Georges Simenon: Maigret s'amuse

 Georges Simenon: Maigret s'amuse

Endnu en dejlig bog med Maigret der opklarer et mord, selv om han er på ferie! Han har været noget syg, så han tvinges til at holde ferie.

Maigret tager på ferie i Paris i august, da alle feriestederne til hans overraskelse allerede var fuldt booket i juni. Han kan ikke modstå fristelsen og følger i aviserne den kriminalsag, som hans underordnede og afløser, kommissær Janvier, efterforsker. 

Dagen starter på en café, hvor han læser morgenaviserne, derefter henter han Madame til dagens tur i Paris, ofte til steder der er knyttet til kriminalsagen. Han slentrer gennem Paris' gader fra bistro til bistro, fra restaurant til restaurant, ledsaget af Madame, hvis fødder snart gør ondt, så hun er nødt til at skifte sine høje hæle ud med flade sko.

Offeret er Dr. Javes kone. Dr. Jave ejer en lejligheden på den ene side og en praksis på den anden i en smuk bygning i et fashionabelt kvarter. Hans kunder er fra det bedre borgerskab og i øjeblikket er han på ferie i Cannes. Han havde overladt sin praksis til Dr. Négrel i en måned. To læger med et godt ry, men hvorfor finder man pludselig fru Jave sammenbøjet og død i et låst skab i klinikken??

Det er en frisk og livlig roman, som læseren hurtigt bliver grebet af, og på trods af det tragiske mord morer man sig også med kommisæren. Det er en af Simenons mest perfekte succeser, og her overbetoner han ikke, hvor det gør ondt, nemlig de mørke omstændigheder, der leder op til mordet. 

Spillet mellem Maigret og hans kone på deres ture rundt i Paris er kosteligt. Her står han og tripper efter frokosten og venter på, at madame Maigret skal vaske op, og han går næsten så langt som til at hjælpe hende ... men lad nu være, det er Simenon i 1957!

Stor fornøjelse at læse og opleve Paris i august 1957.

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Laure Manel: Cinq cœurs en sursis

 Laure Manel: Cinq cœurs en sursis

En ny roman af Laure Manel, som vi tidligere har skrevet om i "La délicatesse du homard" 

I hendes nye usædvanlige og lange roman hendler det om en familie,, der pludselig oplever, at politiet afhenter moderen Catherine en tidlig morgen. En tilsyneladende lykkelig, tæt sammenknyttet familie eksploderer, da moderen begår det uoprettelige. Alle reagerer forskelligt på det utænkelige: Catherines mor støtter og forsvarer hende ufravigeligt, og det samme gør hendes søn, Florian, som var 7 år på tidspunktet for tragedien. Hendes mand, Marc, giver til sidst op, da han opdager Catherines løgne og hendes forbrydelse. Hendes datter, som var 13 år på det tidspunkt, er opslugt af vrede og afviser hende. Hendes søster Nathalie, som hun var meget tæt knyttet til, forsøger med besvær at bevare båndet.

Vi følger denne plagede familie fra 2001, året for rædslen, til 2023 krydret med omtale af begivenheder i Frankrig og i verden som f.eks. covid.

Forfatteren giver skiftevis ordet til hvert af de fem hjerter på lånt tid i meget korte kapitler, der giver en vis rytme til teksten. Hun har også valgt forskellige udtryksformer: jeg-fortællinger for de voksne, dagbøger for Anaïs og breve fra Florian til hans mor. Vi kan ikke kun følge disse fem personers liv, men også de følelser, de gennemgår: fornægtelse, tvivl, chok, skam, vrede ... 

Catherine, som er fysisk fraværende fra romanens begyndelse, er ikke desto mindre den centrale person, som de andre fem familiemedlemmer er bygget op omkring/ ødelagt af/ søgende efter. Vi lærer hende kun at kende gennem de andre. Vi hører først hendes stemme i det sidste kapitel. 

Det centrale spørgsmål i denne roman er: Kender vi virkelig de mennesker, vi elsker? Svaret kan være svimlende, som denne roman illustrerer.

Gennem Catherines families øjne introducerer forfatteren os til rigsretten og fængslet. Hun vælger også ikke at fokusere på offerets families synspunkt, men på den modsatte familie, hvis smerte vi har en tendens til at minimere.

Det er utroligt som en hel familie kan blive straffet for andre medlemmers forbrydelser. For børnenes vedkommende bliver de aldrig mere accepteret i skolen og blandt venner. Først da de som voksne kan bryde ud og søge væk, har de en chance.

