Jean-Baptiste Andrea: Ma Reine
Efter Jean-Baptiste Andreas Veiller sur elle som vinder af årets Prix Goncourt fik jeg lyst til at læse hans første roman, Ma Reine, der også fik mange priser.
Det er en historie om nogle lidt skæve eksistenser, der har svært ved at indpasse sig til de normale skemaer men snarere lever i harmoni med en verden, der er lidt vendt på hovedet. At være anderledes kan vise sig at være en stor fordel for at kunne leve i frihed og med fantasi.
Asse-dalen. Provence. Sommeren 1965. En dreng bor på en tankstation med sine ældre forældre. Der kører ikke mange biler forbi. Shell er holdt op med at gå i skole. En anderledes lille dreng, der ser livet og dem omkring sig med en forskudt og utilpasset forståelse. En dag beslutter han sig for at rejse. For at gå i krig og bevise, at han er en mand. Men han kommer ikke længere end til toppen af plateauet...
Men på plateauet med udsigt over dalen er der ingen krig. Der er kun stilhed og lugten af maquis. Og en pige, som et luftsyn, dukker op foran ham. Med hende bliver alting opfundet, og det umulige bliver sandt. Matti, en gammel og fåmeldt fårehyrde, dukker også op, og en dramatisk indvielsesfortælling tager fart.
Der er nogle meget sansede og anderledes beskrivelser. Shells ord og ideer er overraskende, sjove, skæve, men logiske, poetiske og farverige. Vi ser alting fra et anderledes barns syn og verden.
En fornøjelse at læse.
L' ICONOCLASTE (30/08/2017)
No comments:
Post a Comment