Sylvain Prudhomme: De l'autre côté du lac
Nyeste bog fra en spændende forfatterne som jeg allerede har omtalt et par bøger af. I år er han med i andet udvalg af bøger til årets Goncourt, og det er et af de bedre bidrag.
Paola, en passioneret og engageret fotograf, tager til en bjerghytte sammen med et hold forskere. Over for hytten ligger en sø, og på den anden side af søen ligger et naturreservat, hvor adgangen er forbudt. På en af bjergskråningerne får Paula øje på noget, som alle de andre overser. De mærkelige tegn hober sig op, og der ligger et lig. Fotografen beslutter sig for at blive deroppe, alene. Tre måneder senere forsvinder hun selv.
Fortælleren møder Paola på en parkeringsplads og hjælper hende med at læsse hendes bil med hendes tunge udstyr, hvorefter de siger farvel til hinanden. Kort tid efter udveksler de e-mails, og man forstår hurtigt, at fortælleren forelsker sig. Han udvikler en dyb fascination for hende og hendes kunstneriske arbejde, og det er ham, der måneder senere tager sagen op (eller begiver sig ud på en personlig søgen) efter hendes forsvinden.
Efter at have talt med Paolas nærmeste uden at få konkrete svar (hendes ekskæreste, arkæologen), opdager fortælleren de notesbøger og fotografiske glasplader, som kunstneren har efterladt sig. Romanen skifter herefter radikalt perspektiv: læseren dykker direkte ned i Paolas hverdag gennem hendes skrifter. Fortælleren bruger dagbogen til at forestille sig og rekonstruere Paolas sidste øjeblikke dag for dag.
Som fotograf søgte Paola at indfange det usynlige uden at forstyrre. Hendes forsvinden er den endelige kulmination på hendes kunstneriske udtryk: hun ophører med at være en udefra kommende iagttager og smelter i stedet sammen med landskabet. Den afstand som fotografiet betød, udslettes nu.
Mange andre ting at sige om en fængslende roman, der handler om den vilde naturs magt, menneskets plads i denne natur og livets mening. I bogen indgår der billeder fra naturen omkring søen.
Jeg ville stemme på denne bog til Goncourt-prisen.
27/08/2026
Éditions de Minuit
Éditions de Minuit

No comments:
Post a Comment