Saturday, October 31, 2020

Jean-Pierre Martin: Mes fous

 

Jean-Pierre Martin: Mes fous


Sandor bliver hele tiden kontaktet af mere eller mindre skøre/gale personer, når han går på gaden. Han har efterhånden en lang række faste kontakter, som han kan snakke med om det der trykker dem. Han har en stor evne til at modtage og lytte, men undertiden føler han også, at han selv er en smule gal.

Efter at en række af hans skøre bekendte er skildret i små afsnit, når vi efterhånden frem til, hvad der er Santos' store problem: det er hans datter Constance der lider af en meget alvorlig schizofoniagtig psykisk sygdom. Undertiden er hun rolig og uden problemer, men når hun glemmer at tage sine piller og stikker af fra de psykiske hospitaler, hvor hun ofte er, bliver det helt galt.

Den gode Santos er ellers far til tre sønner, der også er specielle hver især. Han er gift med Ysé, men de er lige blevet skilt, for de kan ikke klare presset fra problemerne med børnene og så samtidig holde et ægteskab gående. Santos holder også op med at arbejde for at prøve at finde et ståsted og for at kæmpe mod en truende depression.

Det er en bog der handler om at finde plads i et regelret samfund, når man nu er lidt anderledes. At søge at blive accepteret, selv om man ikke helt er som de andre.

En modig og følsom roman, hvor man følger Santos i hans enlige kamp.

Romanen var med iblandt de sidste otte bøger til Goncourt 2020, men blev siet fra til sidste runde.


Édition de L'Olivier, august 2020

No comments:

Édouard Louis: Monique s'évade

 Édouard Louis: Monique s'évade Édouard Louis skriver endnu en bog om sin mor, der nu for anden gang har fået nok af en mand, der drikke...