Jean-Paul Dubois: Chacun

 Jean-Paul Dubois: Chacun

En ny roman fra Jean-Paul Dubois er altid spændende at kaste sig over, også selv om den ikke helt når niveauet i hans Prix Goncourt fra 2019 (Tous les hommes n'habitent pas le monde de la même façon).

Paul, der er kardiolog, venter på sin kone, der har været forsvundet i to år. Omkring ham er der en bror, der hælder mod det yderste højre, en svigerinde, der er vild med plastikkirurgi, og en søster, der er lige så diskret som omsorgsfuld. Paul er sygemeldt og ramt af en tilbagevendende depression, der har holdt ham væk fra sin praksis i over to år, siden hans kone, Rose, forsvandt.

Paul er på samme tid offer for ventetid og længsel, hvor det intime og verdens larm smelter sammen til én helhed. Han har nemlig fået tre meget tørre beskeder fra Rose, sendt fra Kina, uden forklaringer eller følelser.

Gennem hele bogen kan man glæde sig over scener, der er lige så morsomme som oplysende, og hvor Jean-Paul Dubois’ ironi stikker på en venlig måde. Som da Lothar læser højt fra uddrag af Nicolas Sarkozys *Journal d'un prisonnier*. Som da Donald Trump, der kaldes »Manden med skoletaskehuden«, tager ud for at spille en omgang golf mellem to bombninger og bortførelsen af en sydamerikansk leder.

Uden at afsløre for meget af indholdet kan jeg kun sige, at Jean-Paul Dubois altid er skarp i sit blik og sine kommentarer, men hovedpersonen Paul er i den grad blevet slået ud af sin kurs. Han er alene, og selv om den nære familie forsøger at hjælpe ham, skal han enten selv komme ud af sin ensomhed eller lære at leve med sin. 

Bogen titel (chacun = en hver) afslører også bogens tema. Er enhver nok for sig selv, i sig selv eller er man først sig selv, når man accepterer, at de andre også har betydning, for på den måde er man ikke alene.

Hvilken roman, der på én gang er morsom, bidende, rørende, poetisk og dybt melankolsk!

Hver side byder på overraskelser, uventede vendinger og ren fornøjelse! Man lader sig rive med af fortællingen og nyder lige så meget de tekniske detaljer om motoren i Royal Enfield Interceptor 736 cc som oplysningerne om Brugada-syndromet.

Men frem for alt er det den dybe menneskelighed, der kendetegner Dubois’ tekster. Han viser, at der i denne brutale verden altid er mulighed for forsoning. 

Editions de l'Olivier|2026