Brèves rencontres (tekstsamling)

 Brèves rencontres

Ti tekster af ni forskellige forfattere, der skulle skrive en lille tekst om et kort møde og samtidig læse det op på France Inter. Det kom der meget godt ud af, og teksterne kan stadigvæk høres som podcasts.

"Måske er det dette, et møde, livet fanget på et sekund. Et fatamorgana, en glans, som giver mulighed for, i et åndedræt, knap nok den tid det tager at glippe med øjenvipper med make-up, at få et glimt af sandheden, før den undslipper os for evigt." Monica Sabolo 

Ni store forfattere fortæller os om et møde, virkeligt eller imaginært. En samling tekster, hvor Ilona Gesmay, Romain Garys første forlovede, optræder sammen med Bonnie og Clyde. Hvor vi møderAndré Breton og Mme de Lafayette; hvor der skrives om venskaber med Jean Genet og Italo Calvino.

Der er mange glade eller ulykkelige møder - fordi vi alle kan opleve møder, som alle vidner om skønheden ved et møde, om dets del af tilfældigheder, om den åbenbaring, der følger af det, og ændrer et liv for altid. 

Nogle fortællinger er bedre end andre, mine favoritter er Nathacha Appanahs historie om Leonard Woolf der først får et ja tredje gang han frier til Virginia Stephen. Monica Sabolos beretning om Bonnie and Clyde, hvor hun afslører hvad der ligger bag myten.

Tahar Ben Jelloun beretter om sit venskab med Jean Genet, der afsløres som en meget beregnende og selvcentreret person, men som Tahar Ben Jelloun alligevel ikke svigter. 

En anden fantastisk historie er Philippe Lançons mærkelig tur til l'Ile de Beyle, hvor Fidel Castro har boet, men hvor en meget mystisk filmstjerne nu bor.

Der er virkelig god læsning at hente i denne bog, og vil du hellere lytte ligger de som sagt på www.radiofrance.fr

GALLIMARD (06/04/2023) AUTRES EDITIONS

Michel Houellebecq: Quelques mois dans ma vie: Octobre 22 - Mars 23

 Michel Houellebecq: Quelques mois dans ma vie: Octobre 22 - Mars 23

Sjældent har jeg læst en bog den dag den udkommer og samtidig have nået at omtale den !Usædvanligt at der allerede nu kommer en ny bog fra Houellebecq, men det er ikke en roman snarere et forsvarsskrift eller en dagbog om en række nederlag.

Som han skriver: "For første gang i mit liv følte jeg mig fuldstændigt behandlet som emnet for en dyrelivsdokumentar; det er svært for mig at glemme det øjeblik."

To emner behandles i bogen: For det første reaktionen på en samtale med Michel Onfray (der er fra den yderste højrefløj), hvor Houellebecq lidt uklart formulerer noget om muslimer, hvor han anklager dem for at være tyve og voldelige. Den jævne franskmand vil måske gribe til våben for at forsvare sig mod dem og skabe et « Bataclan à l’envers ». 

Der er blevet klaget fra Grande Mosquée de Paris over artiklen, og Houellebecq tager fat på at undskylde sine formuleringer og citerer først teksten og derefter sin omskrivning. Det er ikke hans mening at angrive alle muslimer og hans forudsigelser skal tages med et gran salt. Han undskylder for sine udtalelser.

Næste punkt er reklamerne for en porno-film hvor Houellebecq deltager. Han har forsøgt at få den forbudt men har tabt retssager i både Holland, hvor den er produceret, og i Frankrig.

Vi får nu Houellebecqs beretning om hvad der er sket i følge ham. Vi får historien om en hollandsk instruktør (kakerlakken), der er skyldig i sammen med sin kone (hugormen) at have lokket forfatteren til at deltage i optagelsen af erotiske scener med en ung kvindelig studerende, der angiveligt er fan af hans værk (Soen). 

Han holder sig ikke tilbage med detaljer og forekommer forbavsende naiv. Sex har altid været vigtigt for ham, men helst i forbindelse med kærlighed, skriver han. "nogle gange har (jeg) været i stand til at forsøge at beskrive kærlighed, et fænomen langt mere interessant end had", men hadet til dem, der har snydt ham, er han kommet over. Nu er der kun skammen tilbage, for det er det han føler. Han mener faktisk, at han er blevet voldtaget.

Det er et selvportræt, men sandelig også en skildring af tiden og med barske smæk til alle hans modstandere, det meste af pressen, politikere, domstolene etc. Han er på en måde slået ud og reagerer fysisk på det der sker i de måneder.

Der er mange steder i bogen der vil skabe vrede og diskussion, så det er i virkeligheden hans våben mod skammen: han gemmer sig ikke væk!

