Tuesday, November 10, 2026

Arièle Butaux: Le cas Prévert

 Arièle Butaux: Le cas Prévert


Vidunderlig lille bog om Jacques Prévert som åbnede mine første impulser til at læse fransk og senere vie en god del af min liv til Frankrig og fransk litteratur og kunst. Husker stadigvæk en franskmand der optrådte for os til fællestime med Préverts digte, og fransktimer hvor vi læste Barbara. Tak Finn Jacobi! Kan stadigvæk næste huske den udenad.

Nå, men den lille bog har som udgangspunkt i den ulykke, som Prévert var udsat for (et fald fra et altanvindue, hvor han ikke havde bemærket, at det ikke var lukket og at der ikke var en garde-corps). Han lå i koma i ti dage, men kom sig mirakuløst.

Arièle Butaux, der er en stor kender af Prévert, skildrer ham med små strejf i barndommen hos den mand, der aldrig forrådte barnet i sig selv, hans kampe og vrede, hans lidenskabelige venskaber og hans kontrastfyldte kærlighedsforhold.

Der er ingen akademisk kronologi, men en uordnet række af minder fra barndommen, ungdommen, manden, der aldrig ønskede at blive voksen, sønnen, faderen, elskeren, broren, vennen.

Den genopliver hele menneskeligheden hos denne så store lille mand, hans afsky for krig, hans afvisning af de borgerlige værdier, hans kærlighed til de enkle ord, der leger med livet, så alle kan genkende sig selv i dem. De opnår en ekstra fylde med Kosmas musik til en del af dem.

Hans succes er som en misforståelse, men han surmuler ikke, for han deler den med sin bror og sine venner. Han arbejder kun med det ,han kan lide, han taler meget og har meget at sige.

En bog der bragte mange minder tilbage, så Paroles er tilbage på natbordet.

Læs den hvis I holder af Prévert.


Novice|2026


No comments:

Achdé & Jul: Saint Lucky Luke

 Achdé & Jul: Saint Lucky Luke Så nåede den nye Lucky Luke endelig frem med posten. Det er 8. gang, at Achdé & Jul står for værket, ...