Sunday, July 04, 2021

Gabriel Chevallier: La Peur


Gabriel Chevallier: La Peur 


En roman der blev udgivet i 1930, trukket ud af handlen i 1939 og først udgivet igen i 1951, og tak for det!

Det er et af de mest barske værker om 1. Verdenskrig som jeg har læst, måske fordi det er fortalt fra soldatens synsvinkel. Der kan ikke stilles spørgsmål til noget, gør hvad du får besked på. Dine personlige følelser og opfattelsen af at blive betragtet som et stykke kvæg, der bliver kastet ud i vanvittige slag, hvor de menneskelige tab ikke synes at være noget som man beskæftiget sig med.

Historien, der er meget selvbiografisk, handler om den 20-årige Jean Dantremont, der i 1914 udskrives som soldat i en rus af fædrelandskærlighed og udsigt til en farefuld men spændende oplevelse.

Det viser sig jo hurtigt ikke at holde stik. Han bliver nødtørftigt uddannet og så sendt til  tropperne i det nordlige Frankrig, hvor vi følger hans oplevelser, der bestemt ikke er så positive, som han troede. 

Det bliver skildret med et skarpt blik og indeholder alle de grusomme ting som krigen bringer og som jeg ikke behøver at eksemplificere her, men blot sige, at den følelse der ledsager ham fremover er Rædslen/Angsten/Frygten.

Han bliver såret, kommer på hospital, men sendes tilbage til fronten. Er med ved Chemin des Dames, får at vide at hans deling først bliver afløst, når de har misten 50%.

Det er en stærk bog, hvor forfatteren ikke er bange for at tage stilling, dømme og undsige denne unødvendige krig. Måske var det derfor den blevet trukket tilbage ved starten på 2. Verdenskrig.

Det er en bog man bør læse!



Éditions France Loisirs, 2008



No comments:

Édouard Louis: Monique s'évade

 Édouard Louis: Monique s'évade Édouard Louis skriver endnu en bog om sin mor, der nu for anden gang har fået nok af en mand, der drikke...