Bogen er velskrevet, men næsten 500 sider fokuseret udelukkende på karakterernes følelser og psykologi, er næsten for meget og med mange gentagelser. Tempoet er ikke hurtigt nok, og selv om Laure Manel forsøger at give bogen indgredieser og stil fra en kriminalroman er der næsten ingen handling. 

Ikke fem stjerner, men nok fire især for synsvinklen, skildringen af dagene i retten og børnenes seje og næsten ulidelig kamp på egen hånd.

MICHEL LAFON (28/03/2024)

Georges Simenon: Maigret hésite

 Georges Simenon: Maigret hésite

En dejlig lille roman fra 1968, hvor Maigret optræder i en befolkningsgruppe, som han ikke holder allermest af: det højere borgerskab.

Maigret modtager et anonymt brev, der fortæller ham, at der vil blive begået en forbrydelse i løbet af de næste par dage....

Men på en mærkelig måde gør afsenderen det let at gætte, hvor brevet kommer fra. Det kommer fra en advokat, der har specialiseret sig i søfartslovgivning og er lidenskabeligt optaget af artikel 64 i den gamle straffelov, som siger, at "Der er ingen forbrydelse eller overtrædelse, når den anklagede var sindssyg på tidspunktet for handlingen, eller når han blev tvunget til at handle med en kraft, han ikke kunne modstå".

Maigret undersøger Parendons hjem, en strålende advokat med en bemærkelsesværdig intelligens, som er fysisk svag og lille af vækst. Er han afsender af brevene, eller hans kone, eller hans børn, eller tjenestefolkene? Lidt efter lidt afsløres husets og parrets hemmeligheder. 

Maigret bliver konfronteret med en sag, der vil presse hans psykologiske finesse til det yderste i et miljø, som han ikke er vant til at færdes i, men vil det være nok til at forhindre mordet?

Dejlig læsning!

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Clara Héraut: Les Coquillages ne s'ouvrent qu'en été

 Clara Héraut: Les Coquillages ne s'ouvrent qu'en été

En dejlig sommerroman, hvor der under overfladen gemmer sig store problemer for en flok unge på ferie.

Denne roman handler om to søstre og deres lidt vaklende familie, som ikke længere kan kommunikere på hverken den ene eller den anden led. Det er især om, hvor svært det er at blive voksen, at vide, hvem man er, hvad man vil med sit liv, at forsøge at leve op til andres forventninger og samtidig være sig selv.

Romanen behandler også emner som mistrivsel, pres fra forældrene, venskab, at opdage sine seksuelle tilbøjeligheder og at komme overens med dem.

Léna og Phoebe er søstre, og hvert år tager de på ferie til den baskiske kyst med deres forældre i deres bedstemors hus. I år er noget helt særligt for de to søstre. Phoebe er lige blevet færdig med sit år på jurastudiet, så hun vil benytte lejligheden til at hvile ud og forsøge at jage den sorg væk, der har hængt over hendes hoved, men hvordan? Velvidende at Isaac i år ikke vil vente på hende uden for huset...

Lena der er 17 år er fast besluttet på at få mest muligt ud af sin sommer, inden hun tager til Australien i et år, selv om hun som altid skal skændes med sin mor. Hun har brug for det for at slippe af med minderne om Alix, hendes bedste veninde. 

Men begge er blevet såret, begge har haft problemer, og denne sommer vil være afslørende. Den indre stemme vil eksplodere, døre smækkes og tårer fældes. Måske til det bedre?

Clara Héraut gør et fremragende stykke arbejde med at skildre den uro, som unge voksne føler som følge af det sociale og akademiske pres, der lægges på dem, og hun tackler mental sundhed og spørgsmål om identitet på en meget præcis måde.

En ungdomsroman, men bestemt værd at læse af alle.

HACHETTE ROMANS (29/05/2024)

Georges Simenon: Maigret à Vichy

 Georges Simenon: Maigret à Vichy

Så blev der tid til en lille Simenon-tekst mere, der denne gang foregår i Vichy.

Teksten blev skrevet fra den 5. til 11. september 1967, umiddelbart efter en familieferie i Vichy. Forhåndsudgivelse i Le Figaro, 26 numre fra 2. december 1967 til 3. januar 1968. Simenon har i den grad fået skildret byen og dens kvarterer og kurstederne, så ferien har givet ham det perfekte sted til et helt uventet mord i en by, hvor man ellers prøver at forbedre sit helbred.

Maigret er på kur i Vichy, hvor Hélène Lange er blevet kvalt.  Selv om hun havde boet der i ni år, er der ingen, der ved noget om hende. Heller ikke, hvor de store pengesummer, hun modtog med jævne mellemrum, kom fra. En af Maigrets tidligere kriminalbetjente, Lecœur, som er blevet kommissær i Clermont-Ferrand, leder efterforskningen, som Maigret interesserer sig for, mens han fortsætter sin kur og sine gåture med sin kone. 

