Monday, September 27, 2021

Philippe Djian: Double Nelson

 Philippe Djian: Double Nelson


En ny roman af Philippe Djian der i sin kendte stil fortæller en historie, der efterhånden bliver ret intens og som har nogle dramatiske omslag.

Det hele starter med en skilsmisse. Luc og Edith har levet et par måneder med intens kærlighed, indtil sidstnævntes erhverv - hun er en del af hærens særlige indsatsstyrker - invaderede deres daglige liv for meget. Men pludselig vender Edith tilbage og beder ham om at skjule hende derhjemme, for hendes mission er mislykket og hun skal arbejde i skjul.  

Luc har som forfatter også problemer med at få skrevet sin nye roman. Hans forlægger kræver hele tiden nye sider, men i den nye udvikling af forholdet kniber det med koncentrationen. Det gør det heller ikke bedre, at hans nye nabo Marc, der har indledt et forhold til Michèle, selv om han hellere ville have sin kone Iris tilbage.

Vi får således flere historier knyttet sammen, men det lykkes for Djian at holde styr på dem og give læseren nogle gys og nogle gode øjeblikke i læsningen.

Ikke den store litteratur, men en god Djian alligevel.

Éditeur : FLAMMARION (25/08/2021)


No comments:

Erika Nadège: Mon petit

 Erika Nadège: Mon petit For Érika Nadège er det at skrive et bolværk mod smerte og uretfærdighed. Det er en anden måde at interessere sig f...