Wednesday, October 12, 2016


Leïla Slimani: Chanson douce




For et par år siden omtalte vi Leïla Slimanis debutroman "L'Ogre dans le jardin", som viste gode takter, men som ikke var helt vellykket, men med sin nye roman "Douce chanson" viser hun virkelig hvad hun kan!
Bogens titel er titlen på en børnesang (Une chanson douce), som stadig synges for de små, men romanen lægger stærkt ud med "Le bébé est mort.... La petite, elle, était encore vivante quand les secours sont arrivés. Elle s’est battue comme un fauve." Hun dør dog på hospitalet. Tilbage er deres barnepige Louise (nounou), der har forsøgt at tage livet af sig, hun overlever.

Selv om vi egentlig kender slutningen, er bogen alligevel særdeles spændende, for hvad er forklaringen på denne grusomme handling? Myriam og Paul er et ungt par i Paris. I starten er Myriam hjemmegående, men hun får tilbudt et specialt job, som hun ikke kan sige nej til. Hun er også interesseret i at gøre karriere, så de beslutter at hyre en barnepige. Det bliver Louise, en kvinde på ca 50, der hurtigt får børnenes tillid, og som efterhånden laver alt i huset, er disponibel til enhver tid. Men de to forældre bliver undertiden lidt nervøse og mistænkelige, for Louise har magten over børnene. Undertiden kan de heller ikke underlade at gøre opmærksomme på, at de er arbejdsgivere og hun er ansat på kort tid måske.

Mens vi følger udviklingen i familien afsløres Louises fortid også i små bidder, så vi bliver bedre og bedre rustet i dette psykologiske drama. Jeg skal ikke afsløre mere, men Louise bliver efterhånden mere og mere sær, og isolererer sig i forhold til alle andre end familien.
Bogens temaer er den fortravlede familie, der ikke har tid til børnene og deres opdragelse på grund af deres opslidende arbejde og karriereræs, det er historien om alle de (udenlandske) barnepiger som ansættes i løse jobs, ofte til en lav løn og slaveagtige forhold. Virkelig en pegefinger mod det moderne arbejdsmarked. Det er også historien om børn, der er overladt til sig selv, hvad en lærer også fortæller dem, men er det så forældrenes skyld eller hvad?
Historien kunne være taget som en artikel fra dagens aviser, og det er det, der gør bogen ekstra aktuel. Den er fortalt i en forholdsvis neutral berettende stemme, men den afslører i høj grad dagens vold, jalousi, magtkampe og et arbjedsmarked der lægger pres på alle.
En fantastisk god bog, som kun kan anbefales.

Gallimard, august 2016

No comments:

Corbeyran/Le Roux: La lune en héritage (Novembre 1918) Så kom 10. og sidste bind af tegneserien om 14-18, som jeg har læst med stor ...