Georges Simenon: Maigret se trompe

 Georges Simenon: Maigret se trompe

Er ved at være gennem den stak Maigret-bøger, som jeg købte for nylig, og det har været en rigtig god oplevelse, for selv om bøgerne på nogle måder er lidt antikke, så afspejler de det franske samfund og dets udvikling. Simenon skriver blændende godt og persontegninger, miljøer og sammenspil er uhørt gode.

Endnu en Maigret i Paris i et mærkeligt miljø: En tidligere prostitueret bliver myrdet i en meget borgerlig bygning. Louise Filon, kendt som "Lulu", bliver fundet død i sin lejlighed med halvdelen af kraniet skudt væk. Efter hurtigt at have udelukket selvmord bliver det afsløret, at hun blev holdt af den berømte kirurg Etienne Gouin ... som bor i samme bygning. Hans kone, hans naboer, conciergen, alle kender til hans utroskab. Hendes elsker, Pierrot, kan også have en rolle at spille i dramaet... Louise har lige fortalt, at hun er gravid...

Etienne Gouin er en underlig mand i 60'erne, som er besat af sit job. Han er kold, fjern, hovmodig, selvtilstrækkelig, foragtelig, egoistisk og uhjælpsom, men også villig til at hjælpe uformuende. 

Og så alligevel er der fem kvinder der sørger for alt omkring ham, hver med sin egen grund og på sin egen måde, hvad enten det er kærlighed, økonomi eller had. Hans syn på kvinder er ikke kønt, for ham er kvinder ting og sådan behandler han dem.

Det kræver en vældig slutkonfrontation, før kommissæren endelig forstår ... selv om, som romanens titel antyder, "Maigret tager fejl", at sandheden ligger et andet sted.

En fremragende Maigret, hvor der opstår et vitriolisk portræt af en usigelig skiderik, som Simenon ofte vidste, hvordan man skulle skabe. 

Det er ikke den kriminelle gåde, men det dybe portræt af Gouin, som Maigret føler er en form for billede af ham selv. De ligner hinanden ,men Maigret har en evne til at omgås og respektere folk, som Gouin ikke har.

Omnibus, une collection des Presses de la Cité