Monday, September 19, 2022

Pascale Robert-Diard: La petite menteuse

 Pascale Robert-Diard: La petite menteuse


Endnu et bud på årets Goncourt og slet ikkie uden interesse, men måske lidt speciel.

Lisa er en ung pige på 15, lillesøster i en familie, der er ved at krakelere. Moderen er væk det meste af dagen, og faderen er sjældent hjemme. Søsteren læser videre i en anden by.

Lisa har ingen rigtige venner, men holder sammen med en flok drenge/unge der bliver meget betaget af hendes veludviklede bryster, der giver hende en speciel position i forhold til andre piger på skolen.

Men Lisa bliver offer for drengenes lyster og kan ikke helt få sagt nej, det ender endda med at de filmer hende i ubehagelig situation. Hun bliver nu indelukket og opgiver at passe sin skolegang. Nogle lærere bliver bekymret, og da en veninde fortæller om hendes forhold til drengene, tager de hende lidt under forhør og hun siger, at en mand har misbrugt hende flere gange.

Mistanken falder på Marco, en arbejder, der er kommet for at arbejde i hendes forældres hus. Han drikker for meget og skriver vrede breve til sit forsvarer, fyldt med udråbstegn. Marco bliver uden tøven idømt ti års fængsel.

Alt dette skete for fem år siden, men under appelsagen er Lisa myndig. En dag kommer hun ind på kontoret hos Alice, en advokat fra den lille provinsby. "Jeg foretrækker at blive forsvaret af en kvinde."
Sådan starter det hele, og det bliver meget intenst at følge udviklingen, som jeg ikke vil afsløre for meget af.

Gennem denne historie dissekerer forfatteren et kendt problem, nemlig unge piger, der vokser op for hurtigt. De er stadig kun børn, men deres krop udvikler sig og vækker de mandlige hormoner. Med sine fremtrædende bryster vil den lille løgner blive del af en beskidt affære: hun kan ikke sige nej af frygt for ikke at blive elsket.

Det er en roman, der stiller spørgsmålstegn ved, hvem der er offeret, er det altid kvinden og er det altid manden der er den skyldig? Vi får en fornem indføreing i retssystemet eksemplificeret i en retssag og fornemmer de muligheder fejltagelser som en række forudfattede meninger kan medføre.

Bestemt værd at læse, men ikke min favorit til Goncourt.


L' ICONOCLASTE (18/08/2022)



No comments:

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert

Nicolas Mathieu: Le ciel ouvert Ny og usædvanlig bog fra Nicolas Mathieu. En bog der ovenikøbet er forsynet med virkelige gode tegninger af ...