Olivier Adam: Il ne se passe jamais rien ici

 Olivier Adam: Il ne se passe jamais rien ici

Olivier Adam skriver normalt gode og indholdsrige bøger, og hans nyeste (2024) er bestemt heller ikke at kimse af.

Der sker aldrig noget i en lille by ved bredden af Annecy-søen, men Antoines verden krakelerer, da hans barndomsveninde Fanny bliver fundet myrdet ved bredden. Efterforskningen retter sig straks mod ham, fordi han og Fanny har en lang historie.  Antoine var den sidste, der så hende i live. Han fulgte den unge kvinde hjem, da de var ret fulde, og han kan ikke huske, hvad der skete senere den aften. 

Antoine er en taber-type, der slet ikke kan få sit liv til at fungere, men han slæber også rundt på en skyldfølelse i forbindelse med en søsters tidlige død og en meget streng far og en lidt modbydelig storebror.

Bogen er bygget op omkring en række vidnesbyrd, der består af politiets udspørgen og hver enkelt persons tanker. Og det går ud over, hvad politiet, der efterforsker mordet på Fanny, kan indsamle.

Da Fanny var en vigtig del af byen og altid bemærket på grund af sit smukke ydre og livlighed, kan hver af dem dele sine følelser og erindringer, for Fanny er vokset op i byen og har kun været væk fra den i kort tid.

Omkring dem er der søen, de forskellige boligkvarterer, der indikerer social klasse, en landsby, en bar, skoven, øjne, der betragter, observerer, dømmer ...

Hver indgriben genopliver ønsket om at finde ud af mere og giver spor, som man kan forsøge at sætte sammen. Tvivlen om den virkelige gerningsmand sniger sig ind ... Hvem tror du det er?

Det er en roman, der gennem den krimi-agtige handling afslører meget om adfærd og vaner. Den skildrer den vold, der udøves mod visse mennesker: børn, kvinder, skrøbelige mænd, selv hunde og dominerende mænd, der inspirerer til terror. Indspisthed blandt de ledende og rige, der vil have deres vilje igennem.

Som altid beskriver Adam vores kompromisløse, usminkede verden med dens tabere, dens uelskede, »bulede og umodne« typer, dem, der skiller sig ud fra mængden, og som ikke passer ind i målene for »perfektion«. Men sandheden er, at de, der ser ud til at passe til formen for »perfektion«, er langt fra den.

En skarp kritik af vores samfund gennem de mange forskellige personers udsagn og oplevelser.

Dette er en meget vellykket roman, som hurtigt bliver fanget ind af og som man næsten ikke kan slippe.

FLAMMARION (01/05/2024)