Wednesday, October 14, 2020

Mohamed Aissaoui: Les funambules

 

Mohamed Aissaoui: Les funambules


En af de bedste bøger jeg har læst længe! Den må være en favorit til årets Goncourt-pris.

Kateb er nu 34 år og har boet i Frankrig fra han var 9 år. Hans mor besluttede at flygte og Kateb måtte forlade det meget primitive, men dog lykkelige liv, som han havde i sin barndom.

Han er betaget af litteratur og vigtigheden af at skrive, og som voksen er han blevet biograf for de anonyme, dem der ikke kan finde ordene, men som ønsker at sætte et præg på denne jord.

Den berømte neuropsykiater JP Spak beder ham om at hjælpe usikre mennesker til at eksistere gennem skrivning, og hans deltagelse i dette projekt bliver en reel åbenbaring for ham. Han bliver involveret gennem diverse hjælpeorganisationer som Restos au Coeur og ATD Quart Monde. Han fortæller om disse små skæbner der er faldet ned fra "livets line", men også om de engagerede frivillige som Monique der har arbejde i 20 år for Restos au Coeur.

Men der er også en anden grund til at han opsøger disse organisationer, for der arbejdede hans ungdomskæreste Nadia, som han ikke var i stand til at formulere sin kærlighed over for. Finder han hende mon? Via små flash-backs får vi også Katebs historie, og hans belæsthed viser han gennem sine mange citater og henvisninger til forfattere som Rousseau og Aragon.


En stærk, rørende bog, der tilskynder til at lytte, empati, omsorg for andre, livet er lige så vidunderligt som det er farligt, voldeligt, farligt for de svageste. .. At SOLIDARITET er et af de mest dyrebare ord, der er afgørende for at gøre vores verden levende.


Gallimard, 2020


No comments:

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...