Pierre Lemaitre: Les belles promesses

Vi er så nået til fjerde og sidste bind af Pierre Lemaitres firebindsværk om de første tyve år efter 2. verdenskrig. Titlen er »Les Belles Promesses« , og med den titel viser forfatteren os allerede, at smukke løfter ikke altid går i opfyldelse.

Dette fjerde og sidste værk (»Le Grand Monde«, »Le Silence et la Colère« og »Un avenir radieux«) afslutter den fantastiske saga om familien Pelletier. Vi møder alle de charmerende (eller ikke så charmerende) personer fra de tidligere romaner: François, der står over for et frygteligt dilemma, den forfærdelige Geneviève (en uforglemmelig skurk, der endnu en gang overgår sig selv), lille Colette der mistrives hos sin mor, Philippe der er i pubertetsalderen med de problemer som det medfører og katten Joseph for blot at nævne nogle. Der introduceres også familien Ramos, der bliver et eksempel på de udnyttede.

September 1963: Jean Pelletier, kaldet Bouboule, kommer for sent til en ceremoni, han er blevet dagens helt og har reddet et spædbarn i en brændende bygning. På denne omvej til ceremonien for François' nye bog kommer han til en brændende bygning, hvor han hører en kvinde skrige. Han løber ind i bygningen og redder hendes barn, lille Michel.

Herefter drejer romanen sig om lille Michel og Jeans kone Geneviève, en forfærdelig kvinde! Hun tænker kun på at udnytte sin mands modige handling til egen fordel, for hun foragter sin mand lige så meget som sine børn, sin søster Thérèse og den stakkels kat Joseph, der forstår alt.

Det er udgangspunktet for romanen, som jeg vil helst fortælle så lidt som muligt om. Den skal læses som den thriller og saga den er...

Vi befinder os i begyndelsen af 1960'erne, hvor Paris er ved at blive forvandlet for at give plads til biler. Den parisiske ringvej skal bygges på bekostning af familier, der vil se deres bygninger blive revet ned. De fleste af dem har netop investeret alle deres opsparinger i lejligheder, der var ret komfortable i forhold til det, de vil blive tilbudt, når de bliver eksproprieret...

Presset øges på Jean, hans bror François efterforsker og stiller spørgsmål. Er det hans bror der har myrdet adskillige kvinder på bestialsk vis? Romanen ville næsten være en krimi, hvis den ikke var en del af et socialt freskomaleri om de glorværdige tredive år. Vi overværer familien Pelletiers skæbne, og forfatteren afslutter sin serie med en bitter refleksion over prisen for »fremskridt«.

Tonen er herligt ironisk, og sproget er som altid raffineret. Den er veldisponeret og vel dokumenteret. Men handlingen mangler desværre lidt mere spænding og kan ikke måle sig med de tidligere episoder, der var mere fængslende. Det er alligevel et monumentalt værk, og han lover at afslutte med tre bind mere om børnene i denne serie.

Calmann-Lévy (06/01/2026)