Wednesday, September 18, 2019


Josselin Guillois: Louvre



En spændende førsteroman fra Josselin Guillois der tager udgangspunkt i redningen af kunstværkerne fra Louvre i 1939. Meget er historisk korrekt, men for at få en bedre historie ud af det er begivenhederne skildret ud fra tre kvinders dagbøger.

Manden i historien er museuminspektøren Jacques Jaujard, der tager beslutningen om at få de store værker gemt på forskellige slotte o. lign. I første omgang bliver det Chambord, men senere må værkerne flyttes videre.

Man kan på mange måder sige, at malerierne og statuer også fortæller deres historie samtidig, og det giver alle der har været på Louvre et ekstra pift at se dem blive flyttet fra deres sædvanlige pladser.

De tre kvinder der skriver dagbog er Marcelle, direktørens kone, Carmen, som direktøren er gudfar for, og Jeanne, der er direktørens elskerinde. De skriver om kvinders problemer og ønsker. 

Marcelle ønsker inderligt at blive gravid, men Jacques er hele tiden optaget, og hun er ved at være for gammel til at få et barn. Hun deler dog Jacques' optagethed af Louvre. Carmen er en pubertetspige, der ser sine bryster vokse og ser frem til at blive en rigtig kvinde. Hun er også meget optaget af kunst og har en stor viden. Jeanne er skuespillerinde, men har forladt faget i forbindelse med en illegal abort. Hun har et forhold til Jacques og kommer tættere på ham, da hun skal føre katalog over de værker som tyskerne beslaglægger fortrinsvis hos jøder.

Det er en stor og indviklet historie, viklet ind i virkelighedens historie, men de store emner er kunst, liv og død, samt ikke mindst kærlighed.

Meget velskrevet og bestemt emne for en af de mange priser.


Forlaget Seuil, august 2019

No comments:

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert Ny og usædvanlig bog fra Nicolas Mathieu. En bog der ovenikøbet er forsynet med virkelige gode tegninger af ...