Emmanuelle Richard: Première amoure

 Emmanuelle Richard: Première amoure

Ikke en bog der specielt har tiltalt mig, da mange af de ting som forfatteren fremfører både er rigtige men også forældede i forhold til de forhold mellem kønnene, som vi efterhånden har fået indarbejdet i de nordiske lande.

I krydsfeltet mellem selvbiografisk fortælling, poetiske fragmenter og personligt essay skildrer denne intime beretning den sentimentale, seksuelle og feministiske rejse for en generation af kvinder, der ikke længere vil underkaste sig. Den baner dog vejen for en mulig forsoning ved at skitsere figuren af en allieret feministisk mand, der modsætter sig enhver form for dominans. 

Efter flere års kærlighedsmæssig afholdenhed, trods et brændende ønske om at elske igen, møder en snart fyrreårige forfatterinde en af sine ivrige læsere under en oplæsning i en boghandel. Det er kærlighed ved første blik; hun gør alt for at finde ham igen. Da de begynder at udveksle beskeder via Instagram, indledes en magnetisk ventetid, før de ses igen, samt en kærlig samtale næret af ord og billeder fra indlagte stories. 

Kunne denne så begærlige, længe ventede fremmede blot være en luftspejling skabt af savn og fantasi? Mellem projektioner, tvivl og begejstring beskriver forfatteren mekanikken i det genfødte begær – ved at genbesøge sin egen kærlighedshistorie og sin rejse, tabet og genfødelsen af håbet, der har ført hende til dette sted, hvor det endelige sunde kærlighedsforhold er muligt. Lidt efter lidt påbegynder hun en genlæsning af sin følelsesmæssige og seksuelle historie og sin opvågnen til feminismen.

Tidens intime udfordringer kommer til udtryk gennem en lysende vandring, der afslører den heteroseksuelle forførelsespraksis i tiden efter MeToo og iscenesætter nye roller. Hvordan genopfinder kærligheden sig selv i handling? Hvordan går en handlekraftig kvindelighed til værks? Hvilke forholdsregler og sikkerhedsreflekser, men også hvilke åbenbaringer? Hvordan tør forfatteren om det seksuelle bruge et konkret sprog, som før har været et tabu for hende?

Denne lange kærlighedserklæring, fuld af poetisk spænding, viderefører i et meget nutidigt sprog traditionen for den kærlige elegi med et utal af citater fra mest kvindelige forfattere, transskriptioner fra Instagram, billeder og flash backs. 

Der er arbejdet stærkt på formen, men indholdet når ikke det niveau som forfatteren har håbet på.

05/03/2026
Julliard  

Christiana Moreau: Aux vents déraisonnables

 Christiana Moreau: Aux vents déraisonnables

En meget smuk og dramatisk historie om nogle unge i en lidt afsides egn af Belgien "Les Hautes Fagnes, der ligger tæt på grænsen til Tyskland. Særdeles spændende fortælling om et område, der sine germanske rødder er blevet tilknyttet såvel Belgien som Tyskland. Minder om forholdene i Alsace, men her er der en tiltrækning mod det tyske, der dog neddæmpes meget efter 2. Verdenskrig.

François, søn af en landarbejder hos familien Vogelhof, og Maria, datter af en gårdejer, har kendt hinanden siden deres tidligste barndom. Sammen har de udforsket alle stierne på Hautes Fagnes-højsletten, dette vilde og afsidesliggende område i Wallonien, i det østlige Belgien og tæt på den tyske grænse. 

Da den søde Lucie ankommer til gården for at bo hos sin kusine Maria, begynder mørke skyer at trække ind over vennernes smukke, ubekymrede samvær.

Men langt alvorligere trusler venter de unge mennesker. Krigen er erklæret, og området bliver annekteret af Hitler. François flygter til Liège for at undgå at blive indkaldt til Wehrmacht og slutter sig til modstandsbevægelsen, mens Maria bliver indrulleret i Reichsarbejdsdienst, som hun skal udføre i Tyskland. 

Men hvordan skal det nu gå de tre? Vil de gamle bånd holde eller er der en ny tid på vej? I Aux vents déraisonnables væver Christiana Moreau et rørende epos, hvor lidenskab, splittelse og erindringer flettes sammen. Hautes Fagnes er ikke blot en kulisse, men en karakter i sig selv, et tavst vidne til de fortabte sjæle, der forsøger at genopbygge sig selv på ruinerne.

En meget smuk roman, skrevet i et flydende sprog, der straks fører os ind i en smuk region med en rig historie. En unik, men alligevel universel fortælling, der tager fat på et kapitel af den store historie: denne region med de såkaldte »rédimés«-kantoner, hvor de tysktalende først blev belgiere, derefter tyskere, før de igen blev belgiere.

Meget meget spændende bekendtskab som jeg kun kan anbefale at læse.

