Wednesday, October 12, 2016


Serge Joncour: Repose-toi sur moi


Første bog jeg har læst af denne forfatter, der har skrevet snart en snes romaner, og som nyder almindelig godt omdømme. "Repose-toi sur moi" er bestemt en roman, der fangede mig, og som holdt fast til den sluttede.

Bogen starter i to forskellige verdener: hos Aurore der er modeskaber, har sit eget lille selskab, en amerikansk mand, Richard, der er på vej frem, et par tvillingebørn og en teenagerdremg fra Richards første ægteskab. Aurore og Richard har det materielt særdeles godt, bor i en flot lejlighed i Marais-kvarteret, men har egentlig ikke meget liv sammen. De arbejder sent, og Richard er ofte bortrejst.

Den anden verden er præsenteret ved Ludovic, der stammer fra Célé-dalen i det sydvestlige Frankrig, tidligere landmand, men har været nødt til at overlade gården til sin søster og hendes mand. Han er nu taget til Paris og har et job som inddrager af gæld hos folk der skylder til de små handlende. Han er stor og virker imponerende på folk. 1m 95 og 102 kg. Har tidligere været rugbyspiller, har mistet sin kone for tre år siden, hun døde af kræft. Han virker altid ligevægtig og lader sig normalt ikke rive med af følelser. Er meget isoleret i Paris, som han slet ikke kan lide.

Hvad bringer nu de to sammen? Det er såmænd to skader der bor i gården, hvor de to personer bor i hver sin side. Aurore i den rige side, Ludovic i den fattige og forfaldne del. Aurore er skrækslagen for skaderne, der har jaget hendes turtelduer væk. Ludovic får dem fjernet, og nu starter der et spil mellem de to, mere vil jeg ikke røbe her.

Joncour beskriver dagligdagen, den verden i Paris hvor folk ofte er fremmede for hinanden, bange for hinanden, de grådige spekulanter, de fattige der bliver ydmyget, men også hjælpsomhed, opofrelse og kærlighed. Ønsket om at flygte lidt bort fra virkeligheden, der kan blive lidt for barsk.

Det er skrevet med en utrolig fin beskrivelse af de forskellige karakterer og en virtuos komposition. Godt bud på én af årets priser.

Flammarion, 2016

No comments:

Hélène Vasquez: Je veux toucher les nuages Altid spændende at læse en roman af en ny lovende forfatter, somme tider bliver det k...