Jean-Yves Jouannais: Une forêt

 Jean-Yves Jouannais: Une forêt

En mærkelig bog som jeg egentlig ikke har haft nemt ved at læse, for man kommer ikke nogen vegne, det er cirkler omkring det samme emne og synker dybere ned. Men måske er det netop bogens ide, hvordan kan man komme videre?

Under de store retssager, der havde til formål at udrydde nazismen fra det tyske offentlige liv, blev Jacob Michael Lenz, advokat og kaptajn i den amerikanske hær, indkaldt af en domstol i forbindelse med en usædvanlig sag. Mainater, en slags beostære, talende fugle, der yngler i en skov i Bremen, har lært at synge nazistiske hymner og videregiver dem til deres unger.

Teksten foregår i perioden 1947-48, og vi får gennem Lenz' mange spadsereture i området en beskrivelse af en totalt ødelagt by, Bremen og havnen ved Bremerhaven. Det er mismodigt, sørgeligt, gråt og præget af ruiner af forskellig art, for selv de overlevende virker også som ruiner. Elendigheden midt i ruinerne med »ruinernes kvinder«, der var dømt til at rydde murbrokkerne med de bare hænder som tegn på lydighed mod den nazistiske ideologi

Ud over det tragikomiske i metaforen om mainaterne, der lærer nazisternes hymne, er fortællingen meget oplysende om denne periode med »genopbygning« i efterkrigstidens Tyskland, hvor tyskere dømte andre tyskere. En decideret lempelig og ineffektiv denazificeringsproces, overvåget af de militære besættelsesmyndigheder, der i dette tilfælde forsvarer fuglene.

Teksten rører både ved det absurde og i en proces, der minder os om Kafka, og ved filosofien: Den behandler nemlig emner som skyld, erindring, ideologisk arv og den måde, hvorpå institutionerne efter krigen arbejder for at sikre erstatning og genopbygning af landet.

I form af en fabel eller et eventyr fører denne tekst os ind i en dyb refleksion, hvor kaptajnen lader sig rive med af legen for at flygte fra sin kedsomhed og sin indre tomhed. Det drejer sig om ansvar, erindring, retfærdighed og om denne mærkelige menneskelige tendens til at ville finde mening der, hvor der måske ikke er nogen.

Mellem virkelighed og fortælling er *Une forêt* en refleksion over ansvar og historie.

Bogen er på den første liste til årets Goncourt 2026.

02/01/2026
Albin Michel