Sylvain Prudhomme: De l'autre côté du lac

 Sylvain Prudhomme: De l'autre côté du lac

Nyeste bog fra en spændende forfatterne som jeg allerede har omtalt et par bøger af. I år er han med i andet udvalg af bøger til årets Goncourt, og det er et af de bedre bidrag.

Et forunderlig bog, mystisk, foruroligende i hovedpersonens stræben efter det absolutte i en natur der er både skræmmende og tiltrækkende.

Paola, en passioneret og engageret fotograf, tager til en bjerghytte sammen med et hold forskere. Over for hytten ligger en sø, og på den anden side af søen ligger et naturreservat, hvor adgangen er forbudt. På en af bjergskråningerne får Paula øje på noget, som alle de andre overser. De mærkelige tegn hober sig op, og der ligger et lig. Fotografen beslutter sig for at blive deroppe, alene. Tre måneder senere forsvinder hun selv.

Fortælleren møder Paola på en parkeringsplads og  hjælper hende med at læsse hendes bil med hendes tunge udstyr, hvorefter de siger farvel til hinanden. Kort tid efter udveksler de e-mails, og man forstår hurtigt, at fortælleren forelsker sig. Han udvikler en dyb fascination for hende og hendes kunstneriske arbejde, og det er ham, der måneder senere tager sagen op (eller begiver sig ud på en personlig søgen) efter hendes forsvinden.

Efter at have talt med Paolas nærmeste uden at få konkrete svar (hendes ekskæreste, arkæologen), opdager fortælleren de notesbøger og fotografiske glasplader, som kunstneren har efterladt sig. Romanen skifter herefter radikalt perspektiv: læseren dykker direkte ned i Paolas hverdag gennem hendes skrifter. Fortælleren bruger dagbogen til at forestille sig og rekonstruere Paolas sidste øjeblikke dag for dag. 

Som fotograf søgte Paola at indfange det usynlige uden at forstyrre. Hendes forsvinden er den endelige kulmination på hendes kunstneriske udtryk: hun ophører med at være en udefra kommende iagttager og smelter i stedet sammen med landskabet. Den afstand som fotografiet betød, udslettes nu.

Mange andre ting at sige om en fængslende roman, der handler om den vilde naturs magt, menneskets plads i denne natur og livets mening. I bogen indgår der billeder fra naturen omkring søen.

Jeg ville stemme på denne bog til Goncourt-prisen.

27/08/2026
Éditions de Minuit  

Sylvain Prudhomme: Les Orages

 

Sylvain Prudhomme: Les Orages

En dejlig novellesamling fra en forfatter hvis roman Sur les routes var en oplevelse at læse.

I denne nye udgivelse har han samlet 13 beretninger om mennesker, der på en eller anden måde oplever eller har oplevet noget der har ændret deres liv eller givet anledning til at se anderledes på tilværelsen, været en øjebliksoplevelse. Det har været som uvejr i det indre, men de fleste er i stand til at komme videre.

Den første novelle "Souvenir de lumière" er en meget stærk og storslået novelle, der bærer samlingens fælles tema. Fortælleren husker et møde, der markerede ham, så meget at han syv år efter søger en forklaring. "Lorsque j'ai rencontré Ehlmann, il était debout sur le bord de la route, sa voiture garée en catastrophe sur la bande d'arrêt d'urgence, feux de détresse allumés. J'ai vu qu'il souriait, que tout son visage était tordu de larmes et de rires à la fois, j'ai pensé qu'il était fou."  Ehlmann fortæller, at havde havde lige tilbragt mange dage på hospitalet hos sit barn der svævede mellem liv og død. På hospitalet møder fortælleren en sygeplejerske der kan huske sagen og kan uddybe den. Ehlmann har levet på en knivsæg, men til sidst får han at vide at barnet vil overleve.

Sylvain Prudhomme fortæller os om tidens forløb, kærlighed, sygdom, alderdom, sorg, livet der går, øjeblikke af nostalgi eller modstandsdygtighed. Hans historier ender aldrig på en dramatisk eller sensationel måde, men snarere i en form for tilfredshed, der føles godt, efter  tordenvejr vender roen tilbage.

Prudhomme har en stil med stor enkelhed og uden unødvendige dikkedarer til at fortælle enkle historier om almindelige mennesker. Der sniger sig dog poetiske passager og naturbeskrivelser ind, der giver historierne mere fylde. Alle noveller er særdeles gode, så gå endelig i gang!

Éditeur : GALLIMARD (07/01/2021)

Sylvain Prudhomme: Par les routes

Sacha er forfatter, men trives ikke mere i Paris, så for at få ro til at skrive flytter han til en mindre by i nærheden af Montpellier. Her møder han pludselig en ven, som han faktisk næsten flygtede fra for 20 år siden. De var i lang tid fælles om at tage på ture på stop og opsøge eventyr på den måde, men det blev altså for meget for Sacha på et tidspunkt.

De mødes så igen og Sacha fortæller om de seks-syv år, der er gået siden de atter mødtes. Sacha fortæller ikke hvad han hedder, men kalder ham "blafferen".

Blafferen har ikke forandret sig meget, selv om han har kone, Marie, og en søn Agustin tager han ofte på ture rundt i Frankrig. Han blaffer i starten kun via motorvejene, men senere kommer han rundt i provinsbyen, hvor han søger landsbyer med særegne navne. Denne del er faktisk meget interessant at følge for at udvide sit kendskab til Frankrig.

Historien tager dog fart, da Sacha og Marie begynder at være meget sammen, Sacha tager sig også af Agustin, og der opbygges et godt forhold mellem de to.

Blafferens ture bliver længere og længere, hvor længe kan et ægteskab holde til det? Det får vi svar på i løbet af skildringen.

En særegen road-movie bog, der også indeholder temaer omkring venskab, parforhold, børns forhold i det moderne samfund. Men det er også en bog der rummer et Frankrig, som man måske ikke så ofte ser og hører om. Velskrevet og fint komponeret.

Bogens slutning er måske lidt overdrevet, men alt i alt har det været en fornøjelig læsning.

Gallimard, august 2019