28/02/2025
Empaj Editions  

 

Fred Vargas: Une unique lueur

 Fred Vargas: Une unique lueur

Vi er nået til den 11. roman i serien af Fred Vargas med kommissær Adamsberg, Une unique lueur indeholder alt det, vi elsker ved denne forfatter: kunsten at komme på afveje, usandsynlige forklaringer, vanvittige vendinger, et uændret team med en ny mand, en vikingekriger, ifølge hans overordnede, og i øvrigt flere lig.

En utrolig smuk kvinde bliver myrdet og efterladt på fortovet i Rue Monsieur le Prince med en buket akelejer som et budskab om perfekt og absolut kærlighed! En destruktiv, men også beundrende tilbedelse.

Handlingen, som ofte er svær at sammenfatte, er helt i Vargas’ ånd: original, forvirrende og frodig. Digteren Gérard de Nerval, Lauren Bacalls skønhed, en sort prins, et tårn, en havfrue, en guldfløjte, en vielsesring, en buket akelejer... Et usandsynligt, nærmest vanvittigt puslespil, der alligevel ender med at falde på plads.

Vi er på sporet af en seriemorder, der ved hvert mord iscenesætter en mærkelig forestilling, hvor han klæder sine sjældent smukke ofre i et specielt lidt gammeldags sæt tøj. Eftersøgningen fører os rundt i Paris med også til Los Angeles, hvor vi får nogle herlige beskrivelser af Adamsbergs oplevelser af amerikansk kultur.

 

Men nyd det nu, for allerede fra de første sider, med Adamsberg, Danglard, Veyrenc og Retancourt i centrum, vender de velkendte træk tilbage, og den forventede stemning sætter sig. En munter, sammentømret og skør flok, der er klar til alt for at beskytte deres kommissær og følge hans tankestrømme, blandt andet med god kaffe, croissanter og encyklopædisk viden. 

En fremragende udgave med den velkendte glæde ved de sædvanlige tågede sidespring, de langsomme og velsmagende dialoger, som kun Fred Vargas mestrer, og en fængslende efterforskning, der får os til at genopdage Nerval og hans poesi!

08/04/2026
Flammarion 

Jean-Christophe Rufin: La folie Sainte-Hélène

 Jean-Christophe Rufin: La folie Sainte-Hélène

Så kom syvende bind om Les énigmes de Laurel, le consul. Laurel bliver denne gang sendt til Sankt-Helena og bogens titel La folie Sainte-Hélène gengiver perfekt bogens indhold.

Det er jo øen langt væk fra alting, hvor den slagne Napoleon blev sendt hen i 1815. Han døde der i 1821.

Siden 1858 har 0,14 km ² af øen været et fransk oversøisk territorium. Øen er 16 km bred og 8 km lang, og har en befolkning på 3.924 indbyggere.

Vores konsul Aurel, der som oftest ikke falder ind i de konsulære roller, bliver her sendt til Sankt Helena, da den person der er konsul for det lille franske område pludselig er væk. Aurel skal altså for en gangs skyld tager sig af en virkelig krimi-sag. Men han må for alt i verden ikke overtræde områdets love og regler og holde sig gode venner med de engelske herrer over øen.

De engelske og franske indbyggere på øen hader hinanden for et godt ord.

Hvordan kan man forsvinde sporløst på en ø, der er forbundet med Sydafrika via et ugentligt fly, og hvor alle kender hinanden? Det er netop det, Aurel får til opgave at finde ud af.

Han indser hurtigt, at det ikke er nogen let opgave at repræsentere Frankrig på St. Helena. For Napoleon driver folk til vanvid. Minderne om ham vækker stadig voldsomme følelser. Den forsvundne konsul manglede ikke fjender blandt de kejsertilhængere, der kommer for at besøge stedet for hans eksil. Men hvem kunne have haft så meget imod ham, at de ville dræbe ham?

Uden hjælp fra en ung fransk kvinde, der er kommet til dette fjerne hjørne af verden for at uddrive sine spøgelser, ville Aurel have haft svært ved at finde ud af det.

Denne usædvanlige efterforskning bringer os i kontakt med ekstraordinære personer. Denne gang finder Aurel, til vores store glæde, en person, der er mere original end ham selv...

Rufin formår at skabe en atmosfære af håndgribelig spænding, hvor kejserens glorværdige fortid stadig spøger i folks bevidsthed. Napoleon-nostalgikere og ivrige modstandere mødes i et malerisk miljø, der dog er ladet med intense følelser.

Aurel er langt fra en klassisk efterforsker, men en sympatisk person, hvis tvivl og personlige refleksioner tilføjer en menneskelig dimension til handlingen. 

 Det er en stor fornøjelse at læse om den unikke atmosfære i Sankt Helena og den måde, Rufin blander historie og fiktion på. Hvis man ikke kendte noget til Sankt Helena før, forlader man romanen meget rigere.

01/04/2026
Calmann-Lévy / Suspense Crime  

Marie de Palet: L'enfant oublié

 Marie de Palet: L'enfant oublié

Tilfældigvis fik jeg en af Marie de Palets bøger mellem hænderne, og det var faktisk en god oplevelse. Hun er født i 1934, uddannet som lærer, men fik lyst til at skrive. Hun har skrevet et stort antal romaner og har nydt en stor opbakning. Mange af hendes bøger foregår i Lozère.

