Wednesday, August 17, 2022

Louis Barthas: Les carnets de guerre de Louis Barthas, tonnelier, 1914-1918

 Louis Barthas: Les carnets de guerre de Louis Barthas, tonnelier, 1914-1918


I 14 dage har jeg dagligt læst i denne beretning om Louis Barthas' liv under første verdenskrig. Der er en foruroligende iagttagelse og deltagelse i krigens rædsler, hvos den menige soldat ikke har noget overblik, ikke bliver spurgt om noget, behandles som et dyr eller tugthusslave under vilkår der er hårrejsende dårlige. Ingen mad, ingen steder at sove, uendeligt mange kilometer til fods og ustandseligt med fare for at blive ramt af fjendens skyts.

I 1914 var Louis Barthas femogtredive år gammel. En bødker i sin landsby i Aude –Peyriac-Minervois– blev han mobiliseret i det 280. infanteri baseret i Narbonne. Han gennemlever hele krigen som korporal. Han kommer til kende skæbnesvangre sektorer som Lorette, Verdun, Somme, offensiven ved ​​Chemin des Dames; mudder, rotter og lus; angrebene foran maskingeværerne og de knusende bombardementer; kommandoens absurditeter, mytterierne i 1917, forsøgene på fraternisering. Det er en tur gennem alle de lokaliteter og oplevelser som andre har beskrevet, men her er de set fra gulvet i skyttegravene

Ved fronten skriver Barthas alt ned, hvad han ser, alt, hvad han føler. Hjemme igen i 1919 som overlevende, vil han skrive sin egen krigsdagbog, ud fra de nitten skolenotesbøger, som han har fyldt op under krigen fra den 4. august 1914 til den 14. februar 1919.

Det er et væld af præcise iagttagelser, skrevet med klarhed, følelser og humor kombineret, der afslører korporalens talent som forfatter, et skildring der ikke er spoleret af nogen søgen efter litterære effekter.

Som afslutning på sine optegnelser skriver Barthas:

"Ofte tænker jeg på mine rigtig mange kammerater, der er faldet ved min side. Jeg har hørt deres bebrejdelser mod krig og dens ophavsmænd, oprøret af hele deres hjerte mod deres fatale skæbne, mod mordet på dem. Og jeg, overlevende, tror jeg er inspireret af deres vilje ved at kæmpe uden pusterum eller sorg indtil mit sidste åndedrag for ideen om fred og menneskelig broderskab."

Det kan kun anbefales at læse dette vidnesbyrd om en ond verden, der er båret af forfatterens ønske om fred og broderskab.



LA DÉCOUVERTE (24/10/2013)



No comments:

Erika Nadège: Mon petit

 Erika Nadège: Mon petit For Érika Nadège er det at skrive et bolværk mod smerte og uretfærdighed. Det er en anden måde at interessere sig f...