Grégoire Delacourt: Un jour viendra couleur d'orange

 

Grégoire Delacourt: Un jour viendra couleur d'orange

Grégoire Delacourt er en forfatter, hvis bøger jeg normalt sætter pris på, og hans nyeste er bestemt også værd at læse.

Bogen starter med de gule vestes (gilets jaunes) første demonstrationer og besættelser af rundkørsler.

Ved daggry en november formiddag i det nordlige Frankrig står en gruppe venner ved en rundkørsel og beslutter at besætte den. Blandt dem udtrykker Pierre, en deltidsvagt i et supermarked efter en afskedigelse, endelig en længe indeholdt vrede. Han bliver næsten den lokale leder.

Hans engagement og den voldsomme vrede ødelægger forholdet til hans kone, Louise, en palliativ sygeplejerske, og Geoffroy, deres tretten år gamle søn, en unik dreng, der altid har skræmt ham. En søn, der nægter at blive rørt, sorterer alt efter farve, tæller den nøjagtige længde af sine skridt og husker alt, hvad han læser, i stilhed. Da Pierre en lørdag morgen tvinger ham til at smide en Molotov-cocktail mod en offentlig bygning, smider Louise ham ud, udmattet af sin mands vold og fast besluttet på at beskytte Geoffroy.

Der er med andre ord lagt op til en række dramatiske hændelser i det følgende. Vi får bl.a. introduceret Djamila, der som araberpige udsættes for mobning ligesom Geoffroy, der er den mærkelige. Det bliver til et bånd mellem de to, og de søger ofte ud i skoven, hvor de møder Hagop, der lærer dem om naturen.

Men mange truer deres lykke, og vil Pierre fortsætte sin kamp? Det bliver til en handlingsmættet historie, afbrudt af beskrivelser af natur og flere kærlighedsforhold.

Bogens kapitler har næsten alle en titel med en farve. Konstruktionen er virkelig et mesterværk og stilen er sikker. Forskellige aktuelle temaer behandles i denne roman som udsathed, sociale kampe, retten til at dø med værdighed, religion, det grønne samfund, men også og fremfor alt kærlighed, opofrelse  og frihed.

Kan stærkt anbefales.

Grasset, 2020