Romanens hovedperson er Charles, der er otte år, da de sociale myndigheder overdrager ham til Marceau og hans kone Jeannette, to gode bønder fra Lozère. På gården La Hibou ville Charles næsten være lykkelig, hvis han ikke hele tiden tænkte på sin mor. 

Han vokser op på gården, bliver forelsket i en forfløjen pige, bliver indkaldt som soldat til 2. verdenskrig, ender i en arbejdslejr. Selv om der viser sig mange muligheder efterhånden som han bliver voksen, søger han stadig at finde ud af, hvem hans forældre var...

Han ved intet om sin familie eller sine rødder, og det er først efter sin adoptivfars død, at han begiver sig ud på en rejse for at finde sin identitet. 

Han ved intet, men mange i omegnen synes at kende hemmeligheden, og lidt efter lidt løftes sløret. Men sandheden vil vise sig at være meget anderledes end den drøm, han havde skabt sig... 

Romanen er fyldt med naturbeskrivelser fra Lozère og skildringer af det hårde liv, som bønderne har. Livet i en lille isoleret landsby og den nødvendige omstilling efter krigens afslutning, hvor det moderne samfund venter.

03/05/2010
Editions De Borée / Terre de poche  

 

David Foenkinos: Je suis drôle

David Foenkinos: Je suis drôle 

Ny roman fra Foenkinos der trods titlen måske ikke er helt så sjov, snarere lidt trist og melankolsk.

Historien handler om Gustave Bonsoir, en ung forældreløs dreng, der bliver adopteret af et charmerende ægtepar, og som opdager, at han har et så stort talent for komik, at han vil gøre det til sit erhverv. 

Men selv om han vil være komiker, ligger hans sande talent måske et andet sted. I sin iver efter at få andre til at smile mister Gustave lidt sig selv af syne. Mellem håb, fiaskoer og uventede vendinger bliver hans liv alt andet end det, han havde forestillet sig.

Foenkinos, en mester i at skabe balance mellem det komiske og det tragiske, fortæller os med stor følsomhed og melankoli om denne unge mands uventede og overraskende skæbne, hvilket gør ham både sympatisk og rørende.

Men han fortæller os også om vores mærkelige tid, om det kunstneriske kald, om angsten for fiasko, om frygten for andres blikke.

Ikke en af hans bedste romaner, men hans evne til at fortælle ofte med en humoristisk indgangsvinkel er også på plads i denne roman.

02/04/2026
Gallimard / Blanche   

 

Philippe Besson: "Arrête avec tes mensonges"

 Philippe Besson: "Arrête avec tes mensonges"

En roman af Philippe Besson fra 2017, som jeg ikke har fået skrevet om før, men det er en meget vigtig bog, for Philippe Besson blotlægger sig selv i denne roman. Uden dikkedarer. Med følelse og følsomhed fortæller han sin kærlighedshistorie med Thomas Andrieu, som han mødte, da han var 17 år.

Det var en næsten umulig kærlighedshistorie i 1980'ernes Frankrig, ikke mindst fordi Thomas ikke accepterer sin homoseksualitet (som han i øvrigt aldrig vil nævne ved navn), ikke mindst fordi aids hærger, og ikke mindst fordi denne historie i Thomas' øjne ikke kan vare ved. Et møde, lige så intenst som kortvarigt, som skaber et savn og en længsel hos Philippe Besson. Det er grundtemaet i mange af hans andre bøger.

Philippe Besson formår perfekt at gengive styrken i dette møde: de første fysiske følelser, der skildres på en afdæmpet måde, den uudholdelige ventetid mellem to møder, men også frustrationen over at skulle skjule denne historie, som Thomas, søn af bønder, der frygter andres dom, ønsker skal forblive hemmelig.

Selv om det er næsten 40 år siden der skete et brud, forfølger historien faktisk Philippe Besson, da han tilfældigt møder Thomas' søn Lucas. Bogens tre dele fra 1984, 2007 og 2016 giver os et udvidet billede af hele historien og dens konsekvenser.

Denne autentiske og let melankolske historie, der fortælles i en sober stil, griber en til sidst dybt, både på grund af det drama, den afslører, og på grund af fortællerens beherskede følelser. Den er skrevet i en rørende enkelhed og følelsesmæssige oprigtighed. 

Man har retten til at være sig selv og en modig afsløring, der forklarer, hvorfor visse temaer går igen i Philippe Bessons værker: tab, savn, svigt og vanskeligheden ved at være sig selv.

05/01/2017

Julliard 

Cécile Coulon: Noir volcan

 Cécile Coulon: Noir volcan

Det er specielt Cécile Coulons romaner, der her grebet mig, men hendes poesi er bestemt også værd at beskæftige sig med, så jeg er starten på dem og er overhovedet ikke blevet skuffet snarere tvætimod.

Noir volcan er en digtsamling, der er befriende og jordnær. Den er en del af en forbløffende fornyelse inden for poesien.

