spændende interview, der får en meget usædvanlig afslutning.

Med sin lange erfaring giver Victor Charlotte - ikke uden humor og et strejf af provokation - sit syn på verden.

Alle de temaer, der indgår i et menneskeliv, bliver berørt og uddybet: journalistikkens udvikling, venskabets desillusioner, smagen for eventyr, forfatterskab, globalisering, rejser i forfædrenes forstand, masseturisme, kunsten at leve i Frankrig, selvkritik som led i den gode tænkning, kærlighed og forandringer i parmønstret, infantiliseringen af ​​samfundet, forvandlingen af ​​byen og endda fordelene ved alkohol.

Man kan godt fornemme, at det er skildringen af et rigt liv med både op- og nedture, lykkelige øjeblikke og grove forsømmelser.

Samtalen er fyldt med gode råd, skarpe blikke på nutiden og et råb om ikke at give slip på den enkeltes frihed.

En klog bog, som man kan læse med stort udbytte. Flot debut for Alexandre Arditti som romanforfatter.

Éditeur : LES PRESSES LITTÉRAIRES (20/05/2021)

Valérie Tong Cuong: Un tesson d'éternité

 Valérie Tong Cuong: Un tesson d'éternité

Ny bog fra en af mine favoritforfattere, der atter en gang leverer en stærk roman om en mors kamp først for sig selv senere for sin søn.

Hovedpersonen Anna bor sammen med sin mand Hugues og deres søn Léo i en smuk villa ved havet, hun er farmaceut, Hugues arbejder med landsbyens kulturelle anliggender. De omgås de gode familier i området, især gennem den tennis, Léo spiller, og takket være Hugues velstillede forældre, som giver dem lov til at bo i villaen.

Men Anna gemmer på en tung og voldelig fortid. Hun kom fra en familie af fattige småhandlere og levede en smertefuld barndom, præget af chikane og mobning fra Slangen, en pervers dreng, der fik hende til at opleve et helvede i årevis.

Anna har imidlertid fået bygget et liv op fjernt fra barndomsmiljøet og har lukket den ulykkelig barndom væk bag tætte skodder. Der er en Anna 1 og nu en Anna 2.

Men som romanen viser skal der kun en splint til for at et paradis kan falde sammen. Det sker da sønnen Léo bliver anholdt for at have angrebet en politibetjent ved en demonstration. Romanen foregår på det tidspunktet hvor les gilets jaunes skabte kaos hver uge, så Léo bliver en helt for dem.

Det er imidlertid ikke hele sandheden om Léos handling, så nu starter Annas kamp for at få ham ud af fængslet.

Nu skal jeg ikke afsløre mere om indholdet, men må nøjes med at sige, at det er en oprivende historie, der skiftevis fortæller om Annas fortid, hendes ødelagte nutid og lægger tråde ud der tyder på familiens sammenstyrtning og opløsning.

Valérie Tong Cuong giver os endnu en gang en roman med stor finesse og et realistisk og subtilt kvindeportræt. Ved hjælp af flashbacks giver Annas minder os en forståelse af, hvem hun var, og hvem hun er blevet, en sand klasseafhopper.

Blandt bogens temaer skildres skarpt fængselsliv og social klasse, hvordan vores oprindelse markerer os og altid indhenter os. Kan vi slippe af med den?

Hendes raffinerede, kølige og delikate stil skaber en nødvendig afstand til fakta og de stærke følelser, som karaktererne oplever i denne klæbrige sommerhedebølge, i fængselsverdenens barske virkelighed.

En virkelig god roman, som kun kan anbefales.

Éditeur : J.-C. LATTÈS (18/08/2021)

 

Maria Pourchet: Feu

 Maria Pourchet: Feu

En banal historie om lidenskab der fortærer en gift kvinde, Laure, der endelig ser en vej ud af det daglige trummerum. Men manden, Clément, der er markedsanalytiker og tjener styrtende med penge, er i virkeligheden mest interesseret i sin hund, som han kalder Papa.

Laure er universitetslærer, 40 år, er gift og mor til to døtre. Véra, den ældste, der organiserer oprørsbevægelser i gymnasiet og er også oprørsk mod sine forældre. 

De mødes tilfældigt, men gribes hurtigt af en lidenskab som de begge bearbejder for at slippe ud af den.

Fanget af lidenskaben og dens trusler forsøger de først at slippe af med hinanden ved at tilfredsstille lysten, naivt overbevist om, at det er tæmmet. De har på trods af det et håb, der skræmmer og fortærer dem, de vil de gå langt i ilden.

Det er på mange måder en pessimistisk skildring af det moderne samfund, hvor der er de unge der følelsesløst bekæmper forældrenes kapitalistiske verden. Familien er i opløsning og hverken kvinden eller manden kan definere deres roller.

Bogen er skrevet i et voldsomt tempo og sprog. Der er masser af henvisninger, billedsprog, moderne slang og følelsesladede sekvenser.

Bogen efterlader flere spørgsmål end svar, men bidrager til opfattelsen af nutiden som kaos på alle måder.

Var indstillet til flere priser, men blev forbigået.

Éditeur : FAYARD (18/08/2021)