Offerets personlighed fascinerer Maigret og Lecœur, og vi følger deres forsøg på at trevle hendes liv op. Men som Maigret ofte tænker, giver ofrene nogle gange deres mordere en grund til deres handlinger.

Dette er Simenons karakteristiske stil med beskrivelser af den menneskelige natur og alle dens fejl, hvor han forsøger at forklare i stedet for at dømme.

Glimrende bog som man hurtigt bliver grebet af.

Omnibus, une collection des Presses de la Cité

Goscinny/Uderzo: Astérix aux Jeux Olympiques

 Goscinny/Uderzo: Astérix aux Jeux Olympiques

Det er snart Olympiade-tid igen og ovenikøbet i Paris og andre franske byer, så det er en fin ide at genudsende denne Astérix fra 1968. 

Stor oplevelse at genlæse den med alle de finesser, sproglige virkemidler og tegningerne, der på dette tidspunkt er blevet til en mærkevare for de forskellige personer. Vi tager med landsbyen til det græske Olympia, der i øvrigt skildres med en række historiske facts, men forinden er vi lige omkring Athen og Akropolis, som dog ikke imponerer alle landsbyens beboere.

Der er mange sjove hints til sport og sportudøvere, deres voldsomme træning og undertiden også brug af ulovlige stoffer. Der er gjort grin med arrangerede turistture, der lover mere end de kan holde, så forfatterne var allerede i tresserne opmærksomme på de tricks rejsebureauerne bruger.

Men alt ender dog i fryd og gammen, og Astérix viser sin store næstekærlighed i slutningen.

Det spændende ved denne udgave er et tillæg på 16 sider, der fortæller om bogens tilblivelse, de forskellige emner og episoder som også bruges i andre Astérix-bøger. Der er også bragt noter og optegnelser fra René Goscinnys arkiver. Herligt.

Bogen er trykt i et begrænset oplag, så er du samler, så skynd dig at få fat på den.

Hachette 2024

Marie Vareille: La dernière allumette

 Marie Vareille: La dernière allumette

Marie Vareille havde stor succes med sin forrige roman Désenchantées, og nu følger så en helt anden slags roman.

Efter en traumatisk oplevelse i barndommen har Abigaëlle nu boet på Sainte-Marie-de-la-Saône-klosteret i Genevigny i Bourgogne i 27 år. Selv om hun har aflagt tavshedsløfte, får hun stadig besøg af sin storebror, Gabriel Mancini, to lørdage om måneden. Han er en kendt forfatter, illustrator og maler og har vundet adskillige priser for sin Abi Colibri-serie. En figur som Abigaëlle er inspirationskilde til. Under disse besøg taler han med hende om sit liv, sine projekter og for første gang om sin kæreste, Zoé Boisjoli. En lys og munter ung lærer. Men Abigaëlle kender sin bror bedre end nogen anden, hun kender dæmonerne i ham, hun kender også de traumer, han har lidt under...

Jeg vil ikke afsløre for meget om denne historie, som behandler temaet vold i hjemmet gennem ofrenes øjne. Ved at skifte synsvinkel og rejse tilbage i tiden gennem Abigaëlles dagbog fortæller Marie Vareille om voldsramte børns traumer, idet hun fejer deres uskyld væk og gradvist afslører de langsigtede konsekvenser af den vold, de blev udsat for som børn.

Indholdet kan på nogle måder karakteriseres som ret mystisk. Overraskelseseffekten er så meget desto mere betagende. Vi føres rundt i manegen og får nogle ture op og ned, hvor der gradvist afsløres en helt anden, uventet og ufattelig sandhed. Med præcision, ondskab og intelligens kaster Marie Vareille os ind i et lusket, ubarmhjertigt, svimlende og glimrende iscenesat plot. Atmosfæren (med hensyn til de emner, der behandles) er mørk og anspændt, men ikke desto mindre lysende.

På nogle måder kunne der godt være strammet lidt op på de mange sider om volden i hjemmet, men på den anden side er det jo vigtigt at få emnet bearbejdet grundigt.

Marie Vareille holder fint niveauet fra den forrige roman og hun har efterhånden fået mange læsere.

Kan anbefales!