Som hun selv siger, skriver Cécile Coulon med hverdagsord, med ord fra hele livet. Hendes digte handler udelukkende om hverdagen: kærlighed, død, lidenskab, brud, alderdom, kærlighed, der svinder, rødvin, belote-spil, det hjem, man forlader med vemod, og de kære sovende vulkaner, der præger hendes forfatterskab. Hun bor jo i Clermont-Ferrand.

For hende er de mest ubetydelige situationer (som at drikke en øl efter en arbejdsdag), de mest almindelige mennesker (den fraskilte halvtredsårige) og de mest hverdagsagtige landskaber  en anledning til poesi. Cécile er en datter af jorden, en kvinde af sin region, og alle hendes digte besætter uden videre læseren, som hendes romaner.

Her er tre eksempler i en digtsamling der fortjener at blive læst og levet.

Écrire un poème, c’est découper en soi un morceau de silence
Trempé de honte et d’inquiétude, puis on le fait sécher
Sur une branche longue ou sur un fil tendu
Entre deux maisons hautes,
Le vent souffle dessus, le soleil l’entortille
Et quand il est bien sec on l’offre à ceux qui savent
Qu’un poète est à la fois une vieillard et une jeune fille.

« Alors ce soir mon amour 
Je t'écris le plus long des poèmes
J'ouvre mon coeur, mes mains, mes jambes et toute mon âme
J'ouvre grand mon désir et mes dernières flammes,
Alors ce soir mon amour je t'écris que je t'aime.

Comment faire pour cesser,
une bonne fois pour toutes,
d’abîmer la douceur ?

06/02/2020
Le Castor Astral / Poche/Poésie  

 

Yasmina Khadra: Le prieur de Bethleem

 Yasmina Khadra: Le prieur de Bethleem

En meget voldsom oplevelse at læse om forholdene i Gaza set fra indbyggernes side.

Bogen starter dog et helt andet sted. En forlægger fra Paris bliver bortført under mystiske omstændigheder. Han holdes fanget i et lille rum og opdager, at hans bortfører har forelagt ham et manuskript, som han har afvist. Forfatteren, en palæstinensisk munk, der har været udsat for vold, insisterer på, at hans beretning skal blive kendt af alle, og at den gennem ham skal fortælle om tragedien i et land fyldt med tårer og blod. 

Munken vil tvinge forlæggeren til at høre hele historien, der er gennemgående tragisk, blodig og umenneskelig i en lille palæstinensisk landsby, hvor han mistede sine forældre og blev optaget i en anden familie. I starten er alt rimeligt roligt og fredeligt, men det varer ikke længe. 

Men hvorfor tvinger munken forlæggeren til at høre historien og hvorfor har han afvist at læse den. Ja, det er det historien langsomt afslører.

Gennem figuren Wahid fortæller Yasmina Khadra os om den israelsk-palæstinensiske konflikt. Forfatteren fører os ind i Det Hellige Lands omskiftelige historie.Han minder os også om, at mennesker længe har levet fredeligt side om side i et land, der kun ønsker én ting: at se mennesker, der er lykkelige og fredelige.

Det er en smuk tekst, en historie der foregår i Historien, der udspiller sig i Mellemøsten.

Det er simpelt hen en bog der skal læses!

04/03/2026
Flammarion / Littérature française  

Gisèle Pelicot: Et la joie de vivre

 Gisèle Pelicot: Et la joie de vivre

Alle hørt og læst om voldtægterne i Mazan og om uhyret Dominique Pélicot, men vi har allesammen også set denne værdige 70-årige kvinde med de runde solbriller på billederne ved indgangen til retssalen, journalisternes reportager. Historien er ikke bare voldsom men også sand om en seksuel forbryder, der voldtog sin kone og lod 51 mænd voldtage hende i løbet af 10 år...

Bemærkelsesværdigt er det at Gisèle Pelicot ikke ønskede lukkede døre ved den fire måneder lange retssag, men kæmpede sig igennem uanede ydmygelser og kom ud med løftet pande efter domsafsigelser af de 51 mænd.

I denne bog får vi hendes beskrivelse af historien, selv om hun heldigvis var bedøvet under voldtægterne og ikke husker noget om dem.

Allerede fra de første sider slår bogen en med sin enkelhed. Tonen er aldrig dramatisk eller anklagende: det er tonen fra en kvinde, der søger at forstå, at sætte ord på det, der syntes uudsigeligt. Gisèle Pelicot fortæller om det pludselige brud, chokket og den lange vej tilbage til sig selv. 

 Gisèle Pélicot ser tilbage på hele sit liv fra barndommen til i dag. Hun fortæller om sine forældre, sin mors død og sin svigermors kølighed. Hun fortæller om sit møde med Dominique, en kærlig og genert mand, som hun altid har beskyttet og elsket. Hun nævner den foragt, hendes svigerfar vækkede i hende. Hun taler om sine børn, sine børnebørn, de huse, hvor familien har boet, sin karriere og den kaotiske karriere hos den mand, der delte hendes liv. Dette vidnesbyrd er hendes sandhed, og hun fortjernes alles respekt for det.

