Jean-Cristophe Rufin: Notre otage à Acapulco
Nu er fjerde bind udkommet i serien om den lidt mislykkede konsul Aurel Timescu, oprindeligt født i Rumænien, men blevet fransk efter et kort giftermål. Han bliver altid rodet ind i nogle lyssky affærer, men klarer sig altid igennem. Det gør han selvfølgelig også denne gang trods voldsomme begivenheder.
Aurel kommer til at slå sine folder i Mexico, nærmere bestemt i Acapulco, der i 1960'erne var mødet for stjernerne fra Hollywood: Weismüller (Tarzan), Ava Gardner, Bogart, John Wayne, Sinatra m.fl., men som senere blev besat af diverse narkobaroner, der jog turister væk.
Aurel bliver tilkaldt, faktisk for ikke at foretage sig noget. Det passer ham fint. En ung fransk kvinde er forsvundet i Mexico, datter af en politiker med ministerdrømme, så hun skal findes. Eftersøgningen ledes af Frankrigs ambassadør, der er en lidt usympatisk person. Aurel er blot tilkaldt for at vise, at man tager eftersøgningen alvorligt ved at sende ham til Acapulco. Det viser sig at være et uanet pletskud.
Vi kender jo Aurel fra de tre første bind som en mand der går klædt i store frakker og umoderne jakkesæt, så det er sjovt at se ham her i Acapulco, hvor varmen tvinger ham til at bære T-shirts og badesandaler. Han kan heller ikke få sin sædvanlig hvidvin, men tequilaen bliver en udmærket erstatning.
Bogen starter lidt tungt, men den tager heldigvis hurtigt fart og lever op til de forrige bind i serien om Aurel.
God roman at slappe lidt af med. Rufin er en virkelig god fortæller og han rammer godt i sine portrætter og beskrivelser af naturen, byerne og de sociale forhold.
FLAMMARION (06/04/2022)
No comments:
Post a Comment