Betty Duhamel: Gare Saint-Lazare

Betty Duhamel: Gare Saint-Lazare

 

En bog som jeg har haft liggende et stykke tid. Første udgaven blev udgivet i 1976 og genudgivet i 2018. Grunden til at have anskaffet den er at den handler om Patrick Modiano i 1960erne. Dette bliver klaret antydet i beskrivelsen af den unge mand Nicolas, der bor på Quai de Conti.

Bogens hovedpersoner er Pauline der også er fortæller, Nicolas, Julie der er Paulines veninde og endelig den lidt ældre Martin.

I gymnasiet er Pauline og Nicolas venner. Nicolas drømmer om at blive forfatter og forbereder sin første bog. Pauline har en ven Julie, hvis far er playboy-akademiker. Julie vender tilbage fra Wien (Østrig), hvor hendes far underviste. Pauline og Nicolas er gode til at diskutere sammen, men de bliver aldrig rigtig kærester, for Nicolas indleder et forhold til Julie.

Men Pauline giver ikke plads. Hun vil konstant komme mellem de to. Nicolas er faktisk kun interesseret i sin kommende bog og forholdene i Paris under 2. Verdenskrig.  

Senere skilles de tre, Nicolas bliver berømt, Julie gifter sig med en anden og Pauline flytter sammen med gymnasielæreren Martin, der en dag afslører en hemmelighed for hende.

Det er ikke nogen specielt velskrevet bog, og den kan virke lidt tung i sine replikker, men vi får da et portræt af Modiano som nok skal være troværdigt. Han er fjern, bruger folk lidt som brikker, men har alligevel en sans for at beskytte. 

Vi får også et billede af Frankrigs unge i 60'erne, hvor kommunisterne stod stærkt, mens ungdomsoprøret var på vej.

Forlaget l'Herne, 2018