Skrivestilen, der er klar og behersket, afviser enhver form for selvmedlidenhed i smerten; den prioriterer tværtimod klarsyn og værdighed, hvilket giver teksten en følelsesmæssig styrke, der er så meget desto mere gribende.

Det er en bog og et vidnesbyrd som alle burde læse, for vi er nået videre end de gamle patriarkalske livsformer og ægteskaber, som Gisèle Pelicot voksede op med, og som hun naivt troede på. På trods af økonomiske problemer forsøgte hun hele tiden at holde sammen om familien trods de nederdrægtige mænd der styrede det hele.

I sandhed en beretning alle burde læse!

17/02/2026
Flammarion / Documents, témoignages  

Emma Becker: Le Mal Joli

 Emma Becker: Le Mal Joli

Nyeste bog fra Emma Becker, hvis bog om "La Maison" var den seneste jeg har læst. Den handlede om hendes liv som prostitueret i Berlin. I den bog var synsvinklen et sted mellem selvbiografisk fiktion, roman og selvbiografi.

Denne vinkel bruges også i denne nye bog, men ikke helt så elegant og velkomponeret.

Emma Becker fortæller historien om Emma Becker, en 35-årig forfatter, gift og mor til to børn, der forelsker sig i en forfatter med et aristokratisk navn, der er tolv år ældre end hende, selv samboende og familiefar.

Hun skriver om kærligheden, samtidig med at hun lever den: »Jeg er i gang med at skrive en bog om det. Jeg vil gerne beskrive faserne i denne forgiftning, for det er præcis det, man skal kalde det. Lidenskab er en forgiftning af hjernen.«

Emma taler om forfatteren og skriveprocessen, som hun bruger til at forsøge at bevare kontrollen over en lidenskab, der er uden kontrol.

Hvor længe kan man holde til to former for ubetinget kærlighed? Hvor længe kan en kvinde leve splittet mellem en lidenskabelig forelskelse og en ubetinget kærlighed til sine børn?

Emma Becker skriver lige ud om sine følelser, sine tvivl og en samvittighedsnag ved at svigte sine små børn og mand. Men hun lægger heller ikke fingrene imellem, når hun skildrer det sexliv der er tændt mellem hende og den mandlige forfatter. Sexskildringer tæt på porno.

Der er helt klart mange gode passager i bogen, specielt da hun får familien fra Australien på besøg i sommerferien og må skilles fra sin elskede. Der er også relevante sider om det at være forfatter og hvad forfatterskabet betyder.

Men bogen er alt for lang, for den bliver gentagende og uden en egentlig udvikling.

27/08/2025
J'ai lu / Littérature  

Sophie Tal Men: Malgré tout ce qui nous sépare

 Sophie Tal Men: Malgré tout ce qui nous sépare

Endnu en dejlig bog fra Sophie Tal Men, der ved siden af sit arbejde som neurolog finder tid til at skrive bøger, der foregår i Bretagne. Denne gang bliver tiden skruet tilbage til 2. Verdenskrig og foregår for det mest på øen Groix, der af forskellige forsvarsmæssige grunde forbliver i Tysklands befæstelse efter befrielsen i 1944. Groix ligger udenfor Lorient, der var Tysklands store krigshavn.

Vi starter i 1944. Rose er jordemoder på øen Groix og plejer så godt hun kan, kvinder og børn, der er blevet ofre for krigen. Hendes liv vendes på hovedet, da hendes hjem bliver beslaglagt for at huse to officerer. Rose mærker sine overbevisninger vakle i dette hus, hvor hvert blik virker som en trussel, og hvor skæbner knyttes sammen for altid.

Allerede fra første kapitel fanger forfatteren os med sin pen og med Rose, som man hurtigt bliver meget knyttet til. En dristig, modig, følsom og hengiven ung kvinde. Veninde, datter, erstatningsmor.

Andre personer i denne roman, lille Simonne, Aimé, Joseph, lige så rørende som Rose. 

I et efterord fortæller Tal Men, at historien i denne roman er inspireret fra det virkelige liv, som en gammel dame en dag fortalte forfatteren.

Det er på samme tid en skildring af de barske forhold under krigen på en lille ø som nærmest er afskåret fra verden, prægtige naturbeskrivelser, en række små personlige og dramatiske historier og så endelig en kærlighedshistorie, da Rose bliver forelsket i en tysker, nærmere bestemt fra Alsace!

Gå endelig igang, det er ikke den højere litteratur, men en velskrevet bog alligevel.

25/02/2026
Albin Michel  

Michel Houellebecq//Frédéric Lo: Souvenez-vous de l'homme

 Michel Houellebecq//Frédéric Lo: Souvenez-vous de l'homme

Sammen med den seneste digtsamling udsender Houellebecq en cd med musik af Frédéric Lo. Den indeholder tolv digte som Houellebecq fremsiger med dæmpet stemme og med fuld kontrol over rytmen i den fortættede musikalske ledsagelse.