CHARLESTON (05/03/2024)

Georges Simenon: Monsieur Gallet, décédé

 Georges Simenon: Monsieur Gallet, décédé

En ret speciel Maigret-historie, der ikke foregår i Paris men på landet i bl.a. Saint-Fargeau og Sancerre

"M Gallet, afdød" er den tredje roman med Maigret og blev skrevet i 1930. Kommissærens karakter var stadig under udvikling, men man begynder i denne historie at se de egenskaber, der skulle komme til at definere Maigret, såsom hans oprigtige interesse for de mennesker, han møder gennem sine efterforskninger. Men vi får også en Maigret præsenteret der har stor udsving i sit temperament.

Plottet er ret kompliceret og drejer sig om spørgsmål om identitet og økonomiske interesser. Emile Gallet bliver fundet myrdet på et hotelværelse i Sancerre under et andet navn, da hans kone tror, at han er i Rouen for at arbejde som salgsrepræsentant. Et mærkeligt mord med en revolver og en kniv på en diskret mand, som har løjet for sin kone i årevis, men efterlader en livsforsikring på 300.000 franc til sin kone og søn.

En af de allerførste Maigret-historier, hvor ligvognen stadig er hestetrukket. Mere end en undersøgelse er det en atmosfære, en analyse af provinsielle skikke eller andre steder, som Simenon inviterer os til. Meget minder om Modianos atmosfærer i Paris. 

Det er en mørk roman, hvor Simenon tager alvorligt fat på det bedre borgerskab, men heller ikke andre lag i samfundet går skudt forbi. Et velvalgt persongalleri, hvor de fleste karakteriseres præcist.

En fin og velskrevet historie.

Presse de la Cité

Georges Simenon: Maigret

 Georges Simenon: Maigret

Har lige fået en stak Simenon-bøger og han er jo normalt god at læse. Denne her har titlen Maigret, og her møder vi en Maigret, der er gået på pension. Han bor nu i et lille hus ved Loire-floden, men det varer ikke længe, førend han bliver forstyrret.

En aften bliver han vækket af sin nevø Philippe, som er politimand i Paris. Under en overvågning af en gangster på en natklub, alene tilbage er han vidne til, at han bliver skudt. Philippe går i panik og reagerer på en måde, der kan føre til, at han bliver anklaget for mordet. Han beder sin onkel om hjælp til at identificere den virkelige gerningsmand. 

Maigret tager med ham til Paris, men har jo ikke mere sit vante kontor. Nu må han så igang mere at opspore, hvem den skyldige er, og han vandrer gennem natklubberne, bliver venner med de prostituerede og kommer til sidst på et spor...

Herligt at læse om hans natlige ture i Paris og beskrivelsen af byen og nogle lidt uhyggelige personer bidrager til underholdningen.

Skrevet i 1933-34 og stadig værd at læse.

Presse de la cité

Laurent Gounelle: Un monde presque parfait

 Laurent Gounelle: Un monde presque parfait

En dystopisk roman om den nærmeste fremtid hvor vores samfund lever ved hjælp af af kunstig intelligens, som styrer næsten alt. Vores behov analyseres i henhold til algoritmer, og vores følelser holdes inden for normen af sensorer, der er blevet implanteret i os, og som sender os serotonin, så snart behovet opstår. Denne gruppe er "les Reguliers". Næsten ingen behøver at arbejde mere, og alle har et hjem og en løn, de kan leve af. 

Samtidig bor "les Exilés", som nægter at underkaste sig denne verden, på en ø. De har valgt at vende tilbage til naturen og en minimalistisk livsstil. Bygger deres liv på intuition og frihed til at bestemme.

En dag får David Lisner at vide, at han skal tage til øen for at fortælle Eve Montoya, at hendes onkel, en fremtrædende sociolog, som havde forsket i og opdaget huller i de »normales« verden, er død. Det vil ændre hans liv, og det handler romanen om. Skrevet som en spændingsroman med en række filosofiske overvejelse og overvejelser om et samfunds indretning.

Spørgsmålet er også: Er den nye AI-teknologi og de forbundne objekter ved at gøre befolkningen til fremmedgjorte væsener, for hvem algoritmer spiller en stadig større rolle i deres liv? En roman om frihed, beslutningstagning, kontrol, normer, konformitet, indsats, dømmekraft, intuition og risikotagning.

Forfatteren giver os en kritik af samfundet, som det kan blive, ultrakontrolleret af diktatorisk teknologi under dække af gode intentioner: bedre liv og sikkerhed. I dette »fremtidige« samfund er der ikke plads til kreativitet, det uventede eller den frie vilje. I modsætning hertil beskriver han et samfund (les Exilés), som virker tilbagestående og farligt for mange Réguliers.

En velskrevet og vigtig roman, der har givet mig meget stof til eftertanke.

MAZARINE (02/05/2024)