Mathieu Belezi: Attaquer la terre et le soleil

 Mathieu Belezi: Attaquer la terre et le soleil

En formidabel god bog der sidder i én længe efter man har læst den. Attaquer la terre et le soleil fortæller historien om en håndfuld bosættere og soldater fanget i det glemte helvede af algierske kolonisering i det nittende århundrede. Med en tragisk skønhed, gennem en kvindes og en soldats stemmer, får vi indblik og en følelse af den galskab, det helvede, som denne kolonisering var.

Bogen har to fortællere, der skiftes til at berette uafhængigt af hinanden. Den første er Séraphine, der sammen med sin mand, sine tre børn og sin søster ankommer til Algeriet i begyndelsen af ​​Frankrigs kolonisering af landet i årene 1830-1840. I slutningen af ​​deres besværlige rejse finder bosætterne på trods af løfter om guld og grønne skove kun småstenene af et utaknemmeligt land, som de bliver nødt til at forsøge at udnytte under forfærdelige forhold: mudder og kulde om vinteren, hedebølger om sommeren; snavset og koleraepidemierne, som ødelægger dem i deres elendige kaserne af planker; manglen på alt og frygten, der griber dem, mellem arabiske angreb, plyndringer, hornede hugorme og ørkenløver,

Den anden fortæller er en soldat, der befinder sig i en eskadron af franske soldater der skal "pacificere" de erobrede områder uden anden strategi end at plyndre, voldtage og gennemføre totale massakrer.

Det er virkeligt skildret med de nødvendige ord og på en måde der fremstiller kolonisationen på den værst tænkelige måde.Ultrarealistisk maleri af rædsler med en uovertruffen effektivitet. Denne roman fortæller i en tone, der med faktuelle beskrivelser, fordømmer koloniseringens modbydelige realiteter. Her kommer europæere til de ukultiverede indfødte med en nedladenhed og uden menneskelig forståelse.

Efter at have læst denne bog falder man ikke mere for de alt for skønne fortællinger om kolonisation, hvor det så end måtte være. 160 sider der ryster én.

LE TRIPODE (01/09/2022)