Camille Laurens: Fille
Bogen starter så at sige med den kommende fortællers fødsel en gang i 50'erne. Man ved altså ikke noget om barnets køn, og skuffes ret meget, da det kun er "une fille", som man allerede har i en storesøster. Denne skuffelse over, at det ikke blev en dreng forfølger Laurence, pigen" nærmest resten af hendes dage.
Vi følger hende i opvæksten, i skolen og i studierne, - ofte fortalt meget rammende og med humor - for det er ikke let bare at være en pige. Der er ikke de samme rettigheder og mændene er dem altid overlegne.
Laurence bliver gift, men hendes graviditet ender med et dødfødt drengebarn. Det havde jo ellers kunnet rette op på hendes stilling i familien. Hun får senere en datter, der faktisk er mere end dreng end en pige. Slutningen skal ikke røbes her, men er nok et chok for hele familien.
Det er en interessant bog, fordi den trods alt viser en udvikling af kvindens rolle i Frankrig i de sidste 50 år, og den tager selvfølgelig også aktuelle emner som me-too og sexisme op. Det er et opgør med den stærkt patriarkalske familie, men det har også sine omkostninger.
Bliver måske lidt for langtrukken, men er skrevet godt og levende, for det meste set fra fortællerens synsvinkel, men også et afsnit, hvor hun skildres udefra.
De nærmeste familiemedlemmer er godt beskrevet og er levende billeder på almindelige franskmænd. Oplagt til at debattere væsentlige emner i dag både hvad angår kvinder, men også det moderne menneske som sådan.
Gallimard, marts 2020
No comments:
Post a Comment