Marie-Hélène Lafon: Sources

 Marie-Hélène Lafon: Sources

En ny lille roman fra Marie-Hélène Lafon, men trods de få sider er det en roman, der er mættet til bristepunkten Intet overflødigt.

Hun skriver præcist og enkelt, det går lige til sagen, uden viklinger eller dikkedarer, som hendes fødeegn le Cantal. Man mærker jorden, bitter og frugtbar på samme tid, oprigtig og hård, uden patos eller storslået tale.

Bogen falder i tre dele med hvert sit årstal: 1967, 1974 og 2021 og fortæller om et forlist ægteskab og tre børn, der søger deres ophav eller rettere kilder, forstået på flere plan.

1967 er året hvor kvinden er 30 år, hun har tre børn født med ca et års mellemrum med tre kejsersnit. Hun er på mange måder slidt op, har taget meget på og kan slet ikke se sig selv mere som den unge pige hun va,r da ægteskabet blev indgået. De har en pæn stor gård, men pligterne er for mange med tre små børn og en ægtemand der er voldelig, modbydelig og diktatorisk. Hun må finde ud af at komme ud af det. Men hvordan?

1974 er året hvor vi hører ægtemandens oplevelser. Han betaler for de to døtres studier, passer gården, men har svært ved at lægge fortiden bag sig. Har svært ved at se sig selv i øjnene.

2021. En af døtrene er på gården, der nu skal sælges, da faderen er død. Hvorfor er hun vendt tilbage og hvordan former fremtiden sig?

Det er en vidunderlig lille bog, der fortæller om nogle almindelige skæbner, der lever i en barsk, men også skøn natur. De har arvet familiens mønstre fra for længe siden, men nu er tiden kommet til at bryde det op.

Marie-Hélène Lafons måde at fortælle om disse skæbner er fantastisk, og denne roman giver os et nyt kapitel i et fremragende forfatterskab.

Læs hende!

BUCHET-CHASTEL (05/01/2023)