Virginie Grimaldi: Une belle vie

Virginie Grimaldi: Une belle vie

Virginie Grimaldi skriver mange bøger og hurtigt, men det har hun da også grund til at gøre, for hun er en af de allermest efterspurgte forfattere. Det litterære niveau er måske ikke det højeste, men hun kan godt fortælle en historie, hvor følelserne får frit spil, og hvor læseren på nogle punkter kan identificere sig med personerne. Det dagligdags liv tilsat lidt spænding spiller altid en stor rolle hos hende.

Agathe og Emma Delorme er søstre. De er vokset op sammen, men er alligevel meget forskellige. Agathe, den yngste, har manio-depressive træk. Hun er rodet og opfarende og tænker ikke altid på andre. Emma er den fornuftige og alvorlige, der våger over Agathe. Deres far dør ved en bilulykke, og moderen har svært ved at skabe en tryg familie.

Der er forskellige ting, der skiller søstrene i fem års uforklarlig tavshed, men Emma aftaler at mødes med Agathe i huset i Baskerlandet, hvor Mima, deres elskede bedstemor, boede. Stedet skal forlades og huset tømmes. Delorme-søstrene har en uge til at fortælle hinanden alt og råde bod på manglen på hinanden, inden de nye ejere kommer. Vil de være i stand til at rette op på fortiden?

Vi får skildret denne uge i alle detaljer, men den knytter samtidig an til bestemte dage i deres fortid, så vi får et samlet billede af dem og deres udvikling. En elegant sammenkædning af fortid og nutid. Der bliver selvfølgelig fundet gamle og gemte ting frem både i bedstemorens hus som i søstrenes og deres mors liv.

Som kapitlerne og historien skrider frem, skildrer Virginie Grimaldi bestemt Une belle vie, men det er også fyldt med forhindringer og smertefulde øjeblikke.

Når man læser "Une belle vie", forstår man hurtigt offentlighedens begejstring for Virginie Grimaldi. En ægte, menneskelig familieroman, hvor alle kan identificere sig. Hvem har aldrig haft skænderier med en bror eller en søster? Hvordan man husker fortiden med anekdoter?

Virginie Grimaldi bliver altid kategoriseret som en feel-good-romanforfatter, lidt overraskende, fordi hun også tager fat på mange mørke emner: sygdom, død, sorg, lidelse... helt sikkert med et strejf af humor i fremstillingen og en let og flydende pen, der gør det til en fin samtidsroman.

FLAMMARION (03/05/2023)