Monday, April 24, 2023

Tal Men Sophie: La promesse d'une île

 Tal Men Sophie: La promesse d'une île


Sophie Tal Men har altid betaget mig meget, da hun formår at give et sandt billede af Bretagne og dets befolkning gennem sine romaner, hvor personer ofte går igen, og hvor det er hospitals- og lægeverdenen der er udgangspunktet.

Sophie Tal Mens romaner ses ofte som feel-good-romaner. Men Sophie tager også fat på svære emner, temmelig komplicerede at fremmane, at afklare, at mestre, såsom sygdom, ensomhed, alkoholisme eller endda medicinske ørkener. Sophie dissekerer de forskellige temaer gennem komplekse, hemmelige og rørende karakterer.

I denne roman der for det meste foregår på øen Groix der med færge ligger ca tre kvarter fra havnen syd for Lorient. 

Bogens hovedperson Alexis, en ung akutlæge, der er totalt knust og traumatiseret af adskillige humanitære missioner, beslutter sig for at lægge sine kufferter fra sig for at hjælpe i et par uger. Alexis skal afløse Yann, øens praktiserende læge, som skal have en hofteoperation. Deres samarbejde er ikke så nemt, da Yann er en gammel stædig læge, der har lidt svært ved at finde sig tilrette med nye ting.

Men Alexis opdager øens vilde natur, dens charme, skønheden i landskaberne, men også indbyggerne: Olivia den mystiske kvinde og hendes yndige datter Rose, spasmageren Jo, der er en excentrisk person der hjælper i lægeklinikken og mange andre.

En god og velskrevet roman som de fleste af hendes tidligere bøger (se mine omtaler).


ALBIN MICHEL (01/03/2023)



No comments:

Sophie Tal Men: Les Coeurs silencieux

 Sophie Tal Men: Les Coeurs silencieux En meget velskrevet ny roman fra Sophie Tal Men, hvor hun for en gangs skyld lader en del af handling...