Læs den for at se en ny side af Houellebecq uden at hans evne til at skrive glemmes.

FLAMMARION (24/05/2023)

Étienne de Montety: La grande épreuve

 Étienne de Montety: La grande épreuve

Saint-Michel-kirken, i et kvarter i byen Brandes. Fader George Tellier older hmesse foran en lille gruppe nonner og et par trofaste kirkegængere. Pludselig dukker Daoud og Hicham, to mænd i djellaba op.

Denne start på bogen minder naturligvis om mordet på Fader Hamel i hans kirke i Saint-Étienne-du-Rouvray den 26. juli 2016, og det er denne grufulde begivenhed som Étienne de Montety meget dygtigt vil give et bredere perspektiv.

Romanens originalitet er at søge at rekonstruere rejsen for dramaets hovedaktører: David, et barn adopteret af en kristen familie, som vil blive oprøreren Daoud, konverteret til islam; Frédéric, barnebarn af en vietnamesisk migrant, et faderløst barn, der valgte politiet; Agnès, den frigjorte unge pige, som på uforklarlig vis valgte at blive nonne; Georges, læreren, der blev præst efter krigen i Algeriet; Hicham, småkriminel, oprørsk barn af en ret velintegreret marokkansk familie...

Nogle gange udtrykker en roman et samfunds utilpashed bedre end en tese. Dette er tilfældet med romanen af ​​Étienne de Montety, som Académie française havde den geniale idé at belønne.

En terrorist, "made in France", kommer ikke fra en spontan generation, men fra et miljø, der har stigmatiseret ham med fornærmelser og onde blikke. Men det er ikke nok til at frikende ham, bøddelen er ikke offer for egne oplevelser, det ville være for nemt. Personerne i denne roman træffer frie valg og har mange muligheder.

Forfatteren viser det godt ved at skildre to unges vej, der fører til radikalisering på grund af deres  identitetsproblemer.

Fremragende roman om et centralt emne og problem i Frankrig som i Danmark

GALLIMARD (26/05/2022)

Adeline Dieudonné: Reste

Adeline Dieudonné: Reste

Adeline Dieudonné er en belgisk forfatter der slog rigtigt igennem med romanen La vraie vie, og hun har netop udgivet en ny roman, der bestemt lever op til hendes tidligere succes.

Reste handler om fortællerens fortvivlede forsøg på at beholde sin elsker. I en hytte oppe i bjergene mødes kvinden (fortælleren) og hendes elsker M. i hemmelighed. De lever en rigtig parentes i tiden, da elskeren får et hjerteanfald og dør. Kvinden befinder sig alene med sin elskers livløse krop. Hun beslutter sig imod al logik og rationalitet at beholde kroppen for sig selv og ikke at fortælle det til nogen... Og for at overvinde smerten begynder hun at skrive breve til konen for at fortælle hende denne historie om utro kærlighed.

Vi følger hende på en tur på 6 dage, hvor hun kører rundt med M. i bjergene. Hvad der ikke sker af dramatiske, uhyggelige men også morsomme ting skal jeg ikke afsløre her, men jeg kan love jer, at I vil blive fanget af kvindens tanker og oplevelser. En meget original måde at reagere på den pludselige død af det menneske, du elsker over alt andet.

Den røde tråd i denne forbløffende roman er et pars liv. Nær elskerens kolde krop dukker fortiden op igen. Dem, der misbrugte hende, dem hun elskede, og alle disse mere eller mindre smukke møder indtil mødet med denne elsker, der fik hende til at blomstre. Dette forhold er så smukt, så normalt, så beroligende og fredeligt. Hun skylder ham nu den smukkeste hyldest, den smukkeste af begravelse.

 Vi får på en måde en lang monolog af en kvinde, der gør status over sit liv. Bogen er også rig på originale og dybsindige betragtninger om de store spørgsmål om menneskets eksistens: fødsel og død, kærlighed og par, kvinde og mand, flirt og troskab mv.

Desuden formår forfatteren ved at bruge et enkelt og til tider grænseoverskridende ordforråd at nå meget langt i sine skarpe refleksioner.

Jeg  opdagede Adeline Dieudonné med hendes roman La vraie vie, en mørk realistisk fortælling, der chokerede med sine karakterer, sin historie og sine rammer.

Med Reste finder vi denne blanding af mærkelighed, der flirter med fantasi og realisme. Kan absolut anbefales!

 

L' ICONOCLASTE (06/04/2023)

 

Virginie Grimaldi: Une belle vie

Virginie Grimaldi: Une belle vie

Virginie Grimaldi skriver mange bøger og hurtigt, men det har hun da også grund til at gøre, for hun er en af de allermest efterspurgte forfattere. Det litterære niveau er måske ikke det højeste, men hun kan godt fortælle en historie, hvor følelserne får frit spil, og hvor læseren på nogle punkter kan identificere sig med personerne. Det dagligdags liv tilsat lidt spænding spiller altid en stor rolle hos hende.