Det er en samling hvor ca halvdelen af digtene er hentet fra den nye samling, mens resten er hentet fra tidligere samlinger. Det er en science-fictionagtig fremstilling af det vestlige menneskes og kulturs dødskamp. Mennesket er ramt af apati, livstræthed og en dødelige udmattelse. Den "L'ancienne voie romaine" er endt i flugtens "autoroute". En art i sin sidste fase, hærget af krig og hungersnød, snart erstattet af maskiner. 

Det er ikke megen hjælp at hente, måske en tro på at en frelser vil dukke op: "Nous attendons pourtant le sauveur impensable". Trøsten søges i erindringen af barndommen der forlængst er slut.

"Au bord de la longue rivière/Douce et profonde en son milieu/Nous nous séparons de nos dieux/Les enfants jouent dans la lumière."

En atmosfære af angst og fordærvelse, som Baudelaire ikke ville have fornægtet, ledsages majestætisk af komponisten og arrangøren Frédéric Lo. 

Med »Souvenez-vous de l'homme« tilbyder de os sammen en sort messe af melankoli.

Water Music, distribué par Modulor. 2026

Michel Houellebecsq: Combat toujours perdant

 Michel Houellebecq: Combat toujours perdant

Ny digtsamling fra Michel Houellebecq der er mørk og dyster, da den kamp der omtales i titlen er kampen mod døden. Den kamp kan kun tabes. På mange måder er det en videreskrivning af hans seneste roman "Anéantir", der kan oversættes med tilintetgøre eller udrydde.

Digtsamling er et studie i Houellebecqs egen kommende tilintergørelse, men rammer også meget videre. Er vi ikke ved at udrydde os selv, menneskeheden, naturen. Kan vi stadigvæk holde fanen højt i en verden med krig og en større overgivelse af magten til maskinerne, roboterne og AI.

Tonen i de fleste digte og prosatekster er dyster, melankolsk og ofte desillusioneret, hvilket også afspejles i titlerne: En attendant l'envahisseur (I ventetiden på angriberen), L'aube du dernier jour (Den sidste dags daggry) eller Au bout du bout (I sidste ende). Teksterne er ofte korte, rammende og lidt beske. På 64 sider samler han de korte tekster, både på vers og i prosa, der skiftevis er mørke, provokerende og melankolske.

En digtsamling, der blander eksistentiel alvor og bevidst trivialitet, hvor man genfinder temaer, der gennemsyrer hele hans værk: ensomhed, desillusionering, aldring og følelsen af forfald, både individuelt og kollektivt, men også hans lyst til sexualitet, der er ved at forsvinde med alderens skavanker.

Næstsidste digt lyder: Non, cette vie n'est pas suffisante, elle ne peut pas contenir la millième partie de nos rêves. (Nej, dette liv er ikke nok, det kan ikke rumme en tusindedel af vores drømme.) og det viser også, at Houellebecq fortsat lever, selv om han mener, at han er lidt for slidt til at leve til han er 96.

Houellebecq er lige fyldt 70 år, men han er stadigvæk på vej. En digtsamling der rammer én der er nået lidt længere.

64 pages
04/03/2026
Flammarion   

Laura Poggioli: Époque

 Laura Poggioli: Époque

En ny roman der tager fat på problemerne med vores forbrug af telefonen/smartphonen og medierne, der i den grad kan udvikle sig til en afhængighed. Noget der måske er mere og mere aktuelt for de unge, der ikke kan foretage sig noget bedre end leve på deres telefon. Den skal med alle steder og erstatter et liv med mennesker der er konkret til stede.

I en afhængighedsbehandling følger Lara det team, der behandler unge, der er afhængige af skærme. Der er Julien, en gymnasieelev, der har været ude af skolen i tre år, Lou, ni år, der tilbringer sine nætter på sin bærbare computer, eller Stefania, der er lammet af tanken om at forlade sit hjem.

Disse børns svagheder er for Lara et spejlbillede af hendes egne afhængigheder. I løbet af konsultationerne dukker hendes minder op igen. For fem år siden havde Lara en affære med sin læge. I nogle uger lod hun sig fange i en fælde af en frenetisk udveksling af beskeder og intime fotos. Indtil hun mistede kontrollen.

Det, der slår en i »Époque«, er den præcision, hvormed forfatteren skildrer svaghederne i vores hyperforbundne samfund, samtidig med at hun giver liv til rørende og realistiske karakterer, der er fanget i en hverdag præget af disse problemer. 

Det er derimod lidt svært at følge karakteren Lara, der også har været i et afhængighedsforhold og en utroskab trods hendes tre børn og en uhure forstående og tålmodig mand, som vi ellers ikke hører meget om.

Men bogen er trods alt endnu en afdækning af vor tids afhængighed af disse skærme der kan blive en for stor del af vores liv.

23/01/2025
L' Iconoclaste  

Patrice Gain: Seules les rivières

 Patrice Gain: Seules les rivières

Meget dramatisk roman der følger en ung pige gennem et liv fyldt med forhindringer, og hvor umiddelbare sejre hurtigt ændres til nederlag.

