Tuesday, February 04, 2020

Pierre Le-Tan: Paris de ma jeunesse


Pierre Le-Tan: Paris de ma jeunesse


En vidunderlig lille bog der første gang blev udgivet for ca 30 år siden, nu kommer den med lidt flere fortællinger og atter med forord af Patrick Modiano.

Pierre Le-Tan er søn af en vietnamesisk maler, der flyttede til Paris ved kejserens fald i Vietnam i 1930erne. Pierres far giftede sig med en fransk officers datter. På grund af faderens mange bekendtskaber med højtstående personer fra Vietnam voksede Pierre og hans bror op i et kunstnerisk miljø. 

Pierre Le-Tan blev en kendt tegner og forfatter og arbejdede flere gange sammen med Patrick Modiano bl.a. om bogen Memory Lane. Pierre Le-Tan døde i 2019.

I sin skildring af barndommen og ungdommen i Paris fortæller og tegner Pierre Le-Tan om forskellige gader og kvarterer i Paris, hvor han har haft sin gang. Somme tider slår han dørene op til huse, der fortæller historier om tiden i Vietnam før kejserens fald, om enorme rigdomme og en række skæbner, hvis liv pludselig blev forandret.

På mange måder skriver Le-Tan som Modiano om fortiden, men ikke med den samme baggrund. De har dog meget til fælles i et ønske om at fastholde mindet og ikke sænke det i glemslen.

Dejlige tegninger bidrager til at give os en oplevelse om de svundne tider, for hans ungdoms Paris er på mange måder forsvundet, men hans bog er med til at fastholde mindet.

For Paris-elskere er det et must.

Stock, 2019 


No comments:

Erika Nadège: Mon petit

 Erika Nadège: Mon petit For Érika Nadège er det at skrive et bolværk mod smerte og uretfærdighed. Det er en anden måde at interessere sig f...