Agathe og Emma Delorme er søstre. De er vokset op sammen, men er alligevel meget forskellige. Agathe, den yngste, har manio-depressive træk. Hun er rodet og opfarende og tænker ikke altid på andre. Emma er den fornuftige og alvorlige, der våger over Agathe. Deres far dør ved en bilulykke, og moderen har svært ved at skabe en tryg familie.

Der er forskellige ting, der skiller søstrene i fem års uforklarlig tavshed, men Emma aftaler at mødes med Agathe i huset i Baskerlandet, hvor Mima, deres elskede bedstemor, boede. Stedet skal forlades og huset tømmes. Delorme-søstrene har en uge til at fortælle hinanden alt og råde bod på manglen på hinanden, inden de nye ejere kommer. Vil de være i stand til at rette op på fortiden?

Vi får skildret denne uge i alle detaljer, men den knytter samtidig an til bestemte dage i deres fortid, så vi får et samlet billede af dem og deres udvikling. En elegant sammenkædning af fortid og nutid. Der bliver selvfølgelig fundet gamle og gemte ting frem både i bedstemorens hus som i søstrenes og deres mors liv.

Som kapitlerne og historien skrider frem, skildrer Virginie Grimaldi bestemt Une belle vie, men det er også fyldt med forhindringer og smertefulde øjeblikke.

Når man læser "Une belle vie", forstår man hurtigt offentlighedens begejstring for Virginie Grimaldi. En ægte, menneskelig familieroman, hvor alle kan identificere sig. Hvem har aldrig haft skænderier med en bror eller en søster? Hvordan man husker fortiden med anekdoter?

Virginie Grimaldi bliver altid kategoriseret som en feel-good-romanforfatter, lidt overraskende, fordi hun også tager fat på mange mørke emner: sygdom, død, sorg, lidelse... helt sikkert med et strejf af humor i fremstillingen og en let og flydende pen, der gør det til en fin samtidsroman.

FLAMMARION (03/05/2023)

 

Dominique Fouchard: La Foire aux fiancés

Dominique Fouchard: La Foire aux fiancés

En meget interessant roman, der samtidig er et vigtigt historisk tilbageblik til tiden 1913 til 1924. Vi oplever krigen og dens rædsler på slagmarken, men også kvindernes kamp for at holde økonomien og familien sammen. Alt dette er fint skildret gennem beretningen om de to veninder Germaine og Louise.

Romanen starter dramatisk med at liget af Louise bliver fisket op af Seinen den 20. december 1924. Men hurtigt springer vi tilbage til oktober 2013, hvor Louise og Germaine, 9 år, mødes på skolebænken og bliver uadskillelige veninder. Dette dybe venskab gjorde det muligt for dem at overleve krigsårene og dele en passion for undervisning. Men Louise mister sin far i krigen i 1917, og Germaines venskab formår ikke at mildne Louises smerte og sorg. De bliver begge senere lærere på skoler i Montmartre.  

Denne historiske roman er en lille perle! Vi gennemlever den gennem de forskellige hovedpersoners opfattelse og forskelligt oplevede følelser og adfærd lige fra begejstring for fædrelandet til depression. Det er også interessant at følge disse karakterer over en længere periode for at se samfundets moralske og psykologiske tilstand. Ganske vist blander denne roman virkelighed og fiktion, men den giver et glimrende billede af denne turbulente tid.

Det centrale tema i "La foire aux fiancés" er egentlig ikke selve krigen, men dens konsekvenser. Den er nok slut på slagmarken, men ikke i sindet på de mænd, der har skabt den. Den ekstreme vold og den allestedsnærværende død ødelægger dem indefra. Da de vender tilbage, har de svært ved at finde deres plads i samfundet og i familien, ved at få normale forhold til dem, der ikke har gennemlevet helvede. De forskellige mandlige karakterer inkarnerer dette, der er så tungt at bære. 

De kvindelige karakterer beskriver på deres side status for kvinderne, som bliver sendt hjem til kødgryderne efter krigen, og som bliver nægtet stemmeret, selv om de blev bedt om at arbejde ved manglen på mænd. Vi ser kvinden i den private sfære men også og især i det offentlige. Som bogens titel antyder, så var der trods alt rift om at få en mand. Det skildres også ganske underholdende.

En god, oplysende og underholdende bog der er meget velskrevet. Kan stærkt anbefales.

EDITIONS LES ESCALES (13/04/2023)