I Seules les rivières er det Cevennerne, der danner den storslåede kulisse for Jessicas lange flugt, efter at hun har forladt forstaden, familien og kæresten efter dennes sidste kriminelle overgreb. Hvor vil floderne i både konkret og overført betydning føre hende hen?

Jessica kunne ikke længere udholde en alkoholisk mor og en kæreste, der er fristet af alfonseri. Jess er kommet for tidligt ud af teenageårene til at blive konfronteret med den voksne verdens grusomhed, og som 16-årig rejser hun rundt på blafferture, bor i besatte huse, har småjobs og er involveret i narkohandel, møder venlige mennesker og kommer ud for farlige situationer.

 Men denne forfatters lysende poesi bringer os altid tilbage til flodernes bred lidt som ved magi. Bogens heltinde er rørende, skrøbelig og uforudsigelig. Lige så frygtindgydende og omvæltende, som dette element antyder. Men også smuk i sit forsøg på at genvinde sin frihed... 

Voldsom skæbne, men hvordan mon det går hende? Læs selv denne velskrevne bog.

02/01/2026
Albin Michel  

J.M.G. Le Clézio: Trois Mexique

 J.M.G. Le Clézio: Trois Mexique

Ny bog fra Le Clézio der tager os med til Mexico på tre forskellige perioder og til tre forfattere som han sætter meget højt.

Digteren og nonnen søster Juana Inés de la Cruz (1651-1695), et ukendt geni og feminist før sin tid; forfatteren Juan Rulfo (1917-1986), den mytiske forfatter til romanen Pedro Páramo og en enkelt novellesamling, den egentlige opfinder af den magiske realisme; og Luis González y González (1925-2003), historiker fra sin fødeby, der ligger højt oppe i bjergene, og som er det første udtryk for det, der senere skulle blive mikrohistorien.

Le Clézio finder sin tilgang til de tre personer i den dybde, hvormed hver enkelt person skildres i sin kontekst og med sine modsætninger. Søster Juana fremstår som en oprører og feminist i sin kritik og flugt fra den koloniale kultur og søger gennem sit forfatterskab et skrøbeligt rum for frihed. På samme måde går analysen af Rulfos værk over mod den magiske realisme, hvor myten og erindringen er et svar på samtiden.

Luis González y González fremhæves gennem eksemplet med byen San José de Gracia, hvor han afslører en metode: fokus på lokale fortællinger og almindelige menneskers liv som grundlag for al historisk forståelse. 

Der er tale om en veldokumenteret fremstilling, der viser Le Clézios enorme viden og indsigt i Mexico. Han skriver blændende om de tre forfattere, og jeg har sjældent læst så god litteratur og sprog som kapitlet om "L'orage à SanJosé de Gracia, la fête à San Juan Nueva". Man føler sig løftet til nye højder af denne Nobelpristagers sprog og stil.

08/01/2026
Gallimard / Blanche

Delphine de Vigan: Je suis Romane Monnier

 Delphine de Vigan: Je suis Romane Monnier

En meget speciel historie der samtidig afslører vores enorme afhængighed af smartphones, Facebook, What's Up og hvad der ellers findes af digitale medier.

Delphine de Vigan har et meget skarpt blik på sin/vores nutid og analyserer, beskriver og bruger litteraturen til at sættr et spind op, som vi fanges i.

En af historierne, for der er flere der krydser hinanden, drejer sig om Thomas. En aften i en bar får han sin smartphone byttet ved en fejl, hvilket han opdager, da han vil tænde den, da han kommer hjem. Han kommer på sporet af en ung kvinde, der sad ved bordet ved siden af. Hun hedder Romane Monnier og via et bud giver hun ham hurtigt telefonen tilbage, men hun ikke ønsker at få sin egen tilbage. Hun giver ham endda sin PIN-kode, hvilket giver ham adgang til hele hendes liv: aftaler, noter, søvn, smag...

Thomas fårstår ikke rigtigt noget, men bliver fascineret af denne gestus og begynder at følge Romane digitale spor og fordyber sig efterhånden i den trediveårige kvindes liv. 

Hendes smartphone indeholder faktisk hendes liv, og Thomas begynder langsomt at åbne forskellige apps, billeder, lydoptagelse. Han vil forsøge at forstå hende og hendes motivationer for at udlevere sit liv.

En anden af historierne er Thomas' møde i en alder af tyve år med en spændende pige Pauline, der er meget selvstændig og som søger væk fra det stereotype liv. Hun forsvinder pludselig en dag, og han ser hende ikke mere. Men en dag dukker Paulines mor op og fortæller, at Pauline fik en datter efte deres møde, moderen kan ikke blive ved med at passe hende, da hun er dødssyg. En gentest viser at Thomas er faderen! Han må altså ind i en rolle som far for en pige på to år. Vi får i flere afsnit hans liv til datteren flytter hjemmefra, da hun er 18 år og Thomas nærmer sig de halvtreds.

Der er tale om to frivillige forsvindinger, der er tale om dramatiske dødsfald hos Thomas' og Romanes forældre, men hvad er sandheden, siger Ramone i sine optegnelser om sine forældres skilsmisse. Thomas kan på mange måder følge hende i hendes syn på omverdenen, hvor folk glor på deres skærme og smartphones hele tiden, i en grad så smartphonen tager mangten og nærmest fortærer dem.

Romane kommer mere og mere i tvivl om, hvad der er sandheden, for hun opdager, at mennesker er i stand til at omforme virkeligheden. Når de fortæller om en begivenhed eller oplevelse, bliver den aldrig fortalt på samme måde og med samme indhold. Romane registrerer og Thomas har nu adgang til det, for Romanen har åbenbart villet efterlade nogle spor, inden hun forsvinder.

Ja, der kan fortælles meget mere om bogen, men I skal selv læse den, for den handler meget om os.

Je suis Romane Monnier illustrerer på glimrende vis vores afhængighed af skærme og apps. Alle vores data (helbred, rejser, udgifter, interesser, meninger osv.) registreres og analyseres, undertiden uden vores viden. Pluselig kan den kunstige intelligens styre os.

Det er umuligt ikke at føle sig berørt af denne tekst, der stiller spørgsmålstegn ved vores brug af et objekt, som vi tror, vi har kontrol over, men som holder os fanget, bekymrede og afhængige. Heldigvis kan jeg huske tiden før smartphones og er ikke i den grad fanget af den, men jeg kan se på de yngre, at den er uundværlig, erstatter samtale og hindrer fordybelse. Livet bliver til rollespil og uden selvstændig identitet, der giver simpelt hen ikke mulighed for at gribe sandheden. 

Romane skriver at: Snart vil vi ikke længere grine. Vi vil blive begravet under en strøm af billeder, historier og informationer, hvor vi ikke længere vil kunne skelne mellem sandhed og løgn. Snart vil vi ikke længere være i stand til at vide, om en stemme er menneskelig, om et foto er uberørt eller er blevet ændret, om billedet i en video er ægte eller er blevet genereret ud af ingenting.

Men som Niels Bohr sagde: Hvad er det modsatte af sandhed -- det er klarhed. Der kan ikke gives et endeligt svar, der skal graves dybere, og det er hvad Romane forsøger, og det smitter af på Thomas, der også gennemgår en afklaring.        

Traumer, svigt, forældrerollen, identitetssøgning, ensomhed, hvilke spor efterlader vi,  depression, selvudslettelse...  Delphine de Vigan holder sig som sædvanlig ikke tilbage i sine bøger med at stille evige og essentielle, intime spørgsmål.

Det er foreløbig den bedste af hendes bøger, jeg har læst.

15/01/2026
Gallimard / Blanche

Cécile Coulon: Le visage de la nuit

 Cécile Coulon: Le visage de la nuit

Ny roman fra Cécile Coulon der er en af mine yndlingsforfattere, hvis bøger jeg har omtalt flere gange (søg i bøgerne her i bloggen).

»Han var 7 år og hans ansigt var ødelagt.« Sådan begynder Le Visage de la nuit, hvor læseren genfinder barnet fra Cécile Coulons forrige roman (La langue des choses cachées), der blev reddet af en healer, men var blevet vansiret. 

Det er som den første roman med barnet en gyserhistorie der foregår i en forbandet landsby "Le Fond du Puits". Her skal vi vi til bunden i mennesket og se, hvordan man behandler og opfatter et menneske, der er kommet til at ligne et uhyre efter sin helbredelse.

Det er en roman om samfundets grusomhed, siger forfatteren:  »Hvad sker der, når man ikke lever op til sin families eller sin landsbys forventninger, når man træder ud af kredsen?«

Barnet bliver ganske vist fjernet fra andres blik af den præst, der tager sig af ham sammen med en blind gammel lærerinden. Men han vokser op og må gå ud om natten, når der ikke er nogen der kan se ham.

I Le Visage de la nuit udviskes grænserne mellem menneskekroppen og naturens ånd. Cécile Coulon, der ikke fornægter sin shamanistiske inspiration, ophæver grænserne mellem roman og poesi, og det giver romanen en styrke, autenticitet og lyrik, som er helt speciel for Cécile Coulon. Litteratur på højt niveau.

Drengen møder tilfældigt en nat en ung pige, og der opstår et tæt venskab mellem dem under de natlige møder. Det er et forhold, der svinger mellem begær og fascination, det hellige og det kødelige.

Men pigen har et problem: hun er storesøster til en dreng, der er så smuk at han fortryller alle der ser ham. Vi kan nu se at forskellen på de to drenge, men også ligheden, for de kan ikke accepteres af andre end nogle få.

Et moderne mørkt eventyr der dirieres af en suverøn forfatter, der leverer endnu en roman af meget høj karakter. En bemærkelsesværdig forfatter, der ikke skuffer.

08/01/2026
L' Iconoclaste