Achdé & Jul: Saint Lucky Luke
Så nåede den nye Lucky Luke endelig frem med posten. Det er 8. gang, at Achdé & Jul står for værket, og de lever bestemt op til deres tidligere numre.
Ja, titlen er lidt speciel for nu er Lucky Luke pludselig blevet en helgen, som flere små byer tilbeder, ja selv en indianerstamme! Handlingen vil jeg dog ikke fortælle, for den fortjener, at I selv kaste jer over den. Som sædvanlig bliver man hurtigt fanget af historien, de flotte tegninger, den gode humor og endelig de mange hints til vores hverdag.
Der er den religiøse fanatisme, klimaændringer og den voldsomme varme, naturkatastrofer og denne mærkelige tendens hos amerikanerne, at man kan tjene penge på alt selv død og ulykke, hvis bare man er foretagsom nok. Penge og religion er to sider af samme sag.
Der er selvfølgelig også epidemier, og her tager de fat på covid, og de midler der blev brugt for at hindre folk i at bevæge sig for langt omkring. Lucky Luke må kun fjerne sig en mile. Der skal udfyldes skemaer og bæres maske. Når I ser de masker, som indianerne bærer, så falder I om af grin.
I slutningen af historien siger Lucky Luke, efter at alt er faldet på plads, at denne slags fanatisme og krig tilhører nu fortiden. Men gør den nu også det??
Kan varmt anbefales!
ps. Det lykkedes for Jul at overrække et eksemplar til Paven, da han var på besøg i Metz i september. Paven var meget interesseret, og bogen er nu i Vatikanets bibliotek!
Udkom 6. november 2026

No comments:
Post a Comment