Monday, September 26, 2022

Hélène Devynck: Impunité

 Hélène Devynck: Impunité


Et af tidens store emner: bogen om Patrick Poivre d'Arvors urimelige, voldelig og seksuelt undertrykkende liv, som en af Frankrigs førende nyhedsjournalister og redaktør for TV-Avisen på TF1. Det er måske ikke litteratur, men samfundsdebat. Det forhindrer dog ikke, at man må beundre Hélène Devyncks evne til klart at beskrive og belyse, hvad der er sket.

Fra den såkaldte PPDA-affære er der lidt efter lidt kommet oplysninger til os. I Impunité opsummerer Hélène Devynck fakta, indsamler vidneudsagn (23 kvinder, der vidnede for politiet!), forklarer forløbet af efterforskningen indtil sagen fik en klassificeringen uden opfølgning. 

Hun viser os den straffrihed, der omgiver aggressoren i vores nuværende samfund. Specielt når det er folk med status, stjernestatus, rige folk, politikere ser man, at sagerne bliver afsluttet uden retssag, og de voldtagne kvinder kan så hygge sig med det, mens serie-forbryderen bare kan fortsætte.

PPDA afviser ikke helt, at der har været overgreb, men afviser det med, at kvinderne ikke sagde nej. De 23 historier viser hvordan de enkelte har reageret, hvordan voldtægten har fulgt et bestemt mønster, hvor de unge og usikre piger ikke tør reagere i frygt for at miste et job. De er lammede i deres handlinger.

De ansatte og cheferne på TF1 og andre steder har slet ikke været uvidende om hvad der foregik, men de valgte blot at lade charmøren fortsætte.

Det er ret rystende læsning, men samtidig en total indføring i, hvad der er sket med kvinderne siden de blev voldtaget. Først mange års tavshed, men da der først bliver åbnet også via #me-too tør de franske kvinder tale. Men nogen egentlig sejr kan man ikke sige, at de har fået endnu.

Meget væsentlig bog om vores samfund.



SEUIL (23/09/2022)


No comments:

Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur

 Hervé Le Tellier: Le nom sur le mur Hervé Le Tellier slog sit navn fast med Goncourt-prisen L'Anomalie i 2020, en lidt